Vi dropper sgu skolen 

“Og ved du hvad, ved du hvad, mor. Jeg kan faski læse nu! Det er faski rigtigt! For jeg var på tur med Kirsten, og jeg var den ENESTE der var med. Og så læste jeg i bøger. Helt selv. Så nu kan jeg faski læse. Faski.”

Lidt senere, efter aftensmaden talte vi om dyr, hvor store de var og hvilke andre dyr, de ville kunne slå. Og her tænker jeg, at vi måske alligevel ikke helt skal afskrive ideen  skole…

“Når rævene skal ned i deres huler, graver de så trapper? Kan de overhovedet gå på trapper? Eller laver de en rutsjebane under jorden? Og hvis der er en rutsjebane, hvad siger rævene så når de rutsjer ned? Siger de  ‘WIIIIIII’? Eller hvad siger de?”

Jeg fik i den konstante talestrøm og bombardement af spørgsmål indskudt at ræve næsten lyder som hunde. 

“Nå?! Så når de rutsjer ned af rutsjebanen ned i deres hule, siger de så ‘vov vov vov'”???

Imens var faren og Irma nået til at snakke om både grævling, elefant og løver. Hvor store de var, hvilke andre dyr de spiser og hvor de lever. Tror ikke vi kommer udenom at finde en zoologisk have mens vi er på ferie… 

Reklamer

En fireårig holder fri..

Det bedste ved at være sammen med pigerne hele dagen, er de fuldstændigt fantastiske ting der blir sagt. Særligt Olga er i den gode alder for vildt gode udtryk og sætninger – og når alting så oveni er sagt på sublimt Københavnsk og krydret med et par bandeord hist og her (helt ærligt taler hun som en havnearbejder, og det er ganske og aldeles min skyld, vi arbejder på sagen…)

Bl.a. da vi i morges talte om, at vi i den kommende weekend skal til Fyn og fejre bedstefars fødselsdag. Jeg foreslog at Olga gemte den pæne kjole til på lørdag, hvilket hun afviste pure: 

“Jeg gider ikke være med til fest for bedstefar. Der kommer helt sikkert mange voksne og så gider jeg ikke. Så jeg beholder kjolen på”

Hun skal nok komme på andre tanker i løbet af ugen – og i et sommerhus uden vaskemaskine kan festkjolen vel håndvaskes…

Da vi lidt senere tog et smut ind til Holbæk, sad Irma og hende og diskuterede på bagsædet. Irma fortalte om engang da Olgas veninde M. var på besøg: 

Irma: ” M. fortæller altid rigtig mange historier. Hun sagde engang at vandet i en vandflaske var giftigt”

Olga: “Hun fortæller ikke bare historier, Irma. For M. er 5 år og i storegruppen og derfor ved hun alt. Og i øvrigt var det den grønne vandflaske, og vandet i den er megagiftig. HELT ærligt”.

Da Irma forsøgte at pointere at hun selv gik i skole, blev dette overhovedet ikke accepteret som argument for at have ret. 

Vi kæmper så med, at når barnet siger SÅ mange skægge ting, så bør hun også kunne tage imod at familien griner… der er vi ikke helt endnu… 

8 børn, 20 pølsehorn og kakao ud af næsen…

Første fødselsdagsfejring hjemme. Og den meget-tæt-på-4-årige måtte lige tage en lur i eftermiddag ovenpå strabadserne (den selvsamme næsten-4-årige som i morges fik en nedsmeltning og slet ikke ville have at børnehaven skulle komme på besøg, da hun ikke kunne finde ud af hvor gammel hun var: “Er jeg stadig 3 et halvt eller er jeg 4”? “Du bliver fire på søndag, så du er næsten 4” = STOR KRISE!!)

Krisen blev heldigvis afblæst ved hjælp af farens geniale afledningsmanøvre “Skal du se ballonerne som mor har købt?”, og så var alt godt. Lidt før de skulle gå fra børnehaven, gik jeg derned og satte balloner op på halvdelen af lygtepælene mellem børnehave og hjem. Der var en til hver af børnene – og lidt ekstra i tilfælde af bortfløjne slagser… Det var en total kopi af en 4-års fødselsdag vi holdt for storesøster for tre år siden. Ungerne synes det var vildt skægt at fange ballonerne, og gik meget op i at de forskellige farver.

Hjemme fik de afmonteret flyverdragter og fløj direkte op på 1. salen – op til alle legesagerne. Alt blev vist leget med: Barbie, klæd-ud-kjoler, lego og køkkenet med legemaden. Fisme praktisk med store dobbelt-værelser!! Der var vist et par stykker der gik på opdagelse i stuen på 2. og en af pædagogerne spurgte nysgerrigt til det manglende fjernsyn, og stillede det spørgsmål jeg har småklukket over resten af dagen: “Ja, altså, undskyld jeg spørger, men når man ikke har noget fjernsyn, hvad laver man så om aftenen??”…

Vi afledte legen på børneværelset med frugt og juice – og lidt senere boller, pølsehorn og varm kakao. Et par af ungerne fik et grineflip (noget med at puste luft på hinanden igennem gennemsnaskede sugerør tror jeg…), og sådan blev bordet pludselig sprøjtemalet med kakao. Og så var der sang og gaver fra børnehaven. Sangen blev dog lidt for lang for Olga, da hun halvvejs igennem afbrød (primært de voksnes) skønsang for at bede om et pølsehorn mere…

Pludselig var der gået to timer, og børn, pædagoger og balloner drog hjem igen mens hovedpersonen fik lov at blive hjemme iført sin favorituniform: Undertøj. Hun mente bestemt at have haft en god fødselsdag – med stadig lidt mere i vente på søndag.

