IDIOTMOR!!

Det er jo ikke rosenrødt det hele – udover en meget glad 1. klasseselev og hverdagen der lige så stille og roligt ruller derudaf. For vi har jo stadig en lillesøster, der sørger for at minde os om at vi lever… Og som jeg på daglig basis undres over kan rumme så meget frustration i sin lille én-meterhøje krop!
I dagtimerne når Olga er i børnehave er hun for det meste et meget socialt og glad væsen. Hun er vældig god til at lege med andre, og har efter hun er landet i mellemgruppen, fået nogle rigtig gode veninder. Og det er også en glad pige vi har derhjemme (med undtagelse af…), som kan danse, klæde sig ud, lege med sin storesøster, cykle, slå koldbøtter og sidde fordybet med en bog. MEN – for det er sgu efterhånden en ret stort men – hun kan på 0,5 forvandle en god stemning til noget nærmest eksplosivt. I sommerferien har hun udvandret fra spisebordet nærmest på daglig basis (med tre daglige måltider er der jo rig mulighed for den slags) og råbt af os ”IDIOT-MOR” eller den nyere og mere generelle ”LORTE-FUCK”… I ferien har vi rummet hendes udbrud, ladet hende fare op og falde ned selv. Og med god tid og afslappede forældre kører den slags fint nok i spænd. Men i en hverdag, hvor vi har et par timer sammen om morgenen og 3-4 vågne timer sammen om eftermiddagen, sidder man som forældre og vil virkelig gerne nyde tiden med ungerne. Og ja, det er sgu da pisse eventyr-med-bånd-og-sløjfe-på-agtigt, men ikke desto mindre er det vel ønsketænkning for alle. Der er jo ikke nogen der reelt har lyst til at ønske at være alle andre steder end hjemme, når man nu rent faktisk er sammen. HYG FOR SATAN!! Blev der sagt.
Og når barnet så et-to-tre gange dagligt får et hysterisk anfald, udvandrer og råber eller kaster med ting eller slår på os, så knaser det temmelig voldsomt i det glansbillede! Og glansbilledet er i forvejen sådan et som engang har siddet på en honningkage og som er blevet slikket på, glattet og strøget et par gange, så det er lidt tyndslidt…

De her hverdagsudbrud skal ses sammen med at hun i en alder af 3,5 stadig ikke sover igennem eller i sin egen seng. Ikke at de to ting som sådan hænger sammen, men jeg tænker overskuddet ville være større hvis én af disse ting som dug fra solen.


Accepterer vi bare helt i zen at det her nok er en fase (men en utrolig lang en af slagsen!!), og at vores bedårende og viljestærke lille pige har nemt til tårer, men også hurtigt bliver glad igen når hun overgiver sig til trøst?? Eller kan I berolige mig med, at hun er som knap 4-årige er flest? Eller skal vi bare blive bedre til at tælle til ti, tage ørepropper i ørerne og lad udbrud være udbrud – dag og nat?? 

Reklamer

3 thoughts on “IDIOTMOR!!

  1. Åh hvor ville jeg ønske, jeg kunne sige noget klogt, men har jo kun en egen hidsigprop på lidt over to, så jeg skal ikke gøre mig klog på en knap fireårig… Tænker dog, at det er rigtig godt, at hun hurtig bliver god igen. At hun ikke hænger fast i det. Elsker i øvrigt billedet, hvor hun selvfølgelig har yndlingskjolen på 🙂

    • Hun er nemlig SÅ glad for den kjole!! Og nogle gange er gode råd ikke nødvendige – nogle gange skal frustrationerne bare luftes 😉
      Kram til dig og din hidsigprop!!

  2. Pingback: “Hvad er der til aftensmad?” | Mor-reflektioner

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s