Afgjort ikke sidste gang!

Hvis jeg skal være helt sikker på at jeg siger det rigtigt, skal jeg huske tilbage på engang hvor jeg er omkring 7 år, på cykel og på vej over til min bedste veninde, Kamma. Jeg stod ved hajtænderne og ventede på at få grønt lys af min mor, og jeg husker at hun siger: “så drejer du først til venstre, og ved næste vej til højre. Så er du fremme”. Og for første gang (sådan mindes jeg det) fik jeg ret, da jeg drejede til den rigtige venstre. Så når jeg blir spurgt on the spot ‘hvad er venstre?’, er jeg tilbage i krydset ved Lindevej i Præstø, hvor jeg og min cykel kører den rigtige vej. Og når hjernen skal over 30 år tilbage i tiden for at mindes forskellen på højre og venstre, tager det til tider uhensigtsmæssigt langt tid…

For slet ikke at nævne ALLE de gange hvor jeg alligevel roder rundt i mindet og kommer til at tage højre fod frem når det burde have været venstre. Eller i bilen, på cyklen, til gymnastikopvisning, til salsaundervisning (dengang i 00’erne..), eller 1000 andre eksempler hvor førstevalget ikke var korrekt. 

Da jeg så i går stod overfor Irma der skulle hælde vand i et glas i sommerhuset og spørger mig, hvilken der nu er den kolde hane, siger jeg: ‘den hane længst mod køleskabet’. Hun hælder vand i glasset, tager en tår og vender sig mod mig: “hvorfor siger du ikke bare den til højre?”…

Overhalet af sin syvårige! Og nej, det er hverken første eller sidste gang…

Reklamer

En fireårig holder fri..

Det bedste ved at være sammen med pigerne hele dagen, er de fuldstændigt fantastiske ting der blir sagt. Særligt Olga er i den gode alder for vildt gode udtryk og sætninger – og når alting så oveni er sagt på sublimt Københavnsk og krydret med et par bandeord hist og her (helt ærligt taler hun som en havnearbejder, og det er ganske og aldeles min skyld, vi arbejder på sagen…)

Bl.a. da vi i morges talte om, at vi i den kommende weekend skal til Fyn og fejre bedstefars fødselsdag. Jeg foreslog at Olga gemte den pæne kjole til på lørdag, hvilket hun afviste pure: 

“Jeg gider ikke være med til fest for bedstefar. Der kommer helt sikkert mange voksne og så gider jeg ikke. Så jeg beholder kjolen på”

Hun skal nok komme på andre tanker i løbet af ugen – og i et sommerhus uden vaskemaskine kan festkjolen vel håndvaskes…

Da vi lidt senere tog et smut ind til Holbæk, sad Irma og hende og diskuterede på bagsædet. Irma fortalte om engang da Olgas veninde M. var på besøg: 

Irma: ” M. fortæller altid rigtig mange historier. Hun sagde engang at vandet i en vandflaske var giftigt”

Olga: “Hun fortæller ikke bare historier, Irma. For M. er 5 år og i storegruppen og derfor ved hun alt. Og i øvrigt var det den grønne vandflaske, og vandet i den er megagiftig. HELT ærligt”.

Da Irma forsøgte at pointere at hun selv gik i skole, blev dette overhovedet ikke accepteret som argument for at have ret. 

Vi kæmper så med, at når barnet siger SÅ mange skægge ting, så bør hun også kunne tage imod at familien griner… der er vi ikke helt endnu… 

1, 2, 3, ferietid!

Sommerhuset er efterhånden varmet fint op, jeg har lige ryddet køkkenet efter mandens hjemmelavede søndagspizza, pigerne ser lillenørd og nu er der dømt 100% benene oppe. Olga har glædet, glædet, glædet sig til vi skulle i sommerhus, så da vi hentede pigerne hos mormor og morfar her til frokost, gik der cirka 10 sekunder efter vi havde fået velkomstkrammer før hun nærmest råbte: NU SKAL VI I SOMMERHUUUUS. 

Og børneglæde er skønt. Men høje børnestemmer og tømmermændsramte forældre går knap så godt i spænd… for vi var nemlig til fest hos gode venner i går. Masser af drinks og dans og grin. Og alt for sent i seng. Og frustrationen over at have mistet evnen til at sove længe – når man endelig kan…  Mine forældre formåede så at opleve det vi nærmest aldrig prøver derhjemme: børn der sover i egne senge, hele natten. Håber virkelig det er en perfekt kickstart på en fænomenal soveferie!! 

