Mor-datter online

For et par uger siden blev jeg kontaktet om jeg havde lyst til at blive interviewet om min blog. Blev vildt beæret samtidig med en følelse af at været blevet opdaget… Altså opdaget på den der fingrene-dybt-begravet-i-kagedåsen-måden. Jeg glemmer nogle gange at der rent faktisk er nogle der læser med – men hvor er det dejligt at I gider 🙂

Skribenten, Justine, er ansat på Babybusiness og ville skrive om at være morblogger, hvor kommer inspirationen fra og hvorfor er det overhovedet sjovt at skrive. Artiklen er baseret på et telefoninterview, som foregik et par uger tilbage mens Irma og jeg var på besøg på Vestegnen. Og måske burde jeg have været mere struktureret og velforberedt til sådan et interview, men det var ærligt talt ret henslængt og afslappet – ganske som bloggen… Artiklen er endt med at være en vekslen mellem mig og en anden blogger, samt Annette fra Babybusiness der ytrer sig i ekspert-observatør-vendinger.

Det er blevet en ret fin artikel, og du kan læse den her

Jeg er på vej til et fagligt arrangement om fri og lige adgang, og jeg er totalt forsinket. Metroen er et stort kaos, samtidig med at jeg blev ramt af hjemmelogistik der bare ikke ville gå op. Manden var forsinket pga arbejde og transport, det blev til fem minutters snak om dagen der var gået (mens jeg svedte for at få sko på – er i den grad nået dertil i graviditeten…), før jeg styrtede ud af døren og mod en metro, der lige præcist nåede at køre to stop før alt smeltede sammen… Jeg er mildt sagt dårlig til at komme for sent, så jeg satser på at ankomme rødmende, let svedig og ret afbrydende… Åh altså.

Reklamer

Snart 2 år…

Vi har bryllupsdag om halvanden måned og har så været gift i 2 år, den store og festlige bomuldsdag 🙂 Det skal naturligvis fejres, og vi har snakket om, at det skal være den første dag uden Irma. Mormoren har allerede, med fryd i stemmen, sagt ja til at være barnepige.  Vi er endnu ikke landet på hvad dagen skal indeholde, men det skal stensikkert involvere noget med mad, god mad! Der er lang tid til, men jeg kan allerede mærke, at jeg bliver helt spændt ved tanken. Både i forhold til at være alene med manden, det bliver da helt sjovt at opleve igen, kan vi mon lade være med kun at tale om Irma?… Og også i forhold til at få Irma passet, hvad siger hun mon til det? Der er heldigvis lidt tid endnu, jeg kan godt mærke at jeg ikke er helt klar endnu.

I går var jeg på vej ud og besøge en veninde, og i bussen var vi to med barnevogn. Det er som altid lidt mast, men det kan lade sig gøre. Jeg har for nylig købt en barnevognstaske hos Babybusiness, og kvinden med den anden barnevogn spurgte hvor jeg havde den fra. Og fra at snakke om smarte ting til barnevognen, udviklede snakken sig til hvordan det var at få nr. 2 og hvor langt min mand og jeg var kommet i den snak… du godeste! Jeg var faktisk helt chokeret over, hvor meget man lige kan nå at udveksle med en komplet fremmed i en bustur på ca. 4 minutter. Jeg synes da sådan set altid jeg har været et ret åbent menneske, men ligefrem stå og snakke om private ting med en kvinde som jeg første gang så, 30 sekunder tidligere udenfor bussen, det er alligevel nyt! Måske er det en barselsting? Behovet for at snakke med andre mennesker er så kolossalt, og bliver på ingen måde dækket i løbet af dagen, og derfor forfalder man til at snakke med tilfældige mennesker hvorend man kan? Tja, det lyder da meget troværdigt…

Syg lille fis

5 måneders vaccinen: Irma blev stukket i går morges. Jeg prøver virkelig at skrue det hårde mor-ansigt på nede ved lægen, så Irma bliver mere rolig ved situationen, godt hun ikke kan se hvordan jeg ser ud indvendig… John var også med og kunne hjælpe med at distrahere hende fra nålen. Hun tog det faktisk overraskende pænt, der kom da hyl ud af hende, men det var hurtigt overstået og hun sov 3 minutter efter behandlingen.

Ved det her lægebesøg skal lillepigen jo også måles og vejes, og nu har vi et styks datter på 8,6 kg og som måler 70 cm. Jeg tror dog lægen sjuskede lidt med målebåndet – ellers er hun vokset 7 cm på en måned… Men stor er hun i hvert fald blevet.

