Barselsindbildning

Jeg prøver at lave status på min barsel, hvad jeg har lavet/opnået/gjort/udlevet, og det er faktisk ikke helt nemt. Ikke kun pga seriøs ammehjerne og korttidshukommelse, men også fordi tiden på barsel går så superstærkt – pludselig var det slut!? Min sidste barselsdag er i dag, i morgen er en helt almindelig weekend,,, Jeg er ikke nået at blive træt af det. Dog er jeg nået at blive træt af endeløse gåture rundt i kvarteret, men det er en anden snak. Her kommer den (sikkert overhovedet ikke) komplette liste over barselstid:

Siden september 2012 har jeg:

  • Født et barn d. 20. november 2012 kl. 00.27 (har I hørt om det??)
  • Smidt omkring 20 kg – wuptidoo! (At de resterende kilo så ikke helt sidder som de skal, er en snak jeg holder mellem mig og min personlige træner (som også er mig…og nogle apps…)) (fotodokumentationen skal jeg skåne jer for…)
  • Spist slik hver dag i et halvt år (er dog stoppet efter adskillige forargede blikke!)
  • Hørt 2,5 lydbog – og læst én bog (til mit forsvar har jeg læst og genlæst helt utrolig mange børnebøger)
  • Lært et par babytegn
  • Mødt nye søde mødre og babyer i god mødregruppe
  • Nået til niveau 90’ish i Candy Crush..
  • Set alle afsnit af The Wire, Game of Thrones og Modern Family (hvorfor ikke flere serie tænker du? Se ovenfor…)
  • Nydt at være så meget sammen med begge mine piger. At kunne tage en fridag med Irma eller bare hente hende tidligt for at lave noget hyggeligt, har virkelig været helt fantastisk. Og at kunne tage en hel dag hvor det kun har handlet om Olga, det kommer jeg helt sikkert til at savne.
  • Fået nyt arbejde (som giver mig så store sommerfugle i maven, at det snart er svært at være i min egen krop!!)

Og så var der de ting som jeg havde tænkt mig skulle ske i min 2. barsel…

  • Have omindrettet lejligheden (vi har da gjort lidt… men slet ikke nær så meget som vi havde regnet med)
  • Have været bedre til at komme ud med veninderne og overlade barnet til faren (nå, det kom så slet ikke på tale – og skylden er vist hverken mandens eller Olgas. Ikke alene i hvert fald)
  • Have skrevet næsten daglige blogindlæg, alle sindsygt sjove!..
  • Og så en hel del med at teste sunde opskrifter, tage mange mavebøjninger og gøre noget kun for mig selv… Kan man gå på barsel igen, bare uden graviditeten?..

Jeg håber jeg får overskud til at skrive lidt i den kommende uge, men håber også I bærer over med mig, hvis indlæggene udebliver. Nu vil jeg gå ind og kysse lidt på den søde mand, jeg i dag har været gift med i 5 hele år!  Og jo, det blev til lidt kærestetid i formiddag på cafe da begge piger var afleveret. Dejligt og passende. God fredag 🙂

Reklamer

And counting…

På mandag er det for alvor slut med den her barsel. På mandag starter jeg med nyt job og ny pendlertilværelse, og skal være optaget af noget andet end mine børn i tidsrummet 8-16… Det ligger mig en anelse fjernt lige nu… Barslen er simpelthen slidt op – bortset fra nogle uger som vi har stående lidt i banken (banken er her Udbetaling Danmark, og vi taler om uger på dagpenge. Men de skal dælme bruges. Jeg tænker december 2014 fx), så starter den rigtige hverdag på mandag.