Hvad nissen også kom med…

Hold nu kæft hvor har hun glædet sig, og faktisk ikke snakket om andet i flere uger op til. I onsdags skulle det så være. Børneinvasionen. 17 børn blev det til plus to pædagoger. Vi startede nede i børnehaven, hvor børnene hele vejen hjem til Klar til gårdlegos, skulle finde flag med balloner på. Jeg havde sat dem op umiddelbart inden børnene skulle finde dem, og heldigvis var der nok til at alle kunne få et flag med hjem. Pyha! Vi samledes nede i gården til lidt udeleg og en lille konkurrence. Lakridssnøre-konkurrence. To af børnene kunne ikke vente til jeg havde talt til tre og var derfor færdige inden konkurrencen var skudt i gang… men resten var supergode, og brugte heller ikke hænderne. Jeg var egentlig ret imponeret over hvor gode de var til at tage imod et samlet opdrag omkring en leg. At Irma så blev skidesur da hun ikke vandt, må vi vist øve os lidt på…

Herefter gik turen op på 2. sal hvor manden var i fuld sving med at lave små pizzaer til de mange børn. Efter lidt leg på Irmas værelse – alle prinsessekjolerne kom i brug på mindre end tre minutter – kom alle børnene ud og fik pizzaer. De blev lavet så små, at de kunne serveres i kaffefiltre. Det var faktisk en rigtig fin og nem løsning. Herpå var der fri leg igen – og alt legetøj var simpelthen i sving. En stor gruppe af pigerne satte i gang i køkkenet hvor alle puslespillene står, så der var brikker OVERALT! Da tegnegrejerne kom på bordet, fik vi lidt for sent fjernet glimmerlimen… ikke et hit med alle de små fingre og hvide vægge… Live and learn…

LagkagetidSå var det lagkagetid! Og fødselsdagssang. Irma valgte tre instrumenter og alle børn sang med. Og den klassiske hurra-hurra-hurra-HURRAAAAAAAA!!! kom også i sving. Lagkagerne blev hurtig sat til livs – men vi serverede også varm kakao med flødeskum, og det kunne vi faktisk lige så godt have undladt. Stort set alle kopper kom tilbage i køkkenet helt urørte (eller væltede…). Børnene ville faktisk hellere have haft mere kage… Nåja, så ved man det. Nu var det blevet tid til at børnene skulle tilbage til børnehaven, og de hjalp (næsten) alle med til at rydde op. Jeg var faktisk ret imponeret over hvor pæn lejligheden var da alle børnene var gået. Irma valgte at blive hjemme, men sagde fint farvel og tak til alle børnene da de gik. Og alle børnene fik selvfølgelig deres flag og ballon med hjem – så turen hjem har garanteret set festlig ud 🙂

Irma havde en helt perfekt dag med fødselsdagsfejring. Vi kom ikke igennem dagen uden et par nedsmeltninger, men al den opmærksomhed og alle vennerne, der leger med ens legetøj, det må give lidt knas. Hun blev heldigvis hurtigt god igen, og har efterfølgende kun snakket om alt det gode ved dagen. Jeg var til gengæld vågnet sammen morgen med feber, hoste og ondt i halsen – men der var simpelthen ikke tid til sygdom, så da børnene var gået, kunne jeg mærke at min krop begyndte at reagere på sygdommen igen. Manden skulle afsted og hilse på de nye kolleger han skal arbejde sammen med efter nytår, og Irma og jeg drog afsted for at hente Olga. Men først overtalte jeg hende til at vi tog et smut forbi lægen… Her fik jeg konstateret at jeg ikke bare led af hypokondri, men faktisk havde influenza. Og jeg sagde fluks jatak til skidedyre drugs (250 kr for 10 piller, godt så…), og så ellers bare hjem og slappe af. Da pigerne var puttet gik jeg også i seng, og havde i går også glæden af feber og sutskosdag. Ville meget hellere have været i Roskilde og arbejde, men det havde vist været både dumt og tarveligt overfor de raske kolleger… Men de dyre piller virker sgu, for i dag er der kun snot og lidt hoste tilbage. Både feber og ondt i halsen er rejst på juleferie. Så jeg overvejer faktisk at gennemføre vores planer for i aften, hvor pigerne skal sove hos mormor og morfar mens vi spiser ude. Jeg skal bare lige bryde med mine barne-læresætning, der hedder “hvis du er for syg til at gå i skole om dagen, er du også for syg til at gå ud om aftenen”… Den sidder helt inde ved rygmarven…