Forår i Lunden

I dag blev jeg igen bekræftet i hvorfor det er så godt at være flyttet. Den oplevelse gjorde mig næsten rørt og meget fortrøstningsfuld omkring at have taget den beslutning for pigerne og for os selv. Jeg henter pigerne på cykel og vi kører hjem, snakkende om dagen der er gået og hvad vi skal lave når vi kommer hjem. Olga sidder i cykelvognen og bladrer i en af Irmas biblioteksbøger, helt opslugt. Vi lander på stierne til Alberts Have og bliver mødt med Hej fra naboer, der står og sludrer over de hække, der stadig bare er grene plantet imellem husene. Irma cykler i forvejen og bliver løbet i møde af hendes veninde i nr 21, og Olga bliver nærmest omringet af børn, der nysgerrigt spørger hvad hun læser og om hun vil lege. Det tager under to minutter, så har jeg småsludret med 3-4 voksne, mens tøserne begge har lavet legeaftaler og er løbet ind selv. De to store øver sig i slå vejrmøller i stuen, mens de to små prøver al klæd-ud-tøjet og har en fest med det. Der er ingen ulvetime og ingen sure børn – og kun glade stemmer når jeg kommer med marmelademadder og grøntsagsstænger. Da Irmas veninde bliver kaldt hjem, løber de begge derover og leger lidt. Klokken er halv seks før vi igen kun er de fire vanlige på adressen, og Irma kommer kun ind da Olga iført strutskørt og plastic-stiletter, råber ud af døren:

“VI SKAL SPISE, FOR FANDEN” – det er også vigtigt ikke at blive opslugt i al idyllen, det er jo trods alt vestegnen, og min treårige lyder som en havnearbejder…

 

Reklamer