Jeg er i fuld gang med at køre Olga ind i vuggestuen, og jeg må sige at de har omgivelserne lidt imod sig… Personalet virker enormt søde og imødekommende, men huset er under voldsom ombygning og alle indendørs og udendørs arealer er pænt sagt noget rod. I sidste uge var vi oppe på 2. sal som er vuggestuens normale omgivelser, men pga larmen er de pt rykket i stueetagen, som vist normalt er udflytterbørnehavens modtagelse… ikke så meget hygge her… Jeg håber at personalet vejer op for det kaos som huset emmer af. Det lyder ret meget mere negativt end det nok egentlig er, og vi HAR virkelig besluttet at tage ja-hatten på herhjemme – både fordi det er fedest for Olga hvis hun mærker nogle forældre, der er glade og trygge ved at aflevere hende, men også fordi det er den mulighed vi har lige nu. Vi satser bestemt stadig på at flytte hende over i Irmas institution lige så snart lejligheden byder sig (så til jer 8 der står foran os på ventelisten, vil I ikke nok sige nejtak??!!). Og Olga ER virkelig ved at falde til dernede. Både i går og i dag har jeg haft flere timer for mig selv herhjemme (meget mærkeligt! Og hjemmet er en hel del renere nu end i søndags), hvor Olga både har sovet formiddagslur og spist frokost uden mig. I dag nåede hun sågar at sove to lure dernede, men kun fordi den første kun varede 30 minutter, og fordi hun nærmest faldt i søvn i frokosten. Vi havde aftalt at jeg skulle hente hende umiddelbart efter frokost, men jeg blev ringet op med beskeden om at barnet sov… nåja altså. I morgen skal times, for her skal pigerne og jeg ud og besøge de længe savnede morforældre (nyligt hjemvendt fra laaaang ferie), og hvis Olga bliver så træt af at gå i vuggestue, skal vi jo være hurtige med at hente hende inden hun bliver lagt – igen…

Det bliver en fryd at besøge mine forældre i morgen og ikke kun deres tomme hus. Irma mener det er temmelig mærkeligt at opholde sig i deres hus uden at kunne forvente deres ankomst når som helst… Og eftersom vi både boede derude mens der var skoldkopper på de to trunter og ellers har været der et par gange for at vande og slå græs, så har der været en del spørgsmål omkring “hvornår kommer mormor hjem?” og “er det mormors bil jeg kan høre nu?”.

Irma spurgte her til aften om vi ikke snart skulle lave noget uden Olga… Og selvom det jo ikke ligefrem er noget, der luner i moderhjertet, så kan jeg jo godt forstå hende. Der er noget særligt ved at have en forælder helt for sig selv. Så i morgen holder hun fri fra børnehave og så har jeg lige et par alenetimer med hende, mens Olga er i vuggestue og inden vi suser til Vestegnen. Jeg tænker at vi skal ud og fodre nogle ænder og et smut på biblioteket efter nye bøger… Bare lidt stille og rolig hygge – det kan også være vi bare ender med at sidde i en sofa herhjemme og læse de samme gamle bøger for 77. gang. Tror ikke indholdet betyder så meget…

Så jeg får i overflod dækket mit krammebehov for tiden. For mens Irma savner alenetid og bare higer sig fast når hun ser en ledig stund, så har jeg en Olga, der som reaktion på vuggestuestart også bare gerne vil nusses og krammes hele tiden. Og som jeg tilmed kører en mindre magtkamp med hvad angår babs i dagtimerne. Jeg vinder, kan jeg godt afsløre!

Nyd barnet!

Der skulle åbenbart en ny ansættelseskontrakt til! Jo jo, jeg har skam nydt både barn og barsel indtil nu, men jeg har hele tiden været 5 minutter foran. Taget mig selv i at glæde mig til at Olga kan sidde selv, at hun kan kravle, at hun kan spise rugbrødsmadder og til hun kan løbe efter sin storesøster. Og alt det glæder jeg mig sådan set stadig til, men det har også været lidt en forhindring til at nyde hvor hun er lige nu. Nu har jeg skrevet under på den kontrakt der slutter min barsel, og der er under 3 måneder til. I min studietid var 3 måneder lig med verdens længste sommerferie og aftaler med sådan cirka alle man kendte. Men nu tager jeg mig selv i at bo i den bemærkning jeg har hørt ældre mennesker ytre så mange gange: Tiden suser forbi når man har børn… (og ældre er naturligvis sådan nogle folk midt i 30’erne set med Marie-22-år-brillerne…)

Og det er bare så sandt. Jeg synes kun lige det er et øjeblik siden vi fik Olga, og i morgen skal hun (en anelse forsinket) have sin 5-måneders vaccine. Og de næste tre måneder skal derfor inhaleres i grove hvæs! Jeg vil have det hele med. Jeg har det jo faktisk lidt ligesom om jeg skal væk, og ikke længere se mine børn – det er nu kun 37 timer om ugen jeg skal arbejde…Men stadig – så har jeg jo altså været hjemmegående mor siden september og det at være væk fra dem i 8 timer dagligt bliver da sindsygt hårdt.

