Om hverdags- og weekendstanker

Det går bedre med nætterne. Måske er vi bare blevet bedre til at tackle det og måske hjalp det at få så mange gode råd på Facebook! Vi reagerer hurtigere på hendes rumsteren og når at redde nattesøvn ved bare at være der. 

Til gengæld har vi fået mere oprør i de vågne timer – igen. Så måske skal vi bare affinde os med at frustrationerne i den lille krop SKAL ud. Og vi kan i virkeligheden slet ikke få lov at bestemme om det skal være kl 15 eller kl 03 – det er de små glædelige overraskelser i en børnefamilie!

Jeg har også bedt om hjælp til Irmas humperier. Vi troede hendes ømme hæl var tegn på vokseværk, men det tyder nærmere på en såret akillessene, der i al sin enkelhed skal mindes om at den ikke er for kort… Hun kom grædende hjem i torsdags og ville ikke til gymnastik. Vi lod hende i første omgang slippe, men da hun uden problemer havde løbet 7 gange op og ned ad trapperne, røg hun afsted. Og havde en fest. 

Til gengæld er jeg bange for at mine egne løberier er blevet sat på stand-by. I påsken slæbte jeg for meget på haveaffald og fik en skade i højre knæhase. Det gik over – men kom tilbage med fornyet styrke i går efter løbetur. Sikke noget pis, for nu at være helt ærlig. Håber virkelig ikke det er noget varigt, for så ryger de her Tri-planer sig en tur. Øv. 

Jeg glæder mig til en weekend i megabørnehøjde, måske med med lidt mere lytning til min nye yndlingspodcast: The Guilty Feminist. De er megasjove og ærlige helt ind til benet. Eller læsning i nylånt bog: Knæk Sukkertrangen. Sjovt at føle sig draget til sådan en bog, når jeg slet ikke har et problem med sukker… Altså, slet ikke!!… 

Glædelig weekend og skål for nattesøvn. Må dine børn sove til klokken mindst 8.

Reklamer