Efterveer

Nu må vi jo ikke tale dårligt om andre… men kan vi i så tilfælde blive enige om, at der er nogle rollemodeller der er bedre end andre? For lige pt er jeg ikke tilfreds med mit fysiske udtryk (og nej nej, læs nu videre, det er ikke en “jeg skal tabe mig-klagesang”, her skal jeg nok advare!), og det handler 100% om ét område… Indtil for 3-4 dage siden gik det strålende med praktisk talt alting. Vi kan kalde tilstanden pre-skoldkopper. Nu mærker jeg en ting på MIN krop som alene skyldes disse forbandetheder og jeg er mildest talt utilfreds. Det som det gik så aldeles fremragende med, var Olgas mad-indtag. Hun var totalt i system med 5-6 måltider om dagen, en flaske at sove på, og lidt natamning. No worries og totalt vuggestueklar. Nu er alt noget rod! Pga den her tossede sygdom vil hun praktisk talt kun amme – og så bliver hun skidesur fordi hun overhovedet ikke bliver mæt som hun gjorde engang. Jeg har som sådan ikke noget imod amningen i sig selv, jeg har noget imod mer-produktionen! For det der skete i sidste uge var, at jeg endelig kunne smide mine amme-bher ud! Haha endelig var det slut med knap-op-buffeten og ud med de temmelige sørgelige bher som har kæmpet sig igennem 2×8 måneders amning (og også lidt graviditetsperiode faktisk – da jeg var gravid med Olga kunne jeg jo nærmest skifte til 2 skålstørrelser mere efter bare 4 uger…). De rigtige bher blev vasket og kom på, og jatak, pludselig så alt straks pænere ud. Både størrelse og (den synlige) tyngdekraft så meget mere hjemligt ud, og der kom endda bluser på, som ikke har været på i et års tid. Hurra for normalisering (i hvert fald lige på det her område)!

Pga den lille fis og hendes konstante suttelyst er der ikke længere tale om en yndig kavalergang. Nej, nu er det påbegyndende tsunamitilstande… for fanden hvor er det ikke i orden. Og de hersens rollemodeller, dem som ikke kan finde ud af at købe undertøj, og konstant render rundt med en barm der er blevet presset ned i noget alt for stramt. Også kendt som rullepølsedamerne. Ja, sådan en er jeg så blevet forvandlet til! Åh, hvor jeg dog hader det. Og jeg hader lige så meget, at jeg er ALT for nærig til at købe en ny ammebh.

Og selvfølgelig er det børnene der har det hårdest og alt det her. Men hvis ikke man kan bruge sin blog til at komme af med lidt forfængelighedsbrok, hvad i alverden duer den så til??

Reklamer

Det store billede

Scherfig, Nørrebro, KøbenhavnDet er sjovt som man nogen gange misser det brede perspektiv i en sag. Og alt det her med amning og cafeer med nejtak til barnevogne, babynumser og ammende kvinder, har tidligere blot fået mig til at sige HA! Mig får I ikke som kunde – og jeg siger det også til alle mine venner! Ævbæv! Men efter at have læst Jordemoderforeningens åbne brev til Ligestillingsministeren (læs om sagen her), er jeg helt ombord med, at det sgu da bare overhovedet ikke er i orden. Det ligger jo netop i vores kultur at hylde amningen set fra et sundhedsperspektiv, men pludselig er vi blevet bornerte og ønsker kvinderne hjem i stuerne med deres mælketunge babser. Ah come on! Og ikke fordi det skal være sådan en mænd vs. kvinderne-snak, men en lille anekdote springer alligevel frem… I sidste weekend da det var så afsindigt varmt, at alle danskere iførte sig florlette stoffer og drog mod vandet, gik jeg på et tidspunkt og svedte bag en barnevogn. Jeg husker ikke præcist hvad jeg havde på, men jeg kan afsløre, at ammehylden var gemt væk bag mindst to lag stof. På min cirka halvanden time lange gåtur spottede jeg op til flere mænd i bar overkrop. Cyklende, gående, på vej ind i Fakta og siddende på en cafe… Midt i bybilledet altså, ikke på stranden. Og jeg vil da nødig kimse af en pæn bar overkrop, men jeg undrer mig over hvordan det kan være, at mænd må sidde på cafeer iført shorts og hyttesko, men at kvinder pludselig ikke må give et sultent barn bryst. Her er ligestillingen ærligt talt helt skæv. Jeg har tænkt mig at deltage i en demo på Rådhuspladsen på mandag kl. 15 – hvis I er i nærheden, synes jeg I skal komme.

