Tøseweekend

Det viste sig at være verdens bedste ide. At tage pigerne med i sommerhus og lade manden blive hjemme med arbejde og brætspilsplaner. Opskriften på god weekend er selvfølgelig også hjulpet virkelig godt på vej af fantastisk vejr og ikke mindst fantastisk besøg. For jeg havde inviteret veninder på Næsset: Ét døgn med arbejdsveninde og hendes drenge, ét døgn med folkeskoleveninde og hendes piger. Der har været børneleg, badning i fjorden, isspisning, kolde bobler, og seriøst meget sladder. Whats not to like? Ungerne har været fedtet ind i faktor 30 og nærmest intet andet i 3 hele dage, og jeg har – bortset fra en overivrig lørdag middag med græsslåning og bilvask – også været god til at passe på huden… Kun en nat med skoldede skuldre er faktisk flot – set med mine øjne… 


Jeg glemte i øvrigt at pakke min indre speltmor, så vi har (nærmest) levet af hvidt brød (hjemmebagt dog!), slik, is, pølser og alkohol til de voksne… hov. Og da jeg foreslog at vi i går aftes kørte til Holbæk havn og spiste is til aftensmad, var der ingen klager. Irma nævnte det faktisk i morges: “i går spiste vi slet ikke noget sundt, mor”… 

Reklamer

Balladefrø og ét styks heldig mor

Forbryderkarrieren er nu lagt i støbeskeen. Både Olga og forældre har været til samtale i børnehaven, og vi har for første gang fået brev med hjem om vores barns unoder (bliver det mon sidste gang?..). Olgas børnehave ligger ud til en ret trafikeret vej. På den anden side af vejen ligger både politistation og Vestre Fængsel. Bare lige for at give jer et billede af rammerne… Yderdøren til børnehaven er en stor trælåge med håndtag plus ekstra slåen ovenpå døren = Udenfor børnenes rækkevidde. Men fire piger – alle fire år gamle – kan med hjælp fra et kosteskaft lige vippe den slåen fra, og kigge ud på friheden… to af pigerne gik hånd i hånd mod den enes mormor. Olga og den sidste pige løb ind efter en voksen. Dog! De undslupne blev hentet ind og alle fire fik de besked på at det var strengt forbudt. 

10 minutter senere havde de gjort det igen…

Dét udløste samtalen på lederens kontor og påsætning af ekstra lås på døren. Da jeg her til morgen igen ville snakke med Olga om misæren, udløste det først verdens frækkeste smil fra banditten og derpå ordene: “Jamen når vi åbner døren, kan vi gøre hvad vi vil”. Tja, hvem kender ikke lysten til det?..


Jeg har til gengæld (tilsyneladende???) været ekstra artig, for jeg blev helt og aldeles forkælet i går. Jeg landede efter en tur på biblioteket med pigerne, herhjemme ved spisetid, og kunne så se at mormoren var kommet… hun skulle spise med pigerne mens manden og jeg drog til Alsace-vinsmagning og fransk menu i Taastrup. Totalt overrasket og med ingen tid til ret meget andet end at følge med på cyklen, ud i det grønne. Pigerne hyggede herhjemme, og vi blev forkælet – og halvsnalrede – på en helt almindelig tirsdag. Så efter en dag med lette tømmermænd på arbejde, er jeg helt klar til forlænget weekend i sommerhus! Med sol, gode veninder, rosé på terrassen og glade børn. Forårs-helligdage holder 100.  

