Night terror eller natteterrorisme?

One down, one to go! Nu har vi omsider – efter flytning, skolestart og midlertidig bopæl – fået styr på søvnen. Hos ét af børnene. Irma sover efterhånden utrolig godt og tungt om natten, og er endelig blevet tryg ved sin overkøje. Så længe hun har sin vandflaske og sin sovebamse er alting efterhånden godt.

Men Olga derimod… Nu har hun aldrig ligefrem excelleret udi søvn, men de sidste par måneder er der begyndt at komme en fæl rutine indover hendes nætter. Hun vågner som regel ved 23-tiden og er lidt ked af det. Det plejer at være omtrent 30 sekunder efter at jeg har slukket lyset og faldet næsten i søvn. Hun er et barn med timing. Men nogle gange (og for tiden er det næsten 6 ud af 7 nætter) vågner hun og er rasende! RASENDE!! Der er et eller andet som overhovedet ikke er som det skal være. Og hun vil konsekvent have den forælder med mindst overskud. Igen: Timing! Fx i nat, hvor hun omkring midnat bliver lidt ked af det. Jeg går ind til hende og krammer hende lidt, og laver den helt klassiske forælder-finte: Jeg falder i søvn. Omkring 3 timer senere sætter hun sig op og er helt rundt på gulvet. Hun skubber til mig og vil ikke have mig i sengen, men samtidig må jeg ikke gå. Der var intet af det hun bad om, der gav mening: “JEG VIL HA DEN LYSERØDE!!” “NEJ, DEN BLÅ KOP”… Meget svært at imødekomme nattebrøl når brøleren ikke er enig med sig selv.

Men det er først inden for den sidste uge, at det er gået op for os, at hun naturligvis ikke er rigtig vågen. Åbenbart er vi ikke specielt kvikke dér midt om natten. Hun befinder sig i et sted mellem søvn og vågen tilstand, og hun kan ikke komme 100% til hverken det ene eller det andet sted. Og i Olgas limboland, er hun stikhamrende tosset!! Det tager som regel et kvarters tid, og så endnu et lille kvarter før hun er faldet helt i søvn igen – og dét foregår inde i vores seng. Nogle gange kan vi få lov at kramme hende, men andre gange (som fx i nat) er hun kørt så meget op, at hun tramper/hopper i gulvet, råber og nærmest løber på stedet. Det er lidt af en energiudladning. Og det kræver en god evne til at tælle til 1000 for at man ikke eksploderer (kan godt afsløre, at det er sket nogle gange – not my finest hour!). Bliver ret nemt temmelig afmægtig der langt ude på natten. Her er det virkelig nyttigt at være to forældre og have adgang til en ledig underkøje på børneværelset, som den ene kan ty til når det bliver for meget…

Jeg ved ikke hvad det her skyldes, og hvad vi kan gøre ved det – andet end at være der for hende i hendes natte-raseri – men kunne virkelig godt bruge lidt indsigt fra andre forældre, der har været i en lignende situation (også bare for at minde mig om, at det her forhåbentlig bare er en fase!)

Og så lige… Det er hende her jeg taler om.

Olga i løb

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s