Om børnebodyguards

I Irmas klasse er der lige startet en ny pige, og for at hun kan komme godt ind i klassens sociale dynamik, har de indført bodyguards. På den måde er hun nærmest mandsopdækket – på den gode måde – og har to faste frikvarters-legekammerater. Og det skifter så på ugebasis, så hun når at lege med en masse forskellige. Jeg synes det er en super ide, og det mærkes som om hun allerede nu, efter omtrent 3 uger, er kommet rigtig godt ind i klassen. Irma og P. er denne uges bodyguards, og de tager opgaven meget seriøst. Som så meget andet i den alder, skal der ikke så meget mere end en udpegning fra læreren til at man føler sig som noget særligt. Igen på den helt igennem gode måde. Hun er meget stolt af sit uge-hverv, og da både Irma og den nye pige nærmest hoppende spurgte om de måtte lave en lege-aftale i eftermiddag efter SFO, var de meget svære at sige nej til. Hjem og lege videre var det eneste rigtige. Olga er tilmed veninde med pigens lillesøster i børnehaven, så idyllen her vil nærmest ingen ende tage! Så hentning og en tur på legeplads var ingen svær sag at få Olga overbevist om.

Da Irma første gang fortalte om den her bodyguard-ordning kom jeg til at tænke på den modtagelse jeg selv fik da jeg skiftede skole imellem 5. og 6. klasse. Vi flyttede til en ny by pga. min fars arbejde og jeg kendte selvsagt ikke nogen i den stoooore by, Nykøbing Falster. Så da vi gik og tømte flyttekasser i det nye hus, og det var cirka 3 minutter inde i sommerferien, kom to piger slentrende forbi og så nysgerrigt til. Jeg havde været på besøg i den nye klasse inden vi flyttede, og havde hilst på mine kommende klassekammerater. De to piger var fra klassen, og spurgte om jeg ikke ville med hjem til den ene og spise jordbær… Og så var jeg pludselig omgivet af mine helt selvskrevne og frivillige bodyguards! Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det her er en regel man systematisk bruger for at skabe venskaber i klasserne – jeg er stadig rigtig gode veninder med mine bodyguards, hvor heldig kan man være 🙂

Reklamer

2 thoughts on “Om børnebodyguards

  1. Hmm god ide med bodyguards, men jeg tror at det falder naturligt, hvis der bare generelt er en god stemning i klassen. Det kan sådan en ordning selvfølgelig være med til genere.

    • Jeg synes kun det er en god ide at fremprovokere godt kammeratskab, og hvis de lærer det allerede i 1. klasse, skal det nok gå som en leg senere hen også. Så jeg håber bestemt det vil være med til at generere lige præcis det 🙂
      KH M

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s