Endnu en om putning

Putning, godnathistorier, aftensang og søvn generelt. Det må absolut være det jeg har skrevet allermest om i løbet af de mange år med bloggen. Søvn er jo i virkeligheden temmelig kedeligt, og trivielt, og noget jeg mange gange ville ønske var fuldstændig uundværligt (men må sande, at nej, det KAN ikke lade sig gøre at være en god kollega/mor/hustru/veninde/menneske uden det skide søvn!). Igen og igen finder jeg dog mig selv i en situation hvor jeg bruger krudt på at tænke over søvn (eller måske snarere savne…). For hvor gamle er det lige børn skal være før de bare sover?? Vi har stadig ret meget ballade om natten, med en der skal have vand, en der skal tisse, en der vil ind og sove i mors og fars seng, og kort derefter, en der ikke vil sove HELT ALENE!!! (Det sidste er udtalt med al den drama kun børn kan mestre og slippe afsted med klokken bæ om natten..)

“Har du læst godnat-og-sov-godt?”, “i er da alt for large ved de børn”, “sikke en bjørnetjeneste”, “hvor lang tid kan sådan noget putning tage?”

Vi har igennem årene hørt det hele, både med ønsket om at give gode råd, og slet skjult bebrejdelse. Men vi har hele tiden skudt det foran os. “Det” er, at give sine børn den gave, at kunne falde i søvn selv. Vi har prøvet, og gaven bliver hver gang trampet på, spyttet efter og forsøgt skyllet ud i toilettet. Vi har prøvet et hav af gange, og vi kan fra tid til anden give dem en bog hver, bede dem om at læse på egen hånd, og er kommet tilbage for at se to sovende børn. Det føles jo som en sand sejr når det sker. Og når der så kan gå flere uger før missionen lykkes igen, er det ikke helt fedt. 

Hvad gør I ude i de andre små hjem? Jeg er nok ikke helt modtagelig for gode råd, men rigtige fortællinger fra andre, vil jeg meget gerne læse. 

Og jeps, det her indlæg er skrevet fra mobilen, i et mørkt værelse, i en sofa… Sov nu, mor skal have et fodbad!! 

Reklamer

3 thoughts on “Endnu en om putning

  1. I er ikke alene… Vores d lille på 5 (meget snart 6) år kan stadig ikke falde i søvn alene, og der ligger en voksen hos ham, til han falder i søvn hver aften. Han har også mareridt næsten hver nat, som kræver at en voksen kommer ind og ligger hos ham. Herudover kommer ‘jeg skal tisse’, ‘jeg HAR tisset’, ‘jeg er tørstig’ m.m. Den store på 8 år sover rimeligt stabilt, og falder også selv fint i søvn. Hun vågner kun om natten et par gange om ugen. Til gengæld er hun oppe kl 6 om morgenen HVER dag. Jeg ved ikke om det er nogen trøst?! Jeg tænker det bare er en fase? En laaaang en af slagsen 🙂

  2. Hej Mette – godt at høre, at der er håb forude, men også stadig træls at jeres lille (næsten dobbelt så gammel som vores) stadig kæmper med søvnen… Åh altså! Så er der lang vej hjem.
    Det med et morgenfriskt stort barn kender jeg til gengæld godt. Vi har måtte sætte en grænse ved klokken 6 – ellers ville hun stå endnu tidligere op. Og i morgen er hun fx stået op uden vi hørte det, og kunne så vise hendes spritnye tegninger frem klokken 05.56 for en mor uden øjne… altså! Vi tager revanche når de bliver teenagere, det må være planen 😉

  3. Vi har også en kl 6 regel – og en clockradio med lysende tal, så hun selv kan se (også i mørke) om det er før eller efter kl 6! Jeg troede også natteroderiet ville være overstået nu… Men ja, vi tager revanche i teenage-årene 😀

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s