Mens jeg har skrevet det her indlæg, har jeg rendt mellem soveværelse og køkken i pendulfart. Olga sover smadderuroligt (det er noget mavehalløj hun døjer med, vi har i hvert fald haft gevaldigt mange skiftninger i de sidste par døgn – håber det er maven der skal vænne sig til grød og mos, og ikke en uheldig virus hun har samlet op!), så i nat var jeg vågen alt for mange gange og oppe ALT for tidligt da barnet sked ud over det hele… Jeg nyder stadig barnet i fulde drag, men det der NU, det bliver jeg aldrig 100% fan af…

Ting jeg ønsker mig…

  • Alting i stereo – jeg får ofte arrangeret mig så jeg kan nå tingene på den side med en ledig arm, mens jeg ammer. Men pga en virkelig ikke særlig stabil hjerne, så er den valgte side ofte ikke den rigtige… Og så sidder jeg med computer, fjernbetjening, thekop, snoller og stofbleer uden for rækkevidde…
  • En ekstra arm – har I tænkt på hvor fedt det ville være hvis graviditeten både resulterede i baby og en 3. arm?? Jamen hvor ville det bare være skide nyttigt. Grimt, men smart… Og hvis dette ønske blev opfyldt, behøver jeg heller ikke ønske nr. 1.
  • Udskiftning af lænd og skulder – havde glemt hvor meget en 4 kg baby kan sætte en fuldt funktionel krop (aaargh okay så…) ude af drift…
  • En overbevisning om at jeg gør det godt nok som mor – den kommer vist på ønskesedlen igen næste år (og næste, og næste…)
  • Et hjerte der ikke er gået i tuuuuuuusind bitar (så fik I den også på hjernen…) – Mange havde advaret, men kombiner en følsom mor med søvnmangel og hormonelt kaos, og du har en grådlabil kvinde, der slås med at opfylde behovet hos både nyfødt og 3-årig. Jeg var som sagt advaret, men som med så meget andet, så skal det mærkes på egen krop!! Irma har for tiden så godt som ingen lunte, og hendes humør skifter uden varsel. Hun bliver rigtig vred på især mig, og kommer med udbrud som “du bestemmer ikke over mig!!” og kommanderende gør-som-jeg-siger-sætninger… Dem håndterer jeg meget bedre end da hun i går sad her i køkkenet og legede, da jeg gik ind for at skifte Olga, og grædende sagde “jeg er helt alene!”. Puuuuh, sikke en mavepuster.

Jeg ønsker mig også nyt tøj, lækre cremer og almindeligt tøselir, men satser nu ikke på at julemanden kigger her forbi…

Minus 1

Ja, nu går tællingen den anden vej. Er nu på den helt forkerte side af terminen uden baby i armene – kan vi lige give min krop en fælles opsang?? For da jeg var til jordemoder i går, var hun knap så overrasket over at fødslen ikke var gået i gang endnu. Jamen det var jo pga. min forkølelse og hoste. Arhmen altså, det er sgu da ikke fair. Så fordi jeg hoster og snotter på alle i min omgangskreds (ret klamt billede, sorry!), holder jeg fødslen tilbage? Åbenbart fordi kroppen skal bruge så sindsygt meget krudt på at føde, at det er for hårdt når moren ikke er 100% på toppen. Nåja, bare fordi det der vejrtrækning fungerer lidt trægt, behøver det vel ikke at lægge en dæmper på tingene, vel?

