Efter-børnehave-snak

Efter at have pjækket fra hjem-cykelturen i dag (18 km i gråt snask er bare virkelig kedeligt) hentede jeg Olga i børnehaven. Vi cykler ved siden af hinanden og hun stopper for at spise lidt af sit æble: 

“Mor, jeg har ondt her (peger med en legeplads-beskidt finger inde i munden). 

Nu ved jeg det. Det er jo fordi at mellemgruppen snart skal være storegruppe. Og når man er storegruppe, ryger alle tænderne ud. Det siger Ida og hun har faski en storesøster. Idas storesøster blødte lige ned i tallerknen. Og der var blod overalt”

Måske er Olga klar til at være storegruppe om en måneds tid. Men er jeg klar?? Det lyder som lidt af en gyser!!

Reklamer

Status på banderiet

Jeg tror vi kan konkludere, at klicheen med de gamle hunde og de nye tricks holder absolut stik. Desværre. For HOLD-NU-OP hvor blir vi ikke bedre til at tale pænt. Og jep, jeg taler alene om de voksne i husstanden nu! For børnene er blevet som små censorer der opfanger alt der har med bandeord at gøre. Om de så leger i fuld galop på værelset, kan der på helt rette tidspunkt (eller forkerte om man vil…) komme et: “mooaaarrr, du bander. Du skal sætte en streg på sedlen!” I mit tilfælde er det selvfølgelig også et spørgsmål om at bandeord ytret af mig, ret ofte er temmelig højlydte… Og hvor manden synes det er sært, at han overhovedet har skulle markere noget for sit eget banderi, er jeg sjovt nok ikke så overrasket. Heller ikke da han konstaterede at vi bruger ordene meget forskelligt: Han bruger dem lidt tilfældigt i samtaler, jeg bruger dem stort set kun i forbindelse med følelsesudbrud. Om jeg er i balance, spørger du?? Jeg kunne ikke være mere i zen, faktisk…

Et godt eksempel var da jeg i går var hos lægen. Har ventet de klassiske 10 dage på en tid, som kun kunne være i arbejdstiden for at finde en vikar for min alm læge bag bordet. Denne var cirka dobbelt så gammel, og kiggede målende på mig da jeg kom ind. Jeg skulle vende to ting med hende: At jeg render og besvimer når jeg har tømmermænd, og at jeg i halvandet år har gået til hudspecialister, som ikke kan afklare hvorfor mærkelige pletter tager sæde i mit ansigt, uden at gide flytte sig igen. Svarene fra lægen var som følger (og givet med et belærende blik henover brillen): 

“Når du indtager SÅ meget alkohol på én dag (jeg sagde 7 genstande, men det burde nok have været 12-15, men til mit forsvar startede vi kl 11…), kan du kun forvente at din krop reagerer prompte. Alkohol er jo gift. Jeg vil foreslå at du holder dig til to genstande”

Og med ønsket om at få en henvisning til en anden speciallæge, når nu hudspecialisterne har måtte melde fortabt:

“Alle mennesker forventer at lægevidenskaben kan give dem svar på alt. Det kan den ikke. Nogle gange er der bare noget, som sker. Og efter min bedste overbevisning er det komplet spild af tid at opsøge endnu en specialist”

Tak, fru mediciner. Så lever jeg bare mit liv med pest i fjæset og et enkelt koldt glas hvidvin til at dulme det selvbillede med. Tak. 

– og jo, jeg bandede helt grotesk meget overfor lægen, fik min sk*** henvisning, og har ikke sat en eneste streg på regnskabsedlen. Mega-zen, det skinner tydeligt igennem, ik?

Gammel og slidt…

Den der Forestilling om at skulle på weekend med pigerne og komme retur med nyslåede fregner, med grin i maven og helt ladet op og klar til at se familien og være verdens bedste hustru og mor. Den forestilling er død og begravet og jeg må indse at det nok bare er mig, der er ramt af en overbevisning om at være 28 i stedet for 38… 

Det var en helt igennem forrygende fredag og en endnu bedre lørdag! Jeg er beriget med skønne, skøre og sjove veninder, som alle er fantastiske at være sammen med. De kender mig usandsynligt godt og er der for mig i tykt og tyndt. Beriget, siger jeg lige igen 😊 

Fejlen der gjorde at søndagen (og mandagen..) var meget tunge at komme igennem var de MEGET store mængder mad, chips, slik og sprut der blev kørt indenbords både fredag og lørdag. Et kalorieindtag svarende til en hel december!! Så da natten til søndag kom, måtte en hel del af alle disse gode sager retur igen. Og jeg hader at kaste op! Føj for den lede. Og derudover er jeg blevet den type der sover dårligt med alkohol i blodet, så søndag morgen besvimede jeg på badeværelset pga træthed, tømmermænd og almen dårligdom. Det er ikke bare sølle, det er bekymrende sølle!! 

