Hjulpet af julekalenderen

Kors, hvor blev de glade, de piger. Alle deres forventinger blev mødt da de kom ned ad trappen i går morges. De vågnede endda før vækkeuret – hvilket ikke er normalt i hverdagene – og var så spændt på at komme nedenunder. Og nissedøren var der. Og en Legokalender. Og brevet fra Nisseline. For hulan de var begejstrede. Da jeg kørte hjemmefra var de begge kommet i tøjet og var i fuld gang med at lege med deres legopige.

Manden fandt dog Irma sidde ved spisebordet og se lidt mut ud efter lidt tid. Han spurgte hvad der var i vejen. “Jamen, det er den nissedør. Det er jo ikke en rigtig dør. Den er jo bare sat fast på væggen”… åh altså. Faren var ude i noget med nissetrylleri og hemmelige gange og alverdens ting. Og da vi i går aftes så første afsnit af Snefald (julekalenderen på DR) kunne jeg godt se genkendelsen i Irmas øjne da hovedpersonen Selma døjer med nogle klassekammerater, der driller Selma med, at hun tror på julemanden. Ikke at Irma blir drillet, men hun er nu i den alder, hvor klassen er delt op i dem, der stadig holder fast i eventyret og dem, der har vinket farvel til illusionen. Vi krydser fingre for at fantasien trods alt vinder over fornuften. Det er da sjovere!

Her til morgen havde Nisseline farvet klatkagemassen lilla – et stunt som pigerne bestemt synes var sjovt, men som ikke gav så meget salg i klatkagerne… og om lidt skal jeg ned og finde adventspakker og endnu et brev fra Nisseline frem.

Selvom jeg dybest set synes det her jul er noget værre rod, er det nu meget hyggeligt.

Reklamer