Sommerferie – del 3, hverdagen kalder 

Man ved det er mandag i morgen når man tager sig selv i at råbe af børnene lige inden puttetid. For fanden altså… Jeg er sådan set meget glad for både mit arbejde og for hverdagen, men den der mandag i morgen, den har jeg voldsomt lyst til at springe over. Bare gemme mig under dynen med lidt Netflix, et par børn og nogle gode bøger, og bare lade som om at kalenderen har taget fejl. Mælken blir ikke sur før i overmorgen, og jeg skal ikke pakke mit adgangskort til hverdagsbussen før på tirsdag. Hvem er med??? 

Nogle gange stinker det at være voksen. Ansvar-smansvar. Vi ses når jeg ikke længere er sur på hele verden over at kalenderen er gået i stykker. Når jeg i morgen tidlig vækker mine børn med kram om en undskyldning. Når jeg halvvejs til Genrofte kommer i tanker om at jeg glæder mig til at se mine kolleger. Og når jeg i morgen aften kan glæde mig over hvor god en sommerferie vi har haft!! 

Reklamer

Sommerferie del 2 – og en vinder!

Livet går sin gang i sommerhuset, og vi har indtil videre været i sommerland Sjælland tre gange, været nede og bade i fjorden, øvet cykeltræning med Olga (hun selv påstår at hun nu kan cykle på ét hjul…), leget vandkamp, læst bøger (jeg er blevet færdig med min bog, og har store planer om at fortsætte i aften med nr to i rækken af Jesper Stein-bøger!!), hygget med bedsteforældre, bagt kager, spist is med begge hænder, drukket fantastiske drinks, og lavet et hav af praktiske ting. Det her ferie er fisme rart. 


I dag har pigerne og jeg haft en debut. Vi blev sat af inde i Holbæk i morges, og vinkede til manden der tog videre til 40års fejring hos gammel ven. Vi var næsten to timer på legeplads inden vi dryssede op mod centrum for at finde en legetøjsbutik. Pigerne fik nærmest frit valg på alle hylder, men vi slap ud derfra med en top model-tegnebog og nogle små Frost-figurer, så det var billigt sluppet. Så var det dømt store is, inden den store debut: Bustur hjem til sommerhus. Begge piger var helt oppe at ringe over busturen, og det var også utrolig hyggeligt inden gåturen hjem fra stoppestedet…. Hold nu op, hvor kan børneben dog gå i stykker af at skulle gå 1 kilometer!! Der måtte både tudeture, pauser og udbrud a la “mor, du er en idiot” til at komme helt hjem… 

Nå, men nu er de begge puttet, og vi kan finde en vinder på Urtekram-konkurrencen!! Jeg holder mest af trække lod-metoden, og billedet herunder viser vinderen: Lena! Stort tillykke. 

Send mig en e-mail med dit fulde navn og adresse, så sørger jeg for at præmien kommer din vej 🙂

Sommerkonkurrence

Så er der en lille treat til en heldig læser! For godt en uge siden fik jeg en goodiebag fra Urtekram og Lahme kommunikation, som jeg også har fået lov til at udlodde en af – samme indhold som min. 


Der er fodcreme til sandalramte fødder, en aloe vera gel, som garanteret er god til en masse ting, men også er vildt god til ben, der er ramlet ind i en stor omgang brændenælder. De tre forskellige butters er gode til alt lige fra albuer til læber – og dufter endda dejligt. Og de to balsamsprays er blevet brugt flittigt til at udrede børnefiltrede lokker og sådan set også voksne der har glemt den gode balsam på Vestegnen. Tandpastaen er sikkert også god, men helt ærligt har jeg ikke prøvet den endnu. Prøv den, prøv den!!! 

Hernede under skulle der så komme en video om lige netop disse produkter, men semigod netforbindelse kombineret med sløv telefon, tillader ikke at dele det med jer. I må simpelthen bare vinde og prøve det selv 🙂 

Læg en kommentar og fortæl om dit favoritprodukt fra Urtekram, spiseligt eller kosmetisk, og du er med i konkurrencen. 

Dobbelt op på dramadronning

37 år og med nyslået fobi – i mangel af bedre ord. Det er temmelig akavet og ret pinligt. Jeg tænker, nu hvor jeg har født to børn, nærmest uden bedøvelse, har tørret alskens børne-snask op uden at kaste op, har klaret at drage omsorg for seriøs man-flu uden selv at blive syg. Man burde tro jeg kunne holde til lidt af hvert. Men!! Tirsdag aften på Abildvig – vores feriekoloni på Falster – stod jeg i køkkenet og snittede kål. Alt gik fint indtil det sidste halve spidskål, hvor jeg snittede et godt stykke af negl og blomme på pegefingeren. Av. Og masser af blod. Heldigt for mig, havde jeg en meget omsorgsfuld sygeplejerske ved min side, og jeg fik både forbinding og fingerkys. Som mor ved man hvor helbredende den slags er. 