Alko-pause?? Ja, det tror jeg nok!! Jeg kan jo ikke holde sukkerpause med mindre lægen tvinger mig – og hende skal jeg lige vende de her besvimelser med… nok ikke ligefrem et sundhedstegn… 

Godt på vej til 40 i en noget skravlet udgave – hvor fanden blev rock’n’rollen af???

På weekend

Jeg er lige stået op og har tændt ovnen, så er der friskbagt brød om en lille time. Overvejer at tænde op, men det larmer lidt for meget… de andre sover endnu og jeg nænner ikke at vække dem. De behøver jo ikke lide under min manglende evne til at sove efter kl 7… 

jeg er på weekend med mine veninder. I vores sommerhus. Lige nu er vi 4, om et par timer kommer to mere. Og det er dejligt at være afsted. Virkelig dejligt! Og det er en befrielse at det ikke længere er besværligt at tage afsted hjemmefra. Fordi jeg ved de hygger derhjemme, at de sover om natten, spiser lidt for mange usunde ting og bare nyder weekenden. Ungerne går ikke til i savn, og jeg har bestemt ikke ødelagt nogens weekend ved ikke at være der. Det er en kæmpe lettelse! Og det gør nydelsen ved at være væk endnu større. 

Nu tror jeg der skal fut i brændeovnen og i damerne… 😊 God weekend!! 

Om bandeord og bibliotekar-gener…

Jeg har været inde på det før, det her med at bande. Mine børn tenderer til tider til brug af temmelig mange kulørte kraftudtryk, og det er virkelig ikke særlig pænt at høre på. Når jeg så ved ganske udvalgte lejligheder tager mit lidt selvindsigtsfulde spejl frem, kan jeg godt se hvor 90% af de ord kommer fra. For f*** hvor jeg bander meget!! Så nu prøver vi et lille tiltag. Et plus- og minusregnskab for bandeord. Et lille skema som er hængt op på badeværelsesdøren, og som både er en slags opgraderet bandekasse og en kommende skattekiste. For tricket er, at når forældrene bander, ryger der en 5’er i puljen, når børnene bander, trækker vi en 5’er fra. Når vi kommer til påskeferien vil der med al sandsynlighed være en pæn overvægt på plus-siden, og dem kan vi så købe slik for til ferien. Er egentlig ret spændt på hvor meget vi kommer i plus med! 


– at der så tilmed er et mål for forældrene om, at lade være med at købe slik indtil påskeferien er en anden lille detalje, som jeg ikke helt ved om jeg tør satse ret mange penge på… 


Her til aften kommer jeg hjem efter forældrebestyrelses-møde i børnehaven, og så har Irma lavet sin bogstavs-perleplade i forskellige farver. Hun går bagefter hen og finder matchende farveblyanter og et rent stykke papir. Nu går hun så i gang med at gruppere alle børnene fra hendes klasse efter forbogstav og farve, så de bliver listet i små kasser på papiret. Hun stiller ganske få spørgsmål undervejs, og tjekker gentagne gange om hun har alle med, om bogstaverne er rigtige og om farverne, som danner overskrift for de forskellige grupper er stavet korrekt…  Går lysten til at systematisere i arv? Og er det for tidligt at sende hende på det udvidede Excel-kursus?..

Aftenrutine…

2 sekunder efter Olga har taget den sidste bid aftensmad siger hun: “tak for mad, må jeg godt komme i bad?”. Efter en rum tid kommer hun op af badet og render glad og nøgen rundt, og 10 minutter efter: “jeg er sulten, må jeg godt få havregryn?”… i virkeligheden synes jeg det er møgtræls at hun er så kræsen og bestemt at hun kun indtager mad når hun virkelig vil og gider. Men prøv nu at se hvor frejdig og helt og aldeles umulig at sige nej til hun er: 

38! 

Vi sidder i stuen med hver vores bland-selv-slikpose. Pigerne har valgt at vi skal se Pokemon-film og selvom jeg synes det er noget nær det kedeligste, så er det dejligt at pigerne for en gangs skyld er enige om hvad de vil se. Vi holder 100% slappedag, efter en virkelig dejlig fødselsdag i går! 

