Forår under frakken

Jeg ved godt, at cykelturen i dag var helt absurd kold, og at atriet imellem kontorerne på arbejdet føltes som 10 grader varmt, og at kaffen nærmest var kold inden den blev suget ud af koppen. MEN! I den weekend jeg lige har haft i Rom var der solskin og 16 grader, og til tider bare arme i en solstråle. Så pyt med den kolde grå danske februar – jeg er blevet ladet godt op i Italien, og kan nærmest modstå hvad som helst (og ja ja, giv mig 10 dage mere med modvind på cykelstien så er jeg tilbage på den sure “hvornår-pokker-stopper-denne-evigheds-kulde”-vogn… Men lige nu går det godt, så den holder vi fast i!)

Det her med voksenferie er ret meget noget jeg godt kan vænne mig til. Vi har slentret i eget tempo, og set alt det vi gad, spist is og god mad, drukket masser af vin og prosecco og har endda nået at slappe af, læse lidt bog og spille lidt kort. Den ultimative miniferie med søster og mor. Og jeg vil sige, efter vores sidste tur til Rom, som min mor inviterede på da hun blev 60, og hvor mænd og børn var med (vi havde en lille Irma på halvandet), var jeg faktisk en anelse forbeholdende overfor storbyen. Fordi den virkelig ikke er god i børnehøjde – som andre europæiske hovedstæder i høj grad er – og fordi trafikken var fuldkommen altædende lige dér hvor vi boede. Klapvogn, vanvidskørsel og et højt sightseeing-tempo passede ikke så godt til vores ide om en efterårsferie med barn. Men Rom i voksenhøjde er fantastisk. Smuk og indtagende. Charmerende og voldsom.

Og jeg kom hjem med alt muligt godt. Spil og knas og sødt til ungerne – kød og ost til manden. Alle var glade. Og det er jo ingen sag at tage afsted når pigerne så vælger at være fuldstændigt eksemplariske i mit fravær. Fik kun beskeder om hvor søde de var, hvor gode de var til at lege selv og hvor fint alting gik. Tror sgu snart jeg må på tur igen… Synes i hvert fald det giver stof til eftertanke, at begge børn nærmest kun er afsindigt hysteriske når jeg er hjemme… bum bum bum… (har øvet mig på at finde den vindende fortælling om det her, men jeg må desværre krybe til korset og give fortabt. Pokkers!)

Billeder fra Rom

Selvom hverken min søster eller mor forstår sig på selfies, er der heldigvis ingen skam i at fotografere sig selv med seværdigheder i ryggen – med det antal turister og ikke mindst det antal sælgere af bl.a. selfiestænger – bliver man slet ikke kigget skævt til ved den slags fototagning (bortset altså fra rejsepartnerne…)

Til de muligt interesserede så forestiller billederne (i læseretning): Peterskirken, Den Spanske Trappe, kaffe på Rom ældste cafe “Caffe Grecco” fra 1760, et stykke af bymuren nede ved Via Appia, Cocktails, Mor og Søster på førnævnte bymur, Trevifontænen (som excellerede i at tiltrække 80% af alle turister..), Is fra Roms (muligvis) ældste isbar, og hullet i Pantheon 🙂 Et mindre udsnit af hvad vi nåede på knap 3 døgn i Rom.

Reklamer

2 thoughts on “Forår under frakken

  1. Dejligt. Vi skal afsted en større gruppe til Paris i påsken regner med at vi kan skiftes til at være sammen med børnene så de voksen også kan få lidt solotid..

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s