9. og 10. december

“Hun er en gave at have i klassen”, “Hun har nået sit mål i dansk for det her skoleår”, “Hun er så glad for at gå i skole”. Hvis de her skole-hjem-samtaler fortsætter i samme spor, går vi simpelthen i stykker af ren og skær stolthed! Det var faren der var til 1.-klasses-samtalen i dag, mens jeg havde pigerne med til gymnastik – Irma som den udøvende, Olga med i kulissen, lidt nysgerrig, men ikke klar endnu.

Denne store stolthed af vores bliver dog også nødt til at få en mere virkelighedsnær beskrivelse, så det ikke kun er ren idyl, men også lidt fra den anden side af medaljen. I morges vovede jeg at kalde på ungerne lidt tidligere end jeg plejer for at få dem ned til morgenmad (vi taler om to minutter…). Irma kom ned helt klatøjet, og gloede olmt på mig mens jeg rørte havregrøden færdig: “Hvorfor siger du der er morgenmad når den overhovedet ikke står på bordet endnu?”… Jeg tror vist jeg glemte at sige undskyld..

Nisseløjerne var lidt vattede i går, og det vidste vi ligesom godt. Det blev også kommenteret i morges med et “Mon ikke snart nissen laver noget sjovt?”… Godt så! Så her til aften har nissen gjort morgenmad klar til os alle, og der står derfor risengrød på bordet, som bare lige skal lunes. Det håber jeg falder i god jord.

Desuden har jeg pga julefrokost i morgen aften, og erkendelsen af at en bedugget og temmelig træt nisse laver ret dårlige nisseløjer i børnehøjde, lavet forberedelser til lørdag morgen også… Nissen har skrevet et brev, som bliver lagt foran nissens dør, og her står der et tip om, at der findes peberkagedej i køleskabet, som skal bages af børnehænder. Udstiksformene skal lige lokaliseres rundt omkring, men det må blive en bekymring for lørdag formiddag. Så nu håber jeg at nissen igen er tilgivet for at være sød og lidt mere opfindsom!

Og for alles bedste er jeg altså derfor ikke på bloggen i morgen, vi skrives ved på lørdag 🙂

Brev og peberkagedej

Risengrød in the making

Reklamer