I morgen vil jeg nyde at have slukket for vækkeuret. Så kan 2.dags-tømmermændene blive kureret i svømmehallen i stedet for på kontoret. Det er alle vist bedre tjent med…

– har prøvet at finde et billede som var passende for i dag, men ingen af dem gik igennem kvalitetskontrollen… det er ligesom om øjnene stadig svømmer hen træthed, og hævede øjenlåg. 

Slap nu af!

“Slap nu af” – åh, hvor jeg i virkeligheden hader den vending. Og jeg bruger den ALT for tit. Dels overfor mig selv når jeg går amok i regler og principper og nye løfter til mig selv, dels overfor især Irma, der har det med at have en lidt kraftig hang til drama når hun falder, har det skidt eller føler sig uretfærdigt behandlet. Så har ingen nogensinde haft det værre… Og her kommer moren dikterende “Slap nu af”-vending ret ofte i brug. Og jeg ved det godt i det sekund de tre små ord har forladt læberne – hun flegner (er det overhovedet et ord??) fuldstændig ud! Hun bliver rasende og kalder mig alverdens grimme ting, primært dumme mor. Og alle de kloge børne-forkæmpere og forældrehadere vil helt sikkert give Irma ret, det er virkelig ikke nogle særligt hensigtsmæssige ord at rette mod en 7-årig der oplever verdens undergang (igen og igen og igen og igen…) Du tager jo ikke dit barn seriøst! Du forklejner hendes problemer.

Samtidig må jeg jo også sige – selvom jeg hader de dumme ord – at de ligger utrolig let til mig. Jeg kan godt huske hvor meget jeg selv havde det med at gå amok i tårer som barn (og som voksen, ville nogle måske sige…) Og selvom det jo overhovedet ikke hjalp at sige det til mig som barn, eller når andre siger det til mig generelt, så hjælper det at sige til mig selv… Hold nu op med alle de åndsvage regler eller tossede fokuseringer på en eller anden uduelighed jeg har fundet hos mig selv. Det er sgu da tosset. Men måske bør jeg finde en erstatning, i hvert fald overfor Irma. Det lader ikke rigtig til at hun reagerer så positivt på det… Og så kun lade ordene blive i eget hoved (sjovt som jeg har virkelig svært ved at se det her spille sig ud i den virkelige verden, at jeg har nogen ord indeni maven, og lader andre slippe igennem systemet. Et filter siger I??..)

Nu står resten af aftenen på lidt arbejde, lidt vasketøj – og så bliver jeg nok nødt til at spise lidt flere kanter af den nybagte brownie som Irma skal have med i skole i morgen. Hvor store stykker skal de børn egentlig have???…

Blå kage med krymmel

Os med sen vinterferie

Vi er jo dem der nu først har ferie i uge 8. Så mens kolleger og venner er på ski, er i sommerhus eller andet skønt, tager vi andre på arbejde og passer skansen imens. Heldigvis bytter vi ugen efter hvor det så er vores tur til brændeovn og lange morgener i blødt tøj. En uge endnu…

Så nu er madpakken smurt, jeg har sat min første butterchicken-marinade på køl til i morgen og pigerne er så godt som sovende. Olga beder for tiden om at komme i seng allerede ved halv syv-tiden, så der læser og putter vi hende. Lige hvad putning angår er hun den nemmeste i hele verden. Den store (som nu igen pludselig er blevet så kæmpestor!) nyder alenetiden og bruger som regel den sidste vågne time på at læse. Hun er blevet fuldstændig bidt af en gal læser for tiden og sluger den ene bog efter den anden. I eftermiddag da jeg lige lurede at jeg havde en halv time i en solstråle med en bog og en kaffe, blev hun inspireret og læste selv den bog hun ellers havde bedt mig om at læse op. Tænk engang. 

Weekenden er gået fordi i det allerlangsomste tempo. Jeg var den eneste med planer, og drog i går aftes til Nørrebro til min venindes fødselsdag. Men ellers har vi bare lusket rundt herhjemme, spillet spil, været på biblo og stenet Netflix. Det har været skønt. I dag nåede vi også på troldejagt i Avedøre. Efter den 5. af de seks glemte kæmper på Vestegnen. Så mangler vi kun at finde den allersidste ude i Rødovre. Jeg fik ikke taget et eneste billede, for begge piger gled op (og ned) af de mudrede bakker og jeg blev derfor moren med snaskede luffer og kleenex i hænderne. Ingen plads til kamera. Men det var hende her vi fandt ude ved Naturcentret. De er virkelig et besøg værd. Allesammen. 

I får lige er enkelt billede med fra weekenden. Taget i går efter fødselsdag, på vej hjem i kulden. Lidt fuld og lidt træt. God ferie til jer med den slags. 