For at få dagen i dag til at gå, har jeg været i Vanløse og hente et ståbræt til Irma. Forudser at turene til og fra børnehaven ellers kan blive lidt langtrukne hvis det alternativ ikke findes… Og til min store glæde var det et ganske gratis ståbræt! Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, som jeg indtil videre ikke har været den store aktive bruger af, men i går tænkte jeg at jeg ville give den et skud. Den hedder Børne- og babygear i rotation, og her er salg og køb fuldkommen bandlyst. Alting handler om at låne, bytte eller give væk. Ret fedt koncept! Og der var faktisk én, der gerne ville give sit ståbræt væk – så slap jeg for at bruge penge på det, og hun slap for at have det stående i garagen – win win. Derudover har jeg handlet de første julegaver… Jeg ved godt det lyder skideirriterende, men helt ærligt, er I klar over hvor meget tid jeg har?? Og så har jeg simpelthen solgt vores klapvogn. All in a days work!
Vi er blevet begavet med en spritny kombivogn af mine forældre, virkelig luksus, og sådan cirka verdens bedste barselsgave! Så nu har både barnevogn (som var en arver fra mandens søsters børn) og klapvogn (som vi i øvrigt også fik brugt) fået nye ejere, og vi har en helt ny – og noget indskrænket – vognpark i kælderen. Virkelig dejligt. Begge vogne var efterhånden så ramponerede at de kun duede til backup-køretøjer eller altanudstyr, men de har også været brugt til tre børn hver, så man må sige at de har tjent deres virke.

Nå, nu står den lige om lidt på projekt-hjemmelavede-pastaplader til aftenens lasagne, og min søde mand er lige kommet hjem med roser – så blev dagen lige en tand bedre 🙂 God fredag til alle!

Fridag med ynk

Nåmen, røntgenoplevelsen gik jo fint i går. En stor del af min bekymring forsvandt da manden havde mulighed for at nå hjem fra job og gå med Irma hele vejen igennem fotoshootet. Og to små plasticarmbånd fra klinikkens børnegaveskuffe fungerede rigtig fint som positiv bestikkelse!! Nu afventer vi bare svarene og analysen og håber at det er noget, der kan gøres noget ved. (Mens jeg har skrevet det her, har Irma haft det fæleste hosteanfald i søvne. Ønsker mig vidundermiddel NU!)

Vi har ellers holdt hyggefridag i dag, Irma og jeg. Vi besøgte morfar, som altid er god for historielæsning og store krammere. Og i eftermiddags tog vi i Vestbadet hvor vi havde et helt børnebassin for os selv. Totalt luksus. Og perfekt at kunne have en fed dag med Irma når jeg ellers bare går og skranter, vralter og ømmer mig… Synes virkelig at den sidste tid trækker tænder ud, og den her hoste gør absolut ikke tingene nemmere. Så kom bare lillefis, din mor er helt klar!!!

At kende de rigtige!

SÅ! Nu er problemet med Leander-vuggen løst. Gode, gode Karen er kommet mig til redning – igen kan jeg tilføje. For denne kvinde er simpelthen en børne- og barselsguru. I virkeligheden burde hun opsige sit job og blive tilkalde-rednings-kvinde til barslende hvor som helst. Hun ved alt om alt – lige fra rådgivning udi slynger og bæreseler til kost og lovgivning vedrørerende barsel. Og så kan hun redde en over telefonen – efter puttetid. Jamen så bliver det faktisk ikke mere luksus! Og det ekstra gode er, at hun ikke er klog på den belærende og irriterende måde, men bare fantastisk motiverende. Se, her blev netværket lige pludselig guld værd!! Pyt med nye jobmuligheder og hvad har vi, næææ, mor-tips til kvinder med for tidlig ammehjerne, jatak!!! Flere af dem 🙂

