Piiiiinligt!!

Nykøbing Falster, gågaden en forårsdag i 1994. Jeg går i 9.klasse og går for det meste rundt i hullede, farvede Levi’s som jeg har købt i dyre domme i København. Bluser skal være fra Genbrugsforretningen i Dronningensgade, gamle JBS-undertrøjer, som enten er hvide eller bliver batikfarvede på et weekendkursus i ungdomsskolen. Jeg har bordeaux doc Martin-støvler og mit hår er kortklippet og for det meste farvet ret hidsigt rødt. Eller målet er en rød farve. De der farver man kan købe i Matas kan godt snyde og nogle gange bliver det lilla eller nærmest lyserødt. Kan I huske Poly Color??

I gågaden går jeg sammen med min mor. Der er mange mennesker i byen, og min mor vil gerne gå ved siden af mig, sludre og hygge. Men jeg synes hun er pinlig. Alt ved hende. Måden hun griner på, hendes tøj, hendes væsen. Alt. Jeg er så fuld af mig selv og alt det overfladiske der var det allervigtigste på det tidspunkt, at jeg ikke ænser at hun er et menneske, hun er jo bare min mor.  

jeg kan nemt se os gå der, kigge på butikker og på mennesker. Mig i mit outfit, der i min mors optik, må have lignet noget der var gravet frem fra et hul i jorden. Hun i sit, sikkert en helt almindelig bluse og et par jeans. VIRKELIG pinligt! (Burde afgjort have fået et par dumflade som teenager!)

Med de her billeder fra 1994 in mente, ankom jeg til Irmas skole i dag iført løbetights, sportsbh, en neongul træningst-shirt og birkenstock sandaler. Vi skulle direkte videre til gymnastik med forældredeltagelse, så jeg var lige hoppet ud af mit cykeltøj og sprunget i noget passende til dét. Du godeste altså. Hvis Irma synes jeg om 8 år er verdens pinligste mor, er det ren karma – lige i fjæset på mig! 

Og nej, der er ingen andre billeder end dem på din nethinde…

Reklamer

2 thoughts on “Piiiiinligt!!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s