Jeg blev forkælet fra morgenstunden hvor mine forældre kom til morgenmad. Jeg fik fantastiske gaver, bl.a. et fantastisk tryk fra Maren, som manden har fundet på Copenhagen Comics, og nyt tøj fra yndlings-Hanne, Asfalt! Irma havde tegnet en bog til mig fyldt med sommerfugle, træer og en tegning af vores familie. Lidt senere på dagen kom gode venner på besøg, til brunsviger og bøffer – ikke samtidig dog… 

vi nåede også at komme ud i det fine vejr og få luftet børn og brunsviger-fyldte maver! 38 skal nok blive godt at lande i, om ikke andet er er det et meget pænere tal end sin lillesøster – hvis man nu gik op i den slags… 

Pinlige børn og private dele…

Nu har Olga givet mig ildrøde ører to gange inden for de sidste par uger med præcis den samme upassende kommentar. For lidt tid siden da vi stod oppe hos den lokale Æggemand ved sommerhuset, og han rodede i sin store fryser efter den helt rigtige kylling til os. Pigerne og jeg stod helt inde i hans private værksted da hun lod kommentaren falde…Og i dag gjorde hun det igen, da vi droppede forbi min søde kollega med et par puslespil til hendes datter. Dér stod vi foran hendes hus og sludrede i støvregnen, mens jeg blev tilbudt lun kaffe. 

Olgas højlydte og helt utroligt upassende (og ikke korrekte i øvrigt!) sætning er: “Ad, her lugter af lort!” 

Jeg kan nærmest ikke komme på noget mere pinligt hun kunne ytre når man er i andre menneskers hjem for første gang! 

Mon det er en af disse ting som bør lagres et sikkert sted og hives frem når barnet er cirka 14???…

En anden grænseoverskridende ting hun er begyndt på er, at gramse mig på brysterne. Sådan lidt æltende eller klappende. Igen, temmelig upassende! Hvad pokker er det nu for noget? Det er heldigvis som regel når vi sidder herhjemme og leger, men de sidste par uger har hun også gjort det når vi har været ude. Det magter jeg nærmest ikke. Og jeg har nu taget mig selv i at sige højlydt (Olga har jo ikke den høje stemmeføring fra fremmede…) “nej, Olga, det er MINE bryster, lad dem være”. 

Der går ikke længe før vi ikke bliver inviteret ud overhovedet..  

Fritid?? Hvad bruger man det til?

Status på en lørdag eftermiddag: Huset er gjort rent, burgerbollerne til i aften er sat til efterhævning, og voksen-dessert-snacks er på køl. Pigerne har leget hele dagen, mest på deres værelse. Manden er taget til heldags-fødselsdag et sted inde i byen, og jeg har nu drukket i nærheden af fem kopper kaffe… Begge piger leger med bedstevennen, henholdsvist udenfor og oppe på værelset, og jeg sidder her i køkkenet… med resterne af den seneste kop kaffe og en temmelig doven tilgang til resten af lørdagen. Om et par timer skal vi over til naboen og holde MGP-fest: børnene foran fjerner med slik, de voksne i køkkenet med bobler. Perfekt konstellation. Men lige nu sidder jeg med en følelse af kedsomhed. Der er ingen pligter der skal klares og børnene passer sig selv. Det er virkelig en mærkelig følelse, den her ro og tid for sig selv. Jeg burde jo ty til en bog eller en serie, men har ikke helt ro nok i hovedet til at det passer ind. Jeg gider heller ikke arbejde, da det har været en absolut arbejdspakket uge – og den næste bliver lige sådan – så det er med god samvittighed sat på pause. Jeg har tilmed også lavet madplan og bestilt indkøb til næste uge, så dét er ligesom også fikset…

Hobbyerne burde med andre ord stå i venteposition fordi det for en gangs skyld er muligt at dyrke lige præcis det jeg har lyst til på en helt almindelig lørdag eftermiddag. Og det eneste jeg gør er, at sidde her og kigge ud på det der ikke helt er grønt endnu… Bare være i nuet? Er det bare det jeg skal?? Det lyder umiddelbart lidt fremmed i mine ører. Hmmm… Tror bare lige jeg bliver siddende lige her lidt endnu. Fordi jeg kan, og egentlig ikke rigtig kan andet.