Om store og små

I morgen skal jeg på tur med mit arbejde, ud og se en stor vindmøllepark ved Anholt, og da jeg fortalte Irma at jeg hverken ville være hjemme til morgenmad eller aftensmad, kiggede hun tvært på mig og sagde “Hvad er der spændende ved at tage ud og se nogle vindmøller? Kan du ikke bare sige til dit arbejde, at du har nogle børn du skal tage dig af?!” Dåååårlig mor!!.. Højst sandsynligt lægger hun i morgen dårligt nok mærke til at jeg er væk, da hun jo langt de fleste dage selv kører til skole selv om morgenen – og nogle gange endda får lov at køre hjem selv også.

I det hele taget er det med børns størrelse og hvor meget de kan selv, meget afhængig af dagsform og almindelig træthed. For der er dage, hvor jeg synes jeg har nogle meget selvstændige og store børn. Nogle dage bliver alting ordnet så let som ingenting – tøj kommer på, tasker bliver pakket, bade bliver taget, tænder bliver børstet. Og så er der de andre dage hvor ingenting duer…åååååhhh! Hvor cykelturen hjem fra børnehave og skole nærmest er uoverstigelig, hvor hele verden bryder sammen hvis en voksen svarer nej på et tilfældigt spørgsmål eller hvor putning af den HELT forkerte forælder er Uacceptabel!

I weekenden var pigerne alene på besøg hos bedstemor og bedstefar fra fredag til lørdag – deres forældre var ude og fulde sig (især hende den ene..), og Irma havde specielt glædet sig. Ja, nærmest i en måned har der været nedtælling til denne weekend. Og faktisk var det for dårligt at de kun skulle sove der én nat uden mor og far. På vej derover ville Olga så til at starte med slet ikke undvære sine forældre, men da vi så var kommet ud af bilen, og de første småkager var blevet spist, ændrede den lyst sig heldigvis hurtigt.

Jeg tror ikke vi behøver ringe til børneværnet lige foreløbig fordi jeg helt og aldeles uansvarligt tager ud og kigger på vindmøller en enkelt tirsdag i september – så next step er at finde balancen henimod at pigerne vinker og ønsker mig god tur og at vi lokker med småkager for at dagen alligevel bliver god..

Reklamer

2 thoughts on “Om store og små

  1. Jeg oplever stadig, at jeg har dårlig samvittighed ved at komme sent hjem nogle dage… Men i bund og grund er ungerne så store nu, at de er nærmest ligeglade. Medmindre det selvfølgelig går ud over noget, som de gerne vil. Så er det galt 😉 hvem sagde egocentrerede teenagers?!! Kh. Birgitte

    • hahaha ja, børn er (store som små) nogle små egoister 😉 Mine unger har jo i dag nærmest også glemt min tilstedeværelse, og har ganske som forventet haft en forrygende dag med far 🙂
      Kh M

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s