“Hvor er de blevet store siden sidst!”

Jeg forestiller mig, at det snart er det spørgsmål der dukker op, hvis ikke jeg snart kommer tilbage på bloggen… Der er ingen undskyldninger for at være fraværende på bloggen, og samtidig er der omkring 100. De sidste par uger har været mere end almindeligt intense, på arbejde, i livet, med aftaler og med at høre nye og livsbekræftende podcasts. For let’s face it, jeg har i den sidste tid brugt alle de ledige timer, jeg har kunne skrabe sammen, på at lytte til “My Dad Wrote a Porno”. Og jeg har grinet højt imens! Både på cyklen og i toget. I sidste uge var jeg fx ude med arbejdet og spise. Vi havde været i Tuborg Havn og få lækker mad, og jeg hoppede på B-linjen vestpå med ørerne fulde af sjove briter, og et stort smil. Efter et par stop, stiger der en fornøjelig mand på toget – en af disse mennesker, der glad smiler til alle i kupeen, siger hej og søger øjenkontakt i håb om at starte en samtale. Og selvom jeg synes, at jeg har nok i mit eget lille univers, smiler jeg tilpas meget til, at det åbenbart inviterer til snak med fremmede… Så vi påbegynder sær samtale:

Mand: “Er du kunstner?”

Mig: “Undskyld?” (mens jeg tager ørepropper ud og sætter podcast på pause)

Mand: “Er du kunstner?, du ligner en kunstner?”

Mig: “Nej, det er jeg virkelig ikke” (jeg studser over spørgsmålet, for hvordan ser en kunstner egentlig ud? Og prøver samtidig at snige headset tilbage i ørerne…)

Mand: “Er du fisk eller krebs?”

Mig: “Øøøhhh… (nåååå, vi taler stjernetegn!?..), jeg er fisk” (rimelig overrasket over spørgsmålet)

Mand: “Ja, fisk. Det er det bedste tegn. Du ligner også en fisk. Har du fødselsdag midt i marts?”

Mig: “Ja…” (når at tænke, at jeg lige om lidt bliver suget ind i hypnotisk tilstand hvor jeg har givet ham mine stamdata og min husnøgle – man er vel ikke lettere konspirationsteoretisk for ingenting)

Mand: “Ja, midt i marts. Det passer perfekt. Så er du en meget følsom sjæl, med masser af empati. Er du gift?”

Mig: Ja…” (nu har jeg oplevelsen af at sidde midt på landsbyens torv hvor den kloge kone læser i min hånd, mens hun taler i megafon så alle i byen kan høre det…)

Mand: “Han er ikke fisk, vel? Åh, nej, han er selvfølgelig krebs. En lidt dominerende type?

Mig: ” …øøøh…ja, det kan man vist godt sige”

Mand: “Ja, fisken er nu engang det bedste tegn. Så sympatisk. Nå, nu er jeg vist kørt for langt. Tak for snakken og god rejse”

Lidt svært at komme tilbage til togkupeen nu, hvor der kun sad mennesker, der lod som om de ikke havde hørt vores samtale…

I denne uge har jeg ligeledes talt med en fremmed mand ganske simpelt fordi jeg grinede på cykel. Han og jeg kørte og overhalede hinanden på en 7-8 km strækning, og hver gang vi nåede til et rødt lys, smilede jeg (pga vældig sjov podcast!), og han smilede retur… Ved 3. kryds blev det ærligt lidt akavet, og da han tilmed begyndte at tale til mig og afslutningsvis ønskede mig god dag og “tak for turen”, tænkte jeg, at det var lige lovlig social opførsel på min morgen-solo-cykeltur. Men også lidt sjovt 🙂

Udover sære “snakke” med fremmede har jeg også været i cirkus med pigerne og mormor, hvilket var et kæmpe hit for alle! Jeg har været til fødselsdag hvor den stakkels fødselar måtte udeblive fra egen fest pga sygdom. Jeg har ligget søvnløs pga. nogle lidt for tumulte arbejdsopgaver. Lavet min første druesaft og min 2. islagkage. Været ude med søde veninder. Været til nabofest med fri fadøl. Og haft første besøg af professionel rengøring! Tingene er gode, overraskende og travle på Vestegnen.

Cirkus Baldoni i Ishøj Landsby

 

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s