Forår under frakken

Jeg ved godt, at cykelturen i dag var helt absurd kold, og at atriet imellem kontorerne på arbejdet føltes som 10 grader varmt, og at kaffen nærmest var kold inden den blev suget ud af koppen. MEN! I den weekend jeg lige har haft i Rom var der solskin og 16 grader, og til tider bare arme i en solstråle. Så pyt med den kolde grå danske februar – jeg er blevet ladet godt op i Italien, og kan nærmest modstå hvad som helst (og ja ja, giv mig 10 dage mere med modvind på cykelstien så er jeg tilbage på den sure “hvornår-pokker-stopper-denne-evigheds-kulde”-vogn… Men lige nu går det godt, så den holder vi fast i!)

Det her med voksenferie er ret meget noget jeg godt kan vænne mig til. Vi har slentret i eget tempo, og set alt det vi gad, spist is og god mad, drukket masser af vin og prosecco og har endda nået at slappe af, læse lidt bog og spille lidt kort. Den ultimative miniferie med søster og mor. Og jeg vil sige, efter vores sidste tur til Rom, som min mor inviterede på da hun blev 60, og hvor mænd og børn var med (vi havde en lille Irma på halvandet), var jeg faktisk en anelse forbeholdende overfor storbyen. Fordi den virkelig ikke er god i børnehøjde – som andre europæiske hovedstæder i høj grad er – og fordi trafikken var fuldkommen altædende lige dér hvor vi boede. Klapvogn, vanvidskørsel og et højt sightseeing-tempo passede ikke så godt til vores ide om en efterårsferie med barn. Men Rom i voksenhøjde er fantastisk. Smuk og indtagende. Charmerende og voldsom.

Og jeg kom hjem med alt muligt godt. Spil og knas og sødt til ungerne – kød og ost til manden. Alle var glade. Og det er jo ingen sag at tage afsted når pigerne så vælger at være fuldstændigt eksemplariske i mit fravær. Fik kun beskeder om hvor søde de var, hvor gode de var til at lege selv og hvor fint alting gik. Tror sgu snart jeg må på tur igen… Synes i hvert fald det giver stof til eftertanke, at begge børn nærmest kun er afsindigt hysteriske når jeg er hjemme… bum bum bum… (har øvet mig på at finde den vindende fortælling om det her, men jeg må desværre krybe til korset og give fortabt. Pokkers!)

Billeder fra Rom

Selvom hverken min søster eller mor forstår sig på selfies, er der heldigvis ingen skam i at fotografere sig selv med seværdigheder i ryggen – med det antal turister og ikke mindst det antal sælgere af bl.a. selfiestænger – bliver man slet ikke kigget skævt til ved den slags fototagning (bortset altså fra rejsepartnerne…)

Til de muligt interesserede så forestiller billederne (i læseretning): Peterskirken, Den Spanske Trappe, kaffe på Rom ældste cafe “Caffe Grecco” fra 1760, et stykke af bymuren nede ved Via Appia, Cocktails, Mor og Søster på førnævnte bymur, Trevifontænen (som excellerede i at tiltrække 80% af alle turister..), Is fra Roms (muligvis) ældste isbar, og hullet i Pantheon 🙂 Et mindre udsnit af hvad vi nåede på knap 3 døgn i Rom.

På miniferie uden børn og mand

I morgen tidlig drager jeg mod Kastrup for at mødes med min mor og søster (bliver faktisk hentet og bragt af min meget servicerende far, så ‘drager’ er måske lige en tand for dramatisk). Og så tager vi simpelthen på dametur til Rom. Helt uden mænd og børn. Og jeg glæder mig helt skamløst. Min mor har inviteret min søster og jeg – bare fordi. 

Vi skal se en del af de obligatoriske ting – og så skal der ellers bare slentres, drikkes kaffe og rødvin, skåles lidt i prosecco, have lidt god mad (forudser at indtage det næste halve års forbrug af pasta på 3 dage!) og bare nydes. God løs plan, ik? Vi rejser i morgen formiddag og lander igen søndag formiddag. Fik jeg sagt at jeg glæder mig?..

Jeg har aldrig været så lang tid væk fra pigerne før, og det er dejligt trygt at de skal være sammen med faren og lidt med morfaren. Så i eftermiddag har vi sat ind på familiehyggen, Irma fik læst – også for Olga – og inden hun gik over til at synge teksten højt..


Vi fik spillet et par spil og sludret om dagen der er gået. Og jeg fik fortalt at jeg tog afsted på rejse i morgen. Fik to meget forskellige reaktioner: 

Irma: “mor, jeg vil ikke have at du rejser. Jeg synes du skal være hjemme hos os”

Olga: “betyder det så at vi skal have alt muligt lækkert når mor ikke er hjemme?? Far, gør det??”..

Samme genpulje!?! Jeg forstår det ikke altid.