Syg tid = ingen blog

Okay, så lunge-lymfe-prøve-kikkertundersøgelse var i mandags. Og ganske som Signe i kommentarerne fra forrig-forrig-blogindlæg skrev, så ville jeg ikke kunne huske noget som helst fra indgrebet. Ganske rigtigt. Det hele er som i en drøm og det er faktisk først i dag, at jeg er kommet i tanke om den samtale jeg havde med sygeplejersken lige inden de slog mig ud med bedøvelse. Jeg vågnede op tilbage på hvilestuen, hvor jeg også var startet. Og her fik jeg den obligatoriske thebolle med ost og saft. Og kaffe. Alt er godt og tiltrængt efter faste!

Min mor var så god at komme og hente mig og mit groggy legeme. Og jeg kunne ikke ret meget andet end at lægge mig i seng da jeg kom hjem. Det var meningen at jeg skulle være på toppen – mere eller mindre – igen dagen derpå. Men jeg havde med vilje taget en hjemmearbejdsdag for lige at være sikker. Og over middag måtte jeg kaste håndklædet i ringen og tage en middagslur. Trætheden tog egentlig bare til herefter. Og i går onsdag var jeg overmodig, cyklede på arbejde og troede alt var godt. Da jeg så ved frokosttid havde følelsen af at besvimelse var oppe over, tilbød min chef at køre mig hjem. Jatak!

Så i går endte med temmelig mange tårer og frustrationer og lægebesøg fordi min krop gik helt amok i sære reaktioner. Ifølge vagtlægen fejlede jeg dog intet (hvilket egentlig ikke er så fedt at høre når kroppen koldsveder, har åndenød, svimler og har kvalme). Men i dag er bedre. Meget bedre. Og da jeg ringede ud på lungeafdelingen for at rette mine bekymringer mod rette sted, fik jeg at vide, at jeg i virkeligheden døjer med følgevirkninger af Sarkoidosen. Altså sygdommen som jeg har, men udover prikker i fjæs, egentlig ikke har haft symptomer på. Det er måske logisk nok.

Og nu skal jeg nok holde op med at skrive om sygdom. For i denne uge er Irma ligesom også startet i 2. klasse, Olga har har vundet over mig i klodsmajor, og jeg har set en hel serie færdig på Netflix. Såmænd. Så prøvede jeg også det!

Reklamer

2 thoughts on “Syg tid = ingen blog

  1. Åh det er bare så irriterende, når man er nede pga. sygdom. Den der ‘det klarer jeg nok’ som bliver slået til jorden er virkelig noget, der kan påvirke mig.
    Håber I får en dejlig weekend og du snart får styr på det hele 🙂 kh. Birgitte

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s