Endnu en skolefest

“Mor, jeg kan ikke sove, det er ligesom om jeg slet ikke kan ligge ned. Jeg får ondt i hovedet af at ligge ned. Nej, jeg kan slet slet SLET ikke sove” Fem minutter senere: “Zzzzzzz…..”

Vi er lige kommet hjem fra endnu en tradition på Irmas SFO, Lærkelængen: Året-der-gik-fest. Med fællesspisning, boder med løjer og konkurrencer, børneoptræden og små film fra det forgangne år. Jeg er totalt på røven over hvor gode de er på Lærkelængen. De er vilde med deres arbejde, er sindssygt dygtige, og holder super meget af ungerne. 


På billedet er det SFO-lederen der stiller op til flødeskumskast, og John der lige har misset sit skud!! 🙂

Nu sover begge piger, faldet omkuld efter en lang dag som de har glædet sig til i ugevis. Irmas klasse var på scenen med et samba-zumba-inspireret danseshow. Og hun har især øvet sig på at neje op til i dag. De var allesammen SÅ gode og faktisk slet ikke nervøse for at optræde foran så mange mennesker. Ingen sag, når man er omringet af gode venner!

I morgen skal Irma til sin første legegruppe. Og der har desværre været et par afbud, så de kun bliver tre. To drenge og Irma. Det krævede lidt overtalelse, og en påmindelse om at hendes bedste ven i mange år var en dreng, for ellers kan man jo til daglig ikke lege med drenge.. Håber det blir en succes i morgen, for jeg kunne godt tænke mig at ændre lidt på den forstokkede holdning. 

Og nu skal jeg finde tøj frem til den temafest jeg skal til i morgen: Afterski og tyroler-fest… Ikke lige det jeg har mest af i gemmerne…

Reklamer

På overfladen

Jeg kunne nemt lade det her billeder tale for sig selv, og fortælle om en fantastisk søndag med glade børn og leg og hygge. Men i virkeligheden har det været den slags dag hvor alle har været semi-moody, lidt trætte og ret uomgængelige. Heldigvis havde vi et tretimers break midt på dagen hvor Irma var til fødselsdag… og heldigvis købte vi noget nyt (gammelt) Lego Friends i går af gode venner, som fyldte godt op i dagen… og heldigvis nåede vi på legeplads inden alle igen blev sure… Heldigvis er det mandag i morgen. Og heldigvis har jeg is i fryseren…

Rutsjetur på Harry Potter-legepladsen

 

På Sallies med pigerne  

Jeg har lige været ude at spise med pigerne. På Diner. Og det var en kæmpesucces. Vi spiser virkelig ikke ret meget ude med pigerne og de cafebesøg vi har været på, indeholder som regel kun varm kakao og kage. Men i aften skulle det være. 

Jeg er kørt forbi dineren mange gange nu (på vej hjem fra IKEA…), den ligger på Roskildevej mellem Taastrup og Albertslund. Og den har længe kaldt på mig – bliver draget af steder med julebox og milkshake!! 

Vi kørte direkte derud efter Irmas gymnastik – hvilket er lidt af en test, fordi hun er så sulten at maden helst skal stå klar på tallerkenen i det øjeblik sikkerhedsselen siger klik. Men det gik. Ikke mindst pga isterninger i vandglasset, stribede sugerør, tegnepapir og søde servitricer!! Maden kom efter et kvarters tid, og Olga var stille næsten lige så længe. Mmmmm, der blev nydt til fulde. God fisk, gode fritter – og virkelig god cheeseburger til moren! 

Mens vi spiste blev restauranten fyldt. Af alle slags gæster. Tror faktisk der er plads til over 100 mennesker, og alle stole var taget da klokken ramte 18. Vildt! Og det var heldigvis da der var allerflest mennesker der væltede ind, at Olga udbrød: “Jeg skal lave lort!”, for midt i al mylderet, tror jeg faktisk ikke at andre end Irma og jeg hørte det…

Efter pausen (…) fik Irma strategisk sagt: “mor, jeg tror ikke jeg skal spise mere, hvis der også skal være plads til dessert”… Og efter at have tjekket med køkkenet at ventetiden på isanretninger, kun var 10 min, bestilte vi to styks alt for store is. Med ekstra ske til mig 🙂 

 
  
Besøget er helt og aldeles usponsoreret, bare et tip fra mig. Så overvej det lige som erstatning for Ikeas kødboller eller når du alligevel er på Vestegnen. Godt sted – og helt bestemt også for børn. 

Må jeg godt ligge og læse lidt?

Er der nogle bibliotekar- og andre bogglade forældre der kan svare nej til sådan et spørgsmål?? Læs du bare alt hvad du vil, skat. Lige indtil øjnene ikke kan mere og du bare bliver nødt til at lukke dem. Bare lige et øjeblik… Læser igen om et øjeblik… 

Elsker at Irma er så glad for at læse at hun sniger sig til at læse to sider mere, selv da jeg endelig måtte sige at nu skulle hun altså lægge bogen og lukke øjnene. Og at hun nu glæder sig læsetime i skolen. At hendes yndlings i skolen; legetime, nu kan blive udfordret af noget nyt. Er temmelig stolt af min store pige, der griber det at gå i skole med alt hvad hun er. 

