Efterveer

Nu må vi jo ikke tale dårligt om andre… men kan vi i så tilfælde blive enige om, at der er nogle rollemodeller der er bedre end andre? For lige pt er jeg ikke tilfreds med mit fysiske udtryk (og nej nej, læs nu videre, det er ikke en “jeg skal tabe mig-klagesang”, her skal jeg nok advare!), og det handler 100% om ét område… Indtil for 3-4 dage siden gik det strålende med praktisk talt alting. Vi kan kalde tilstanden pre-skoldkopper. Nu mærker jeg en ting på MIN krop som alene skyldes disse forbandetheder og jeg er mildest talt utilfreds. Det som det gik så aldeles fremragende med, var Olgas mad-indtag. Hun var totalt i system med 5-6 måltider om dagen, en flaske at sove på, og lidt natamning. No worries og totalt vuggestueklar. Nu er alt noget rod! Pga den her tossede sygdom vil hun praktisk talt kun amme – og så bliver hun skidesur fordi hun overhovedet ikke bliver mæt som hun gjorde engang. Jeg har som sådan ikke noget imod amningen i sig selv, jeg har noget imod mer-produktionen! For det der skete i sidste uge var, at jeg endelig kunne smide mine amme-bher ud! Haha endelig var det slut med knap-op-buffeten og ud med de temmelige sørgelige bher som har kæmpet sig igennem 2×8 måneders amning (og også lidt graviditetsperiode faktisk – da jeg var gravid med Olga kunne jeg jo nærmest skifte til 2 skålstørrelser mere efter bare 4 uger…). De rigtige bher blev vasket og kom på, og jatak, pludselig så alt straks pænere ud. Både størrelse og (den synlige) tyngdekraft så meget mere hjemligt ud, og der kom endda bluser på, som ikke har været på i et års tid. Hurra for normalisering (i hvert fald lige på det her område)!

Pga den lille fis og hendes konstante suttelyst er der ikke længere tale om en yndig kavalergang. Nej, nu er det påbegyndende tsunamitilstande… for fanden hvor er det ikke i orden. Og de hersens rollemodeller, dem som ikke kan finde ud af at købe undertøj, og konstant render rundt med en barm der er blevet presset ned i noget alt for stramt. Også kendt som rullepølsedamerne. Ja, sådan en er jeg så blevet forvandlet til! Åh, hvor jeg dog hader det. Og jeg hader lige så meget, at jeg er ALT for nærig til at købe en ny ammebh.

Og selvfølgelig er det børnene der har det hårdest og alt det her. Men hvis ikke man kan bruge sin blog til at komme af med lidt forfængelighedsbrok, hvad i alverden duer den så til??

Reklamer

Behov for professionel hjælp!

Jeg synes virkelig det er rart at man nu efterhånden kan se, at jeg er gravid og ikke bare er hende med babserne… For sådan synes jeg det har været et stykke tid. Jeg har gået og tænkt på om jeg skulle begynde at gå mere nedringet klædt og gå ture på Bryggen i håb om at give Linse kamp til stregen…. men det er blevet ved tanken… Der findes jo nogle her på adressen som synes det er vældig hyggeligt at situationen ser sådan ud, men i virkeligheden kunne det bare være skønt hvis jeg kunne lægge dem i vindueskarmen, vande dem i ny og næ, og tage dem frem igen når amningen bliver aktuel. Men ak, indtil den anordning bliver lavet, hænger jeg (bogstavelig talt…) på skidtet. Så nu har jeg været til massage! Og denne gang et meget fantastisk sted, med hvide vægge, diplomer hængende, en radio i baggrunden og en massør der talte om anatomi og ikke prøvede at fortælle mig hvilke udeståender, jeg tydeligvis stadig havde med mine forældre på baggrund af myoserne i nakken… I min sidste graviditet opsøgte jeg Massør-Bettina på Amager, denne gang var det en sportsklinik på Frederiksberg. Oh what a difference. Men jeg drømmer nu stadig om den briks som Bettina havde derude på Amager Landevej – med huller til både mave og barm… mmmmm… Hvis man kunne kombinere de to tilbud, ville jeg nok købe et ti-turskort! Og selvom min hovedpine er helt væk ovenpå massagen, så kan jeg nok godt komme på et par gængse smerter, så jeg kan tillade mig at komme igen. Måske endda sådan på healermåden, hvor jeg kommer humpende, krumbøjet og opslidt, og går derfra jublende, dansende og beruset af lykke… Har set adskillige videoer på Youtube, så jeg tror godt jeg kan gengive det midt på Godthåbsvej!

Og så til noget helt andet – for er det muligt at blive skruk når man allerede er gravid?? Min kollega og jeg afsluttede et længere forløb i går, og en af deltagerne der forlængst er gået på barsel, dukkede op med 4 uger gammel datter. Jamen for pokker da!! Lille og fin, med helt mørkt hår og buttede kinder – og som dagen igennem sov hos mor, spiste lidt og sagde små knirkelyde. Og en af mine veninder har lige beriget verden med endnu en lille pige – så fin og perfekt. Åh, hvor jeg bare glæder mig til det bliver min tur igen!