Eventyrsmix

Pigerne har fået flotte Pinocchio-dukker af morfaren. Importeret fra Italien. Så med lidt øvelse kan vi begynde at tage billetpris for alle besøgende inden længe… (spørgsmålet er hvor mange gæster vi får hvis jeg annoncerer at alle er tvangsindlagt til dukketeater ved hvert besøg?..)

Men da jeg bad Olga finde dukkerne frem så faren kunne se dem, spurgte hun: 

Men hvorfor er de lavet af træ? Det er jo ikke godt. For så kan ulven puste og puste og puste dem omkuld. Jeg ville ønske de var lavet af mursten. 

Så ikke nok med at Pinocchio ville ønske han var en rigtig dreng – nu skal han tilmed også være stor nok til at huse tre grise OG være støbt i sten… Det er en hård skæbne for én lille dukke. 

Reklamer

Voksengråd

Ingen tvivl om at følelsesoverflod og dårligdom danner et tæt makkerpar i mit tilfælde. Jeg kan mærke at der ikke skal ret meget til før tårerne siver ned af kinderne. På plussiden pifter det den lækre grødfarvede teint op når det sker… 

i går lyttede jeg min lydbog færdig mens jeg græd i over en time. Og lige hvad den her bog angår, havde jeg nok grædt om jeg havde været syg eller ej. 

Jeg kan kun anbefale at læse den. Den er helt igennem fantastisk!! Jeg ved ikke hvad han præcist gør, Fredrik Backman, men han trykker på alle knapperne, og når jeg læser hans bøger, finder jeg mig selv helt opløst i tårer undervejs. Karaktererne kryber ind under frakken og blir gode venner. På den helt nære måde!  

I går var det dette citat, der kickstartede lavinen for mig: 

Sådan er det at være mor til en pige der er ved at blive stor: som at holde vand mellem hænderne