Mødre blir ikke syge

Vi blir ikke syge og sådan er det. Det fungerer bare ikke! I fredags tog manden til Nyborg og var faglig og social på fagforeningsmåden hele weekenden. Og fredag aften da pigerne var lagt, lagde jeg også mig selv. Tror jeg sov i omegnen af 10 timer (på den der småbørnsmor-med-spark-og-gråd-indlagt-på-strategisk-dårlige-tidspunkter-måden), og følte mig egentlig ret ovenpå da vi vågnede. Jeg havde planlagt en dag med hygge hos mormor og morfar, tur med tog til Folketeatret i Nørregade, børneteater på den sjove måde og lige i rette øjenhøjde, og retur til Vestegnen til morfars pandekager og varm the. Og da vi landede hjemme var jeg mindst lige så grydeklar som pigerne! Søndag blev jeg prikket til med spørgsmålet: “må jeg spille iPad?” da klokken var 05.15, tak vintertid! (Og hvis én til siger at vintertid jo altså bare er normaltiden, så får de en lige højre! Kan vi ikke bare snart stryge denne her drejen på klokke og havemøbler-tendens??)

Søndagen bød på klatkager, bibliotekstur og halloween-halløj med unger og varm kakao her i nabolaget. Og da alt dette var slut, og begge børn var dybt begravet i sukker og leg med venner, kunne jeg byde manden velkommen hjem og give mig selv lov til at have det af helvede til. Sjovt som sygdom kan skubbes – til dér hvor det stadig passer dårligt men hvor det dog kan lade sig gøre. 

Så i dag har jeg været syg fra kl 8-15.30 … og igen her fra kl 19.30. Sygdommen times til mulighedernes rum. Mødre kan jo ikke blive syge! Kun når børnene ikke er hjemme eller sover sødt. 

Reklamer

Uskyldig børnesang..

Eller ikke!!

For jeg har i dag overhørt Olga synge denne sang. Og ja, det er på den melodi du tror: 

Jeg ‘en barbiepige

Hør hvad jeg vil si

Jeg har bryster

Uuuh hvor de ryster

Når jeg kommer hjem

Siger jeg Hej til ken

Han har en diller

Uuuuh hvor den kilder…

Jeg er så godt som mundlam! 

Hvad du ville ønske du aldrig havde gjort!!

Jeg elsker at hade disse click-bait-agtige overskrifter hvor jeg allerede inden klikket er foretaget, har fået dårlig samvittighed på neuroseplan og skyldfølelser nok til hele vejen ind i 2025. Og her til aften faldt jeg i endnu en fælde med en artikel fra Vores Børn, hvor de interviewer børnepsykolog/guru inden for opdragelse mv. Margrethe Brun om hvad forældre aldrig må gøre – men nok gør – og hvad de skal gøre for at undskylde/angre/modarbejde. Jeg nåede ikke artiklen igennem, for jeg havde dumpet i de første tre punkter og magtede ikke at få hele pladen fuld, og dermed vinde en bodsgang og omgang tørre tæsk fra de-korrekte-forældre-punktum-dk. For jeg ved sgu da godt at jeg ikke må råbe af mine børn. Du godeste. Og jeg ved da godt at jeg ikke må true mine børn til at opnå det jeg gerne vil: Hvis du ikke gør sådan og sådan, sker der sådan og sådan. Bare rolig, det er nu heller ikke mit førstevalg udi børneopdragelse – og alligevel kommer du ud af munden i ny og næ. Til gengæld er Irma nu erfaren ud i tomme trusler nok til at afværge 100% ved at sige: “man må ikke true mor, find på noget andet”. Hermed afmonteret!

Forleden klikkede jeg på en anden artikel med en listning af 30 (eller deromkring) ting, som skader børn FOR LIVET hvis du gør det som forældre!!! DANGER DANGER!! Hold nu op, hvor er det trættende. For her var der igen et væld at ting, jeg kunne bruge som checkliste for hvad pigerne kommer i terapi for i deres 20’ere.

Og hele denne dårlige samvittigheds-mani som jagter forældre (og som vi mødre primært suger til os?? eller er det bare sådan herhjemme??) er ved at suge mig ned i et sort hul, kaldet hverdags-træthed. For ikke nok med at du aldrig må hæve stemmen, sove over dig, være vægelsindet, lægge for mange planer, lægge for få planer, være for servicerende, så skal du også kunne håndtere arbejde, pendling, madplan, madpakker, forældreintra, gymnastik med forældredeltagelse, legegrupper, højtlæsning, indkøb, planlægning af fritid – OG helst sove godt om natten, spise grøntsager, dyrke masser af motion og smile imens. Smil for fanden da!!

Jeg kan faktisk godt alt det her, og ofte kører det virkelig på skinner. Men når jeg bliver dunket i hovedet af børnepsykologer og andre kloge hoveder, så får jeg bare mest lyst til at gå kontra. Helt på tværs. Marie-2-år-i-mega-trods! For ja, jeg råber og banker i bordet, men jeg får også mine børn til at grine hver dag! Hvis Irma beskriver mig som skrap og fjollet, er mit mål nået. Ukorrekt og trøstende. Og menneskelig.

