Et slagsmål mindre hver morgen, tak

I fredags toppede det vist. Yngstens had til tøj eksploderede i et væld af “nej, den klør”, “nej, den strammer”, “nej, den er grim”, “nej, den er for stor”. At hun ikke blev afleveret iført nattøj var vist nærmest et mirakel. Jeg kom hjem en stor bunke tøj, der var kasseret af verdens mest selektive 4-årige. Og nu hvor jeg har hørt på mandens frustrationer længe nok – det er jo ham der har den faste morgentjans med aflevering – så handlede vi på det her i weekenden. 

Ikke at vi normalt belønner hysteriske flip med gaver, men det er simpelthen ikke 5 ødelagte morgener om ugen værd, at skændes om noget så dumt som tøj. Olga og jeg var kort fortalt på shoppetur lørdag formiddag og det var hende der bestemte (næsten… for ellers var vi kun kommet hjem med frost-ballerina-gymnastikdragter, som ikke er skidepraktiske til en dag i børnehave…). Men vi skulle have alt. Og kravet var, at hun godkendte, at det passede i størrelsen til nu (og ikke om tre måneder) og at det var blødt. Hun har noget med at ting kradser og generer, og det må vi have med ind i tøjvalget. 

Henover weekenden har hun nærmest haft det hele på. Alt er testet – og nu også vasket – og vi er klar til en frisk uge! Ydermere har jeg sorteret i hendes tøj så der nu kun ligger tøj i hendes kasser som lever op til førnævnte kriterier. Det eneste vi ikke bliver enige om, er mængde og længde. Hvis hun fik lov, gik hun på legeplads iført sommerkjole året rundt. Hun hader lange ærmer, flyverdragt og vinterstøvler. Men dealen er, at hvis hun bestemmer det inderste, bestemmer vi resten. Tror hun ender med at flytte til Californien eller et andet sted med sol året rundt – alt for at slippe for have ret meget tøj på.

Så et pøj pøj vil være på sin plads… nok mest til faren 😉

Reklamer

6 thoughts on “Et slagsmål mindre hver morgen, tak

  1. Åh det er heller ikke sjovt med de morgener. Min yngste har været afleveret i nattøj engang. Jeg gad simpelthen ikke kampen om, at han skulle tage tøj på (selv). Vi har dog altid praktiseret at han skulle ligge tøj frem aftenen før, så kunne han ikke brokke sig om morgenen. Kh. Birgitte

    • Hej Birgitte – det er en superplan med at lægge tøj frem om aftnen, og det har vi også gjort i lang tid, indtil det heller ikke duede mere. Der må andre metoder til når det handler om Olga 😉
      KH M

  2. Nå men så Pøj, Pøj til John 👍🏻😉
    Og det er klart mest praktisk at der ikke er dumt tøj i bunken og hun ( med guide til årstiderne) selv vælger dagens outfit – aftenen før og IKKE kan/ må lave det om om morgenen – det har i hvert fald været praktiseret herhjemme med succes. Elise har stadig ikke de større meninger om sit tøj -yay 😉

    • Hej Sus – åh, dejligt med et ikke-tøj-tosset barn. Sådan ét har jeg heldigvis også! Og du har ret, en hårdere konsekvens om morgenen ville nok være at foretrække, men vi har at gøre med en far med meget lang lunte – jeg var eksploderet flere kilometer før ham… Kram M

  3. Det lyder bekendt 🙂 Min datter på 9 år har været selvkørende med tøj stort set fra hun var 2 år. I flere år var det Tylskørter og thermotøj sat sammen i en uskøn men festlig blanding. Nu kører det bare der ud af med minimal forældreguiding og en vejrudsigt fra DMI til at tilpasse mængde ig varmegrad.

    Lillebror på 6 år – NOT so much. Han hævder i øvrigt han ikke selv kan tá tøj på?! Og så er han kræsen og konservativ omkring tøjvalg. Konsekvensen er, at han kun har BLØDE joggingbukser og BLØDE T-shirts (kortærmede og langærmede) og så går han i øvrigt kun i snickers. Thermostøvler på en kold dag (men under store protester)…

    H&M er i øvrigt fantastiske til joggingbukser (billige!!!), for drengene ødelægger deres bukser hurtigere end lysets hastighed.

    • Hvad er der med de småsøskende, Mette!! Jeg kan godt huske at vi har haft snakken før, ift. sensitivitet og fodtøj, men her er Olga altså beyond! Alt kan være galt – og jeg kan forstå hun sammen med din yngste kan lave en klub 😉
      Tak for joggingbuks-tip! Vi handler samme sted, dog med flere leggings i kurven. Dem er begge piger heldigvis fans af (for det meste…)
      KH M

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s