4.december

Der er lige lovlig meget natterod her på matriklen for tiden. Jeg ved ikke om det er på grund af nisserierne, historierne om trolde eller det tidlige mørke, men mareridt, børn der skal trøstes og små plageånder var skyld i at jeg sov i Olgas seng fra klokken 04 i nat… jeg vågnede ved at Olga kom ind og ville putte, men i virkeligheden overhovedet ikke kunne sove mere. Jeg fortalte hende at storesøster allerede sad oppe i stuen og spillede på iPad, og hun udstødte et stille ‘jaaaaah’!! På vej ud af værelset, vendte hun sig om og spurgte undrende: ‘Skal du ikke stå op og lave morgenmad??’… Skal altså snart have opdraget de børn til at stege deres egne klatkager! 

Her til aften har vi det nemt med nisseløjer. For i morgen er det jo 2. søndag i advent og adventsgaver og brev ligger klar. Jeg er vild med at mormoren nyder det her lige så meget som mig 🙂


Efter morgenmad og nisserier skal vi ind og se den nye Peddersen og Findus julefilm. I dag gav den lokale biograf gratis billetter til de børn der kom og hængte hjemmelavet julepynt på et juletræ. Billetterne duer kun i morgen, så det skal da udnyttes. Advents-æbleskiver byttes ud med popcorn – det er lige til at klare. 

Reklamer

Julemaden..

De der adventsgaver, de vinder altid. Og jeg bliver igen og igen bekræftet i, at vi har truffet den rigtige beslutning omkring at nøjes med adventsgaverne og droppe kalendergaverne. Pigerne glæder sig til at pakke ud, og bliver megabegejstrede for stort som småt. Den søde Nisseline havde lavet gaver med lidt guf, prinsessestrømper og en Hr Skæg-bog til Irma, og guf og en Barbapapabog til Olga. Alle var glade!!

Vi havde store planer om at skulle på citytur alle fire her i eftermiddag. Men det blev til konfektlavning og boglæsning i stedet – det der regn sætter altså en stopper for hyggelig slentretur med klapvogn og et hav af mennesker… Og med mandens skrantende helbred var det måske nok heller ikke det smarteste.

Jeg fik lavet nogle virkelig sjove små kiksekager – de blev langt fra Blomsterberg-agtige, men de smager sindsygt godt. Særligt i disse små portioner. Det er den gode Klidmoster, der har opskriften. Og hvis man ellers lod være med at overophede sin chokolademasse, så er det meganemt!

Nisseline er også fan af, at vi er gået konfektvejen. Hun har rippet vores køleskab for alt ikke-konfektrelateret (og har dog efterladt mælken, tak…). Jeg tror hun mener vi skal lave noget mere!

Køleskabstømmer

Køleskabstømmer