Og bortset fra at jeg naturligvis skal amme i det offentlige rum (igen) på mandag, så satser jeg faktisk på, at det snart er slut med det hersens amning. Olga er fyldt til randen med alle de vitaminer og næringsstoffer hun kunne drømme om fra den fine mælk, og hvis hun falder i søvn ved mit bryst, er hun simpelthen så svær at lirke af, at det gør helt ondt – totalt sugemalle. Desuden er den fantastiske slankeeffekt fuldstændig væk – og det er helt umuligt både at amme og være sukkerafholdende. Det-lader-sig-ikke-gøre!!
Jeg arbejder hårdt på at lære Olga at drikke af flaske, og det skrider rigtig fint frem. Der er godt nok kun vand i, men nu er teknikken efterhånden på plads, så kan vi snart skifte det ud med noget lækkert MME. Forhåbentlig. Jeg er nemlig også ved at nå dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig at se veninder efter kl 19 eller forsøge mig med en drink (og jatak til kombi, tøser!) Jeg har lige aftalt møde med sundhedsplejersken på mandag, og har tænkt mig at slå hende for puttetricks uden babs – kan ganske simpelt ikke gennemskue overgangen selv.

Lige en sidste nyhed som ikke er babsrelateret… Vi har fået vuggestueplads i dag. Faktisk allerede fra 1. juli, næsten en hel måned inden vores behovsdato. Det er desværre ikke i samme institution som Irma, men heldigvis i meget overkommelig cykelafstand fra både hjem og børnehave. Og selvom vi selvfølgelig skal betale for en måned mere end vi havde kalkuleret med, så kan jeg på denne måde bruge rigtig god tid til indkøring og give Olga nogle fine korte dage i begyndelsen. Det er rigtig dejligt, og meget beroligende for begge forældre. Jeg starter job d. 5. august, så jeg satser på at begynde indkøring 14 dage før. Er så spændt på hvordan hun tager det. Hun er jo ikke ligefrem verdens mest kyndige sover, så jeg håber virkelig at nogle kyndige pædagoger kan få hende omvendt (også ret meget for deres skyld, for shit, hvor kan hun blive sur, hvis hun vågner før hun er klar…hvilket sker ALT for ofte!)

Nu vil jeg nyde stilheden, så længe den varer. Børnene sover, vi sidder med hver vores computer, regnen siler ned udenfor – ret dejligt det hele.

Slut prut

I morgen skal jeg for (næsten) første gang i 10 måneder op når vækkeuret ringer og ikke når Irma vågner… Det blir ærligt talt lidt af en omvæltning. Selvom det selvfølgelig ikke er ren afslapning at være på barsel, så må jeg jo nok indrømme, at der er så mange plusser på hyggesiden, at min krop nok går lidt i chok når jeg i morgen tidlig står og venter på s-toget ligesom alle de andre arbejdende…

Ja, jeg skal netop med det offentlige i morgen! Fordi jeg har været så kvajet at vente til sidste øjeblik før jeg indleverede min cykel til service, tsk tsk! Jeg synes alligevel jeg vil gøre mine med-cyklister den tjeneste at køre på en cykel, der er strammet og smurt inden jeg for første gang i over et halvt år bevæger mig ud i morgentrafikken. Det passer mig ikke helt, at jeg ikke kan køre selv i morgen, men som manden så tørt konstaterede: “Du skal cykle på arbejde de næste mange uger, det skal du nok nå at blive træt af”… hmmm…

Og helt i tråd med at barslen er slut, så er amningen det også. Mens vi var på ferie, forstod jeg ikke helt hvorfor Irma var så gal i skralden når jeg ammede hende, og når hun skulle puttes. Hun bed mig op til flere gange fordi hun var så frustreret. Og det var jo selvfølgelig fordi der ikke var ret meget på lagrene… Jeg har i 3-4 uger kun ammet hende om aftenen, og det har sat en hurtigere dæmper på mælkeproduktionen end jeg havde forventet. Så i tirsdags var jeg for første gang ude og købe modermælkserstatning, og det fik hun så samtidig med bryst. Det tog 3 dage før hun accepterede den nye madcentral, men både fredag og lørdag har det kørt ret meget på skinner. Igen må jeg desværre sande at manden fik ret! Hver gang jeg har bekymret mig om et eller andet med Irma, ift. spisning, søvn, amning, m.m., så har han sagt at det nok skal ordne sig. Og det har det faktisk gjort!! Jeg er faktisk helt målløs over hvor nemt det er gået (og nu skal jeg selvfølgelig passe på ikke at jinxe det hele!!!) Han påstår også at det nok skal gå med at få institutionsplads, og det håber jeg VIRKELIG han får ret i.