Syge børn gør gamle mødre

Irma har nu været hjemme i et par dage med dårlig mave og opkast. Og selvom jeg på ingen måde skal være hende der klager over sygdom og syge børn – for det er jo nærmest en fremmed fænomen herhjemme – så gad jeg virkelig godt kunne trække på et ekstra lager af energi og mulighed for at sove, når den sygdom der indtræffer. For kors, hvor jeg i dag føler mig gammel og træt! Efter Irma midt om natten pludselig lænede sig udover sengekanten og heldigvis (!!!) ramte den opvaskebalje, der stod der til formålet, har jeg kun sovet med ét øje lukket. Det er som om den lyd af opkast sætter sig på nervesystemet, og gør det komplet umuligt at falde ned i den dybe søvn igen. Man ligger bare ligesom og afventer den næste kaskade af væmmelse…

Jeg lod barnet sove længe i morges – og hun var helt rundforvirret da hun vågnede. Kunne slet ikke finde ud af at vi andre havde spist, og at faren var draget afsted på arbejde. Og nu, efter lidt Panodil, varm kakao og ristet brød, lader det til at bedringen endelig er landet. Og jeg satser så på at kollapse komplet i aften når børnene er faldet i søvn.
Lillesøsteren fik også lov til at blive hjemme i dag. Hun var jo nærmest ved at gå i stykker af misundelse da hun ikke fik lov i går… Og det havde virkelig ikke været en spændende dag – men når man nu er 4 år og ikke MÅ gå glip af noget, og i øvrigt aldrig har nogle sygedage, så er det svært at forestille sig andet end at storesøsteren har en fest af en fridag derhjemme… I dag har så været tilpas kedelig med Ipad, perleplader, og en ikke-underholdnings-mor, der har lidt for travlt på job til at sætte alt på standby en hel dag… Måske spicer jeg det op med en is OG lader mig lokke til at lave risengrød til aftensmad – så er det lidt en Olga-fest alligevel 🙂

Og nu vil jeg prøve at hoppe i bad – det har ligesom ikke været en mulighed endnu, imellem sengetøjsvask, børneservicering og arbejde. Vil gøre mit bedste for ikke at falde i søvn under bruseren… Hov, mens jeg husker det, Irma spurgte tidligere, efter at have siddet og tænkt lidt:

“Bliver man mindre af at kaste op?”
Jeg rystede på hovedet…
Med et tvivlende blik i øjnene: “Og man bliver da heller ikke større, vel?”

Elsker børnelogik 🙂

Bare en række betragtninger …

Lidt om stort og småt, her på 1. maj: 

– Vi har holdt fri i dag, med ungerne. Og blevet en dag ekstra i sommerhus. Efter en weekend med besøg på Fyn hos bedsterne og til komfirmation i det jyske hos mandens niece. Og mens jeg stegte frikadeller til frokost, fortalte jeg pigerne om Den internationale Kampdag, og sang hele ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’ for dem (som jeg desværre ikke længere kan udenad), og de lyttede og var stille imens. 

– Hvilket egentlig er ret unikt, for de er faktisk hverken stille eller lyttende for tiden. Om det er forårets ægte komme, eller bare almindelig trodsighed aner jeg ikke, men jeg gentager mig selv som aldrig før. Og det driver mig til vanvid. 

– Først komfirmation, siden arbejdsdage i sommerhus. Noget skulle graves, noget skulle olieres. Og jeg undres over mine børns skiftende selvstændighed. Til konfirmation sad jeg ikke på min plads i mere end 10 minutter ad gangen. Hele tiden skulle jeg hjælpe med mad, med toiletbesøg, trøste den ene, hjælpe den anden med sko, jakke, kjole… og i sommerhuset kan de nærmest alt selv. Og selvom jeg søndag brugte 2-3 timer på at male terrassen, var de kun irriterede da jeg ikke lige kiggede hurtigt nok på den tegning de havde lavet… næste familiefest er med mere sidning. Har jeg bestemt. 

– Og med hensyn til selvstændighed, så går det supergodt med at falde selv i søvn. Hurra!! Det tog kun 7 år… Vi læser, krammer, kysser og siger godnat. Og her på cirka 10. aften er det også næsten uden brok. Irma spørger dog stadig med håb i stemmen: “hvem skal putte?”.

– Så friheden skal nydes med fodbad og boglæsning. Kan måske endda stadig nå at fange en solstråle at sidde i.