Om teknikbrug og almindelig afhængighed

Her sidder vi, alle fire i familien. Morgenmaden er lige blevet fjernet, der er stadig kaffe tilbage i koppen, og vi er alle stadig i morgentøjet. Pigerne sidder med en ipad hver og faren og jeg med hver vores macbook. Bortset fra at være den helt store Apple-reklame, er det også et billede på et forsøg på øget kontrol. Som jeg skrev for lidt tid siden, har vi forsøgt at fjerne al elektronik i hverdagene (ikke på Amish-måden, vel. Bare tablets og den slags!) Og det går altså godt. Jeg vil ikke vove mig ud i noget med anbefalinger eller noget, for det må I altså selv ligge og rode med. Men for os, lige nu, fungerer det her ret godt. Olgas nedsmeltninger er blevet væsentligt mindre, ja, vi har faktisk ikke haft det store herhjemme. Vi har stadig et par ture om morgenen, men når hun har fået 3 mundfulde havregryn indenbords, forsvinder vreden som dug fra solen. Så det kræver ikke den udvidede psykologeksamen for at lægge to og to sammen her…

Lige nu er det her faktisk ret hyggeligt. Sidde sammen og spille, skrive og læse. Selvom vi sidder med hver vores skærm, er vi stadig nærværende og opmærksomme på hinandens. Sjovt som det her aktive tilvalg spiller en rolle. Jeg er stadig i den fase hvor jeg arbejder med min afhængighed. Lad-telefonen-blive-i-jakkelommen-så-længe-jeg-overhovedet-kan-udfordringen. Og det virker komplet tåbeligt, når jeg reflekterer over det, at jeg skal overveje om jeg skal være aktiv på Facebook eller være sammen med mine børn. Du godeste! Det burde overhovedet ikke kræve tankevirksomhed. Men når eftermiddagen rammer, alle er trætte og sultne eller utérlige, så kan jeg altså godt ty til den alligevel. Som en slags sutteklud. Det-er-så-synd-for-mor-sutteklud. Pinligt, men sandt.

Vi fortsætter selvfølgelig. Måske ikke for altid, men for nu, hvor det har en positiv effekt på pigerne – og hvor en times lørdag formiddag-spil virker som en bonus for alle, og ikke noget hvor vi sidder med dårlig samvittighed bagefter. Det er sgu fedt. Om et kvarter ringer æggeuret, og så er det slut. Tror vi gør det igen i morgen.

Reklamer

2 thoughts on “Om teknikbrug og almindelig afhængighed

  1. Kender den afhængighed. Den 27 oktober skrev jeg på facebook, at jeg loggede af og holdt en pause. Jeg fik nærmest abstinenser, og det gik op for mig, hvor dårlig jeg var til at koncentrere mig. Jeg er kommet på igen, men det er mere behersket, da jeg godt kan se, at det ikke rigtig giver mig noget. Hvorfor fanden går jeg op i om nogen har liket, hvad jeg skriver?

  2. Hej Rose. Du har ret, det er fuldstændig sindsygt så afhængighedsskabende det er. Da jeg var sygemeldt med stress for lidt over halvandet år siden, stoppede jeg med FB i nogle uger. Og det var virkelig en befrielse. Men trangen er åbenbart for stærk, for jeg er i den grad på igen. Jeg må medgive at jeg synes det er gruopvækkende, så styrende det er!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s