Nu vil jeg skrue op for søndagen, der står praktiske gøremål, udflugt og hygge med manden og Irma på programmet. Næste blogindlæg kommer formentlig til at handle om træthed…

Glemte sager

Nåja, så virker hjernen åbenbart ikke helt alligevel… for der var jo en ting jeg glemte at berette om.  Der var en lidt blotteragtig oplevelse jeg havde på Farø på vej til Falster…

Når man nu lejer en bil, så er der jo meget strikse regler om hvem der kører vognen. Det må kun være den eller de personer der møder op og får noteret pas- og kørekortsoplysninger hos udlejningsfirmaet. Jeg kan jo sagtens forstå at de gør det, men det gjorde vores køreomstændigheder noget låste på ferien. På vej sydpå havde vi arrangeret det sådan, at vi kørte i drenge- og pigebiler, og eftersom det var mig der var skrevet på som mulig fører af Punto’en, skulle jeg jo sidde bag rattet. Det vil sige at jeg ikke selv kunne sidde og holde Irma i hånden, men måtte lokke en af de andre piger til det. Og lad os bare sige det som det er, hun var ikke just en drøm på udturen… Jeg havde pakket stor taske med legesager og frugthapsere og Mette var virkelig god til både at synge og lave sjove ansigter til Irma så hun grinede. Men da vi nåede broen til Falster var den helt gal, og vi besluttede at holde pause.

Hun havde så en ble, der bestemt ikke havde været sjov at sidde med, men fordi hun havde været ulykkelig i mere end 2 minutter, krævede det også lidt ekstra omsorg at få hende trøstet. Så mens tøserne gik i kiosken efter is, skiftede jeg Irma og besluttede at amme hende for at få hende ud af hysterianfaldet. Og jeg havde netop sat mig i græsset ved siden af bilen, på en helt øde parkeringsplads, lige hevet op i blusen, og lige fået Irma til at spise, da ikke bare én, men TO (!!!) fyldte turistbusser kører forbi mig… Så sidder man der, helt palle, og føler sig som Farøs mest kiksede turistattraktion… (som vel og mærke er stedet hvor Trafikmuseet ligger…) Måtte lige dele den oplevelse :-/

håndværkermås og bidemærker

Så har den igen stået på svømmehal i dag, denne gang i selskab med Clara fra Aalborg på 3 måneder. Meget hyggelig udflugt, og dejligt at være med til Claras første svømmetur! Clara og Irmas mødre har besluttet at med 2½ måneds aldersforskel, så skal de små damer blive veninder: Tvangsveninder! (fantastisk begreb som andre barslende kvinder har introduceret mig for.) Det kan da vist ikke være for meget at forvente 😉 Men lige i denne alder, er der vildt stor forskel på de to tøser, her kan man virkelig se, hvor meget der sker på et par måneder, både i størrelse og udfoldelser.
Jeg havde fornøjelsen af at sidde på bagsædet mellem de to damer på vej i svømmehallen.  Og mens Clara kiggede udforskende på mig, var Irma lidt mere afslappet overfor situationen – men hun kendte selvfølgelig også sin co-driver temmelig godt 🙂

Mine bange anelser blev dog bekræftet da vi nåede til svømmehallen, Irma er blevet for tyk til sine badebukser! Hun kunne lige (kun lige!) komme i bukserne i dag, men det var med håndværkerrøv og med røde mærker på lårene fra elastikken i bukserne… Så efter endt badning kom bukserne i tasken til Aalborg, så Clara kan få glæde af dem. Og det her er jo på trods af, at jeg havde købt dem for store i første omgang… Jeg håber snart hun kan lære at kravle, så hun kan få brændt lidt af lårene af 🙂

Det var et par trætte tøser jeg skulle dele bagsæde med på vej hjem, og logisk nok også temmelig sultne. Og da Irma så lidt senere skulle ammes, fik jeg at mærke, at der ER tænder på vej!! AV FOR SA…!! De sidste par dage har vi snakket om, om det mon ikke var spidsen på en tand vi kunne mærke i hendes undermund, og jotak, det var det sgu!! Så nu må vi se om mor og datter kan lave en aftale om, at der kun tygges på legetøjet, for ellers kan det godt være, at den amning slutter før end beregnet…