Et slagsmål mindre hver morgen, tak

I fredags toppede det vist. Yngstens had til tøj eksploderede i et væld af “nej, den klør”, “nej, den strammer”, “nej, den er grim”, “nej, den er for stor”. At hun ikke blev afleveret iført nattøj var vist nærmest et mirakel. Jeg kom hjem en stor bunke tøj, der var kasseret af verdens mest selektive 4-årige. Og nu hvor jeg har hørt på mandens frustrationer længe nok – det er jo ham der har den faste morgentjans med aflevering – så handlede vi på det her i weekenden. 

Ikke at vi normalt belønner hysteriske flip med gaver, men det er simpelthen ikke 5 ødelagte morgener om ugen værd, at skændes om noget så dumt som tøj. Olga og jeg var kort fortalt på shoppetur lørdag formiddag og det var hende der bestemte (næsten… for ellers var vi kun kommet hjem med frost-ballerina-gymnastikdragter, som ikke er skidepraktiske til en dag i børnehave…). Men vi skulle have alt. Og kravet var, at hun godkendte, at det passede i størrelsen til nu (og ikke om tre måneder) og at det var blødt. Hun har noget med at ting kradser og generer, og det må vi have med ind i tøjvalget. 

Henover weekenden har hun nærmest haft det hele på. Alt er testet – og nu også vasket – og vi er klar til en frisk uge! Ydermere har jeg sorteret i hendes tøj så der nu kun ligger tøj i hendes kasser som lever op til førnævnte kriterier. Det eneste vi ikke bliver enige om, er mængde og længde. Hvis hun fik lov, gik hun på legeplads iført sommerkjole året rundt. Hun hader lange ærmer, flyverdragt og vinterstøvler. Men dealen er, at hvis hun bestemmer det inderste, bestemmer vi resten. Tror hun ender med at flytte til Californien eller et andet sted med sol året rundt – alt for at slippe for have ret meget tøj på.

Så et pøj pøj vil være på sin plads… nok mest til faren 😉

Reklamer