Status på banderiet

Jeg tror vi kan konkludere, at klicheen med de gamle hunde og de nye tricks holder absolut stik. Desværre. For HOLD-NU-OP hvor blir vi ikke bedre til at tale pænt. Og jep, jeg taler alene om de voksne i husstanden nu! For børnene er blevet som små censorer der opfanger alt der har med bandeord at gøre. Om de så leger i fuld galop på værelset, kan der på helt rette tidspunkt (eller forkerte om man vil…) komme et: “mooaaarrr, du bander. Du skal sætte en streg på sedlen!” I mit tilfælde er det selvfølgelig også et spørgsmål om at bandeord ytret af mig, ret ofte er temmelig højlydte… Og hvor manden synes det er sært, at han overhovedet har skulle markere noget for sit eget banderi, er jeg sjovt nok ikke så overrasket. Heller ikke da han konstaterede at vi bruger ordene meget forskelligt: Han bruger dem lidt tilfældigt i samtaler, jeg bruger dem stort set kun i forbindelse med følelsesudbrud. Om jeg er i balance, spørger du?? Jeg kunne ikke være mere i zen, faktisk…

Et godt eksempel var da jeg i går var hos lægen. Har ventet de klassiske 10 dage på en tid, som kun kunne være i arbejdstiden for at finde en vikar for min alm læge bag bordet. Denne var cirka dobbelt så gammel, og kiggede målende på mig da jeg kom ind. Jeg skulle vende to ting med hende: At jeg render og besvimer når jeg har tømmermænd, og at jeg i halvandet år har gået til hudspecialister, som ikke kan afklare hvorfor mærkelige pletter tager sæde i mit ansigt, uden at gide flytte sig igen. Svarene fra lægen var som følger (og givet med et belærende blik henover brillen): 

“Når du indtager SÅ meget alkohol på én dag (jeg sagde 7 genstande, men det burde nok have været 12-15, men til mit forsvar startede vi kl 11…), kan du kun forvente at din krop reagerer prompte. Alkohol er jo gift. Jeg vil foreslå at du holder dig til to genstande”

Og med ønsket om at få en henvisning til en anden speciallæge, når nu hudspecialisterne har måtte melde fortabt:

“Alle mennesker forventer at lægevidenskaben kan give dem svar på alt. Det kan den ikke. Nogle gange er der bare noget, som sker. Og efter min bedste overbevisning er det komplet spild af tid at opsøge endnu en specialist”

Tak, fru mediciner. Så lever jeg bare mit liv med pest i fjæset og et enkelt koldt glas hvidvin til at dulme det selvbillede med. Tak. 

– og jo, jeg bandede helt grotesk meget overfor lægen, fik min sk*** henvisning, og har ikke sat en eneste streg på regnskabsedlen. Mega-zen, det skinner tydeligt igennem, ik?