Og hermed er jeg klar til en ny uge. Det krævede lige en salgstale!! Håber også det kan hjælpe et par stykker et andet sted.

Misundelse er en grim men ægte ting

Jeg har ikke ferie i denne uge, og ifølge mit feed på facebook er jeg nærmest den eneste i hele verden. Heldigvis render jeg ikke rundt i DONG-kontoret helt solo, så jeg ved at facebook igen ikke viser mig sandheden. Men hold nu op hvor jeg synes ferie er langt væk. Fredag er nemlig min eneste fridag, hvor jeg så kravler op i sommerhuset med John og pigerne i et forsøg på at indhente alt det som alle andre har brugt fire ekstra dage på. Dvs vi i den forlængede weekend skal nå at bage æbletærte, drikke varm kakao fem gange, spille brætspil, lægge puslespil, lave simremad, læse en hel bog, trave rundt i våde blade i skoven, sove længe, se gamle film med tæppe over benene, tænde op i brændeovnen, have besøg af gode venner, drikke rødvin i store baljer, gå ture til vandet iført sweater og gummistøvler. Hvad mangler jeg?? Alt det og mere endnu skal indhentes fra torsdag – hvor John tager tøserne med op i sommerhuset om morgenen, og hvor jeg følger trop når jeg får fri. Kom så, komprimeret efterårsferie, you can do it!!

Familie i krig

Olga: jeg skal være lidt større før jeg er klar til krig. Når jeg er 8 er jeg stor nok. 

Mig: hvad er det for en krig?

Olga: En krig i familien. Hele familien. 

Mig: hvad er en krig for noget?

Olga: Det er hvor man slås. Med sværd og med skjold. Nogen slås også med andre ting, men jeg vil helst med sværd. Og når jeg blir 8 kan jeg også have et skjold. 

Mig: Og hvor skal den her krig finde sted?

Olga: I Tyskland (sagt på den måde, så det lød som om jeg havde stillet verdens dummeste spørgsmål). 

Mig: Er der andre regler?

Olga: ja. Man må ikke slå og slet ikke bide. Kun slås med sværd. Jeg glæder mig til krig!!

Forældreprioritering 

Nogle forældre husker altid regntøj og gummistøvler til deres børn. Og vanter og huer i koldt veje. Nogle forældre kommer til alle forældremøder og laver blomsterbergs-agtige madpakker. 

Jeg er sådan en der bager. Det er min evige backupplan! I morgen er der “Bag for en sag” på Irmas skole. Alle kager skal sælges, og pengene går til BørneTelefonen. 

Tak til åben sukkerpolitik! 

“Jeg skal lige…”

“Øjeblik skat”, “Når jeg lige har lagt det her tøj sammen, så..”, “Jeg skal lige”, “Om to minutter” – Tror måske disse sætninger er dem jeg bruger flittigst på en helt almindelig dag sammen med pigerne. Ikke bare i hverdagene, men også i weekenden. Der er helt tiden et eller andet der skal ordnes. Jeg ville så gerne blive bedre til at slippe alt og bare springe ud i en sjippetur, boglæsning eller hvad der nu står på ønskesedlen. Selvfølgelig skal mine børn også lære, at der ER mange ting der skal gøres før man lige kan sætte og hygge sig, men andre gange bør spontaniteten vinde og pligten falde – mere dans, mindre kost (begge betydninger, ja…)

I den sidste tid har der været temmelig meget at se til på arbejdet. Og udover at have travlt med møder og almindelige opgaver i arbejdstiden, har det også været nogle ret lange aftner herhjemme med skærmtid og store excelark. Og når man finder sig selv sige til den ældste, der er ved at falde i søvn: “Mor sidder lige herude på trappen med computeren”, så er det ved at være tid til en pause fra arbejde. Og med den slags aftner, har der bare været endnu flere om-et-øjeblik-skat-ytringer. Og endnu flere (og temmelig kedelige) ting der lige skal ordnes, og som hober sig op. Og hver gang en madpakke er smurt, et komfur er tørret af og et gulv fejet, tænker jeg naivt “så er det klaret”, men glemmer at det skal gentages for fuld drøn 24 timer senere. Og nogle gange bliver disse ting – som ellers kan være hyggelige nok i overskudstider – bare til en ond cirkel af trælse gøremål, der kun synliggør hamsterhjulsfølelsen yderligere.

Heldigvis, som alting er – og som altid bliver tydeligt i livet med børn – er det bare en fase. Sig det sammen med mig: DET-ER-BARE-EN-FASE!! Rinse and repeat…  Og heldigvis er lykken stadig gjort med små hverdagsfester som Olga, der gerne vil ud og lufte sine nye vinterstøvler, iført sommertop og bar mås… Eller Irma der formanende instruerer mig i hvor stor guleroden i hendes madpakke må være, for ellers kan hun ikke nå ud og lege gemmeleg med N. og B. “For mor, så har han gemt sig før vi overhovedet har talt”.

Hverdaghverdaghverdag