Dagen i går forløb sådan set meget fint. Hun var lidt små-pylret til babyrytmik, men ikke noget drastisk. Her kunne jeg dog mærke at jeg blev lidt irriteret – ikke på Irma, men på undervisningen. Jeg synes faktisk det var lidt kedeligt… Men som min veninde bagefter påpegede, så er det jo ikke mig der skal underholdes…Sandt, sandt, men alle de gentagelser er sgu lidt gab-fremkaldende…Meeen måske kedede jeg mig også lidt fordi Irma ikke var så i godt humør som hun plejede – det smitter jo af det skidt.

Efter sin eftermiddagslur vågnede hun så op kogende! Hun havde vildt høj feber og var helt slatten. Hun ville ikke engang skiftes fordi det tilsyneladende gjorde ondt når jeg rørte ved hende – måske var det huden der føltes brændende. Åh hvor er det svært at trøste uden at kramme, nusse eller kysse.

Og i dag har jeg så haft en sur datter – DET har jeg ikke prøvet før. Feberen var heldigvis helt væk da hun vågnede i morges, men hun har været ultrapylret, og er blevet sur på legetøjet. Det går fint det ene øjeblik, men det næste smider hun bamsen/ranglen/suttekluden til siden, ligger helt fladt på ryggen og piber… Heldigvis lykkedes det at få hende i godt humør inden puttetid. Hendes farmor og bedstefar kom på lynvisit og gjorde tilsyneladende tricket. Mens de var her og især efter de var gået, kom både smilet og grinet tilbage. Tænk hvor man kan savne det, når ikke det har været fremme i 1½ døgn…

Sidst men ikke mindst, er jeg blevet nævnt i Babybusiness’ nyhedsbrev, utroligt som jeg mænger mig 😉 Jeg indsendte et tip til Anette (indehaveren) og det valgte hun simpelthen at bringe på hendes side. Det er da godt nok bare en lille ting om gulerodssaft, men hun synes åbenbart at det var godt nok til at komme med – så bliver man jo lidt stolt.

Vanens magt og positiv attitude

Det er skønt at der nu er ved at være en hverdag med Irma, med lidt rutiner og rytmer. Hun sover på nogle ret faste tidspunkter i løbet af dagen, og er stadig – for det meste – glad og tilfreds. Og nu er jeg begyndt at gå nogle lange faste formiddagsture, hvor hun sover i ca. 3 timer. Sundhedsplejersken mente at jeg kunne “narre” Irma, ved at pakke hende ind, putte hende i voksiposen, og lægge hende i et rum med åbne vinduer – for ligesom at skabe denne barnevognseffekt… God ide umiddelbart, men Irma lader sig ikke narre – hun sover max ½ time når jeg sådan snyder hende. Så i dag har jeg været ude og investere i babyalarm, og er nu snart klar til en sove-sødt-i-gården-test…

Og så har jeg simpelthen fået gaver – for at være positiv!! Jeg fik en meget sød mail fra Anette, som er kvinden bag Babybusiness og den brunch jeg deltog i, i sidste uge. Hun var så glad for min positive anmeldelse her på bloggen at hun har sendt mig tre meget fine børneplakater. Jeg glæder mig allerede til at finde det helt rigtige sted til dem 🙂

Babybrunch og gode råd

Jeg har jo fuldstændig glemt at blogge om denne uges babybrunch i Tivoli. Det var en event arrangeret af Babybusiness, og det var utrolig hyggeligt! 150 kvinder + barnevogne + børn i Tivolis akvarie under koncertsalen. Vi ankom til veldækkede borde og fyldte goodiebags – slet ikke dårligt!

Der var oplæg v. Andrea Rudolph om kemi og den farlige verden vi lever i (oplægget var sådan set okay interessant, der var bare ikke så meget nyt i det), oplæg fra Babybusiness’ stifter selvfølgelig, og så var der stort lotteri. Alt i alt en ret hyggelig måde at bruge en onsdag formiddag på 🙂

Dagens gode råd kommer af ren og skær frustration… Når jeg ammer og sidder foran computeren, er det utrolig nemt liiige at komme til at netshoppe lidt. Jeg har haft utrolig mange besøg af pakkeposten i de sidste uger… Så da jeg efter bad her til morgen skulle have rent tøj på, blev jeg lidt trist da jeg opdagede at ikke mindre end 3 af mine nye bluser har fået fine nye pletter på sig… Her kommer rådet: gylp pletter!!! Og hvis andre end mig har en lille gylpetrold, så sørg lige for at skylle tøjet af inden I smider det til vask!