Hej hej støttehjul, og hej læsning!

3 år og 9 måneder – og nu er hun uden støttehjul. Og pænt stolt af sig selv. “Jeg er faktisk rigtig god til at cykle på to hjul!”. Ja, det er du faktisk, Olga. Det er så dejligt at den lille pige med så meget vilje, også kan kanalisere den udi noget supersejt. Og nu cykler hun altså – hele vejen hen til børnehaven og retur. Vi skal lige have en hånd på sadlen når hun starter, men lur mig, om det ikke er slut når vi nærmer os weekenden.

Og det her læsning med Irma, de 20 minutter om dagen, det virker sgu. Årh, de er altså bare kloge, de lærere. Burde jo have vidst at de nok havde ret. For hold nu op, det går hurtigt fremad. Irma har fået en læsebog med hjem fra skolen. En ordentlig sag, der dårligt nok kan hænge sammen, om Ida og Emil og en masse temmelig fjollede historier. Irma synes den er vældig skæg, og det gør jo læsningen ret nem – eller nemmere i hvert fald. Og pludselig læser vi næsten 10 sider på de minutter hun magter, i stedet for fem eller tre. Og jeg kan høre at hun læser ordene, for når hun ikke gider mere eller er træt, begynder hun at gætte hvad der står i stedet for at stave sig frem. Og det er sjovt at følge hendes fremgang, for hun kæmper bl.a. lidt med d og b, og har svært ved at huske hvilket der nu er hvad. Så Adam bliver hurtigt til Aben, og Drive bliver til Blive – og ting i den duer. Men jeg tror hun lurer den af ret snart, det er bare lige de sidste detaljer der skal på plads.

Og lidt ligesom de her små skønhedsfejl i hendes udtale, som jeg faktisk synes er SÅ hyggelig, så gør jeg ikke det helt store nummer ud at arbejde med det. Det kommer jo. Og indtil da siger hun stadig “Ovre i skolen, djorde vi…” eller “I Ludo må du slå igen når du har slået en blogus”. Ludo bliver faktisk lidt sjovere på den måde!

Reklamer