Hun tabte sin sidste mælkefortand natten mellem søndag og mandag. Og indtil jeg fik rystet dynerne mandag eftermiddag, troede vi at hun havde slugt den. Men et lille pling på gulvet afslørede den. Og Irma havde noget at give til tandfeen. Nu kan hun ikke fløjte mere, og t’er er også lidt svære at sige. Men lige om lidt har to spritnye med takker. Tror hun føler sig meget stor for tiden – med rette! 

   

De magiske historier om Emma

Det er ikke ligefrem noget nyt, at der bliver læst mange bøger her hos os. Men på hver vores måde. Min kære husbond læser seriøst mange bøger, og har en imponerende evne til at kaste sig ind i en bog mens børnene ser film eller på andre tidspunkter, hvor der lige er tid til et break. Mit bogindtag er i den grad nedadgående lige nu. Mine lydbøger er pt. blevet overtaget af podcasts (Den Korte Radioavis og The Guilty Feminist primært!), og den bog jeg startede på 1. januar (for NU skulle det være) ligger stadig på nathylden med et bogmærke sådan cirka halvvejs. Min udfordring er, at jeg simpelthen falder i søvn. Lige meget om jeg går i seng klokken 9 eller klokken 11, så læser jeg halvanden side og forsvinder nærmest mentalt ind i puden…Zzzzz… Pigerne kan læse (eller få læst op nærmere – og det er her mit bogindtag stiger igen: Igennem børnebøger) i flere timer i streg. Olga lytter intenst, mens Irma er nået til det stadie hvor hun beder os om at stoppe for at hun lige kan få svar på nogle spørgsmål. Og nu er hun minsandten også nået dertil hvor hun kan læse de helt spæde læs-let-bøger selv! Det er megasejt – og hun er simpelthen så stolt.

Men det allerbedste der kan ske, er når der er god tid til putning, og god tid til at far kan fortælle en Emma-historie. Historier om en pige på vist nok Irmas alder, som der sker alverdens eventyrlige ting for. I virkeligheden ved jeg ikke ret meget om historierne, for jeg er jo ikke til stede når de bliver fortalt. Men begge piger fortæller lidt om Emma fra tid til anden. Om de hemmelige rum hun finder, om at hun kan blive lillebitte og om da hun besøgte et suttetræ… Jeg er ret betaget af det her univers som faren bygger op for pigerne. Historier som kun er deres, og som de har sammen.

Og da Irma forleden havde læst sin første bog, viste faren hende den bog han selv var igang med. En eller anden 700-siders hardback,  bladrede siderne igennem og sagde: “Og når du bliver lidt bedre til at læse, så kan du læse store bøger som den her, og bøger, som indeholder mange 1000 Emmahistorier.”
Irma nærmest måber og siger så efter lidt “Og hvis jeg så også lærer at skrive, kan jeg også skrive nogle historier selv… Far, kan man blive rig af at skrive?” Og værsgo, et styks 6-årig i fin balance mellem kulturen og kapitalen… 😉 Vi kan så bruge de næste mange år på at få vægtskålen til at veje tungest på den rigtige side!

Når shopping gør glad…

Helt overfladisk og materialistisk, oh yes. Har lige bestilt fire kjoler på én gang. Argmen altså. Sad sådan lige og havde lyst til at bage den mest beskidte brunsviger (tak for den opskrift, 2x Pricebrødre!), her klokken halv ti om aftenen, men en fristende reklame fik mig i en anden retning og wupti, havde jeg bestilt nogle ting fra ny shop. Nogle gange er hjernen så banal! Det får mig til at tænke over, hvad den kan på andre tidspunkter, når jeg fx kan nå at gøre rent, lave mad, bage rugbrød, vaske tøj, lave madplan til en uge og handle ind, lappet cykel – og samtidig føle, at det har været en rar og afslappende søndag. Andre dage når jeg at putte børn og sidde her på min flade foran computeren…

Og faktisk passer det ikke – for jeg nåede at sidde i solen på terrassen for første gang i år, lige efter aftensmaden – med bare tæer og bare arme og bare nyde solen. En nabo cyklede forbi på stien og kommenterede noget med hvor rart det så ud. Og pigerne kom løbende ud da de så, at det var en mulighed. Olga rørte lidt ved græsset med de bare tæer og hvinede som om det aldrig var sket før (det er vist godt vi er flyttet…) Og Irma brugte fliserne som sin egen scene, med hårbørsten som mikrofon. Jo jo, det der forår med egen udgang til have, det er hermed godkendt.