Onsdag skal jeg så lige et smut forbi mine forældre med pigerne, og af ren og skær nysgerrighed beslutter jeg at tage forbindingen af og komme plaster på. Det inderste af forbindingen kommer desværre fra en gammel førstehjælpskasse og sidder ret godt fast i såret, og på trods af at min mor sidder lige ved siden af mig, besvimer jeg. Bum, lige der i stolen. Ved tanken om at fjerne plaster og komme til at se blod – mit eget blod. Uuuuuha!! Jeg må både ind og ligge og min mor ringer til skadestue for lige at få tjekket mig. På skadestuen ser sygeplejersken mit blege ansigt og slatne holdning og får mig i løbet af to minutter ned at ligge, afmonteret gammelt plaster, på med nyt, og får beroliget mig med tre sætninger: “Såret ser fint ud”, “Nu kommer din ansigtskulør igen”, og “bare rolig, det med at besvime over at se blod, det har vi også store mænd der gør”…

Bortset fra vedvarende kvalme resten af onsdagen og en såret stolthed, er alt fint. Klog af skade, kiggede jeg væk da John skiftede mit plaster for et par timer siden… 

Sommerferie del 1

klap en kamel i  Knuthenborg

klap en kamel i Knuthenborg


Første etape af ferien er gået og vi er landet i sommerhus. I går kom vi hjem fra Abilvig, en feriekoloni hvor vi var sammen med venner – både eksisterende og nye – og deres skønne unger. Dagene har været tilstræbt analoge for både store og små, og det er gået gevaldigt ud over foto-tagningen, men det har været skønt at se børn i alle aldre spille spil, male på sten, bygge sandslotte, gynge, bygge huler og fortælle hinanden røverhistorier. Og når man er samlet med en masse voksne mennesker man ikke kender fantastisk godt, er det befriende nemt at tale med dem, når de ikke har en telefon i hånden! Det har været skønt. Pyt med vejret, som ikke har været forrygende – til gengæld var der ingen solskoldninger, friskbagt kage hver dag, masser af sjove historier,  gode drinks og køkkendans 😉

I går morges vinkede vi farvel til dem alle og jeg sidder nu med børn der snart sover, en lille aften g&t og et par sider i en ny krimi. 

De næste par uger skal gå med en masse praktisk her i sommerhus, god mad og venner på besøg, ture i sommerland Sjælland og så har jeg store planer om at blive færdig med den krimi der… The sky is the limit!! 

en lidt betuttet olga inden en tur med Abebussen

en lidt betuttet olga inden en tur med Abebussen

Er 40 de nye 60??

Vi har fejret min søde mand hele weekenden og i går da det for alvor var hans fødselsdag – og det har været helt fantastisk at holde fest, at være værter for alle vores venner og familie, at se ham blive fejret og overraske ham med frokost på lille hyggelig italiensk restaurant på Bryggen. Men nu hvor vi omsider er færdige med at spise restkage, restflutes, hummus og oliventapenade og en hel andre spiselige rester, OG har indtaget seriøse mængder alkohol i alt for mange dage – er jeg ved at være klar til 8 uger med klid og afholdenhed… Bare en skam, at der er en fordrukken og forslugen sommerferie lige om hjørnet… Det må ganske simpelt løbes væk, det skidt! Den dårlige samvittighed og den konstante maveknurren forårsaget af for mange småkager må bestemt kunne løbes væk! Jeg satser mine lommepenge på det. Må ikke glemme mine løbesko på ferien, må ikke glemme mine løbesko på ferien, må ikke… hov, en småkage?! Damn, rygrad!!

Jeg har seriøst ikke været ude at løbe siden jeg deltog i den triathlon i slutningen af maj. Væk forsvandt hele juni måned, hvor der har været helt afskyeligt mange undskyldninger og absolut ingen lyst til at snøre løbeskoene og tage ud at rende stierne tynde. Og det har været gode undskyldninger: Et konsekvent ja til spørgsmålet fra manden “Skal vi spille et nyt brætspil?”, forberedelser til åbent hus, arbejde der pludselig ikke kunne vente, børn der pludselig faldt i søvn alt for sent, en sød veninde der fortalte om at Gilmore Girls kommer med en ny sæson til efteråret, hvorefter jeg bliver nødt til at gense sidste sæson.

Mange gode undskyldninger!

Den 14. august skal jeg deltage i et nyt triathlon og jeg har planer om at klare mig bedre end sidste gang, så ud på stierne med mig igen.

I dag er det onsdag og jeg synes stadig jeg er en smule træt efter weekendens strabadser, og jeg har overvejet om det i virkeligheden er det der følger med at ens mand fylder 40 – at man selv føler sig som en på 60? I hvert fald i et par dage. I morgen skal de store tasker ind og fyldes (dem til tøj, folkens!!), så vi kan være klar til fredag, hvor bilen kører os til Falster og 5 dage med venner og en hulens masse børn. Pigerne glæder sig til ferie, og Irma kan næsten ikke bære at skulle over i en affolket SFO i to dage mere. Vi har genset billeder fra sidste års tur, og Olga kan ifølge egne udsagn ikke huske andet end at det var sjovt at kaste sten i vandet… Nåja, de små glæder. Det glæder jeg mig også til.

Jeg glæder mig til 3 uger hvor øvelsen går på at passe til min alder igen. Og nedtællingen er startet: Med lidt god vilje er der halvandet døgn til ferie…