Om hverdags- og weekendstanker

Det går bedre med nætterne. Måske er vi bare blevet bedre til at tackle det og måske hjalp det at få så mange gode råd på Facebook! Vi reagerer hurtigere på hendes rumsteren og når at redde nattesøvn ved bare at være der. 

Til gengæld har vi fået mere oprør i de vågne timer – igen. Så måske skal vi bare affinde os med at frustrationerne i den lille krop SKAL ud. Og vi kan i virkeligheden slet ikke få lov at bestemme om det skal være kl 15 eller kl 03 – det er de små glædelige overraskelser i en børnefamilie!

Jeg har også bedt om hjælp til Irmas humperier. Vi troede hendes ømme hæl var tegn på vokseværk, men det tyder nærmere på en såret akillessene, der i al sin enkelhed skal mindes om at den ikke er for kort… Hun kom grædende hjem i torsdags og ville ikke til gymnastik. Vi lod hende i første omgang slippe, men da hun uden problemer havde løbet 7 gange op og ned ad trapperne, røg hun afsted. Og havde en fest. 

Til gengæld er jeg bange for at mine egne løberier er blevet sat på stand-by. I påsken slæbte jeg for meget på haveaffald og fik en skade i højre knæhase. Det gik over – men kom tilbage med fornyet styrke i går efter løbetur. Sikke noget pis, for nu at være helt ærlig. Håber virkelig ikke det er noget varigt, for så ryger de her Tri-planer sig en tur. Øv. 

Jeg glæder mig til en weekend i megabørnehøjde, måske med med lidt mere lytning til min nye yndlingspodcast: The Guilty Feminist. De er megasjove og ærlige helt ind til benet. Eller læsning i nylånt bog: Knæk Sukkertrangen. Sjovt at føle sig draget til sådan en bog, når jeg slet ikke har et problem med sukker… Altså, slet ikke!!… 

Glædelig weekend og skål for nattesøvn. Må dine børn sove til klokken mindst 8.

Night terror eller natteterrorisme?

One down, one to go! Nu har vi omsider – efter flytning, skolestart og midlertidig bopæl – fået styr på søvnen. Hos ét af børnene. Irma sover efterhånden utrolig godt og tungt om natten, og er endelig blevet tryg ved sin overkøje. Så længe hun har sin vandflaske og sin sovebamse er alting efterhånden godt.

Men Olga derimod… Nu har hun aldrig ligefrem excelleret udi søvn, men de sidste par måneder er der begyndt at komme en fæl rutine indover hendes nætter. Hun vågner som regel ved 23-tiden og er lidt ked af det. Det plejer at være omtrent 30 sekunder efter at jeg har slukket lyset og faldet næsten i søvn. Hun er et barn med timing. Men nogle gange (og for tiden er det næsten 6 ud af 7 nætter) vågner hun og er rasende! RASENDE!! Der er et eller andet som overhovedet ikke er som det skal være. Og hun vil konsekvent have den forælder med mindst overskud. Igen: Timing! Fx i nat, hvor hun omkring midnat bliver lidt ked af det. Jeg går ind til hende og krammer hende lidt, og laver den helt klassiske forælder-finte: Jeg falder i søvn. Omkring 3 timer senere sætter hun sig op og er helt rundt på gulvet. Hun skubber til mig og vil ikke have mig i sengen, men samtidig må jeg ikke gå. Der var intet af det hun bad om, der gav mening: “JEG VIL HA DEN LYSERØDE!!” “NEJ, DEN BLÅ KOP”… Meget svært at imødekomme nattebrøl når brøleren ikke er enig med sig selv.

Men det er først inden for den sidste uge, at det er gået op for os, at hun naturligvis ikke er rigtig vågen. Åbenbart er vi ikke specielt kvikke dér midt om natten. Hun befinder sig i et sted mellem søvn og vågen tilstand, og hun kan ikke komme 100% til hverken det ene eller det andet sted. Og i Olgas limboland, er hun stikhamrende tosset!! Det tager som regel et kvarters tid, og så endnu et lille kvarter før hun er faldet helt i søvn igen – og dét foregår inde i vores seng. Nogle gange kan vi få lov at kramme hende, men andre gange (som fx i nat) er hun kørt så meget op, at hun tramper/hopper i gulvet, råber og nærmest løber på stedet. Det er lidt af en energiudladning. Og det kræver en god evne til at tælle til 1000 for at man ikke eksploderer (kan godt afsløre, at det er sket nogle gange – not my finest hour!). Bliver ret nemt temmelig afmægtig der langt ude på natten. Her er det virkelig nyttigt at være to forældre og have adgang til en ledig underkøje på børneværelset, som den ene kan ty til når det bliver for meget…

Jeg ved ikke hvad det her skyldes, og hvad vi kan gøre ved det – andet end at være der for hende i hendes natte-raseri – men kunne virkelig godt bruge lidt indsigt fra andre forældre, der har været i en lignende situation (også bare for at minde mig om, at det her forhåbentlig bare er en fase!)

Og så lige… Det er hende her jeg taler om.

Olga i løb