Og apropos gode kvinder, så bliver jeg også lige nødt til at fortælle om det fantastiske besøg vi havde forleden. En af mine virkelig gode veninder var på besøg efter arbejde, og hun vandt om muligt, endnu flere stjerner efter det – ikke mindst hos Irma. Jeg synes jeg har en ret aktiv og glad datter, men normalt har hun brug for en flade-ud-time efter børnehave – med Ramasjang, rosiner og et stykke brød. Men i tirsdags blev alle vaner gjort til skamme. Min veninde, som Irma ikke har set i mindst et halvt år, satte sig hen og kommenterede på det Irma så, spurgte lidt ind til et par forskellige ting, og sekunder efter, var Irma igang med at vise hende ALT hvad hun har af legetøj, der liiiige kunne associeres til det som var blevet spurgt til. Jeg endte med at lave mad med et smil på læben til lyden af Irma, der bare hyggede sig med stort H, og til en veninde der oprigtigt interesseret spurgte til legetøj, yndlingssange, børnehave og alt muligt andet. Da Irma vågnede onsdag morgen og lige havde sundet sig lidt, var den første hele sætning, der kom ud af hendes mund: “Hvor er Zara henne?”

Nogle gange slår det mig, at jeg kender de HELT rigtige mennesker! Det er virkelig dejligt at vide.

Nyt fra barselsfronten

Jeg lavede en Maude i går. Gik simpelthen i seng inden Irma blev puttet. Ikke på den dramatiske måde, bare på den der nu-kan-jeg-ikke-længere-befinde-mig-i-lodret-position… Men jeg håber virkelig ikke at det er der, de næste uger er på vej hen. Det er sgu for kedeligt. Men måske havde det også lidt at gøre med, at Irma natten forinden gerne ville ligge i arm og hoste mig ind i ansigtet… Og jeg er ikke så god til at få sovet i løbet af dagen (burde nok øve mig lidt, men igen: Det er bare en tand for kedeligt!) Jeg fik dog endelig taget mig sammen til at få vasket al babytøjet i går – du godeste hvor er det småt!! Jeg havde helt glemt hvor lille en body i str. 50 egentlig er!! Til gengæld brugte jeg det meste af en time på at sortere og lægge alt tøjet sammen, ahmen altså! Det bliver jeg vist lige nødt til at finde en tidsøkonomisk løsning på. Det holder virkelig ikke. Overvejer en cykeltur i Søstrene Grene efter nogle kasser og kurve til at have alt det små i.

Nu kommer jeg lige fra jordemoder – 3. og næstsidste tjek. Tror vist den faggruppe må være de mest sympatiske og rummelige mennesker! Måske har jeg været heldig, men jeg har KUN mødt virkelig søde og kloge kvinder med den uddannelse. Nå, men nu er mine streptokokker noteret i journalsystemet, og jeg har fået svar på alle mine spørgsmål. Jeg har gennemgået en penicillinkur og kan klart mærke at mine plukkeveer er aftaget. Men på hospitalet før og under fødslen skal jeg have 2 skud antibiotika, gerne med 4 timers mellemrum… Så vi skal komme ud på hospitalet i god tid. Hvis ikke jeg når at få de to skud, men fx kun det ene, så skal vi blive til babyovervågning i temmelig mange timer efterfølgende. Og det er selvfølgelig dejligt med så meget kontrol og hånd i hanke med tingene, men havde klart foretrukket at der ikke var flere ting at huske på, end tasken med baby- og morgrej og pasning af Irma. Det synes jeg faktisk er rigeligt.

Har i øvrigt været i gang med den helt store hjerneøvelse – og jeg er indtil videre ikke bestået… Vi fik en rigtig fin Leander-vugge af min svigermor da Irma var helt nyfødt. Og den skal naturligvis i brug igen. Nu har jeg fundet den frem, og kan se at hele pakken (undtagen træbund og metalbeslag naturligvis) kan vaskes. Det vil jeg gerne benytte mig af, men jeg kan overhovedet ikke få vuggen afmonteret det ikke-vaskbare… Lidt pinligt. Men hvis nogen tilfældigvis har skilt sådan en djævel ad, så vil jeg meget gerne høre om det!! Og meget gerne uden brug af saks og efterfølgende gaffatape…

Kun halvvejs

Dagen er kun nået til frokost, men alligevel har den allerede været proppet med ups and downs. Vi er for tiden ved at lægge an til en kampstrategi hvad angår det, at være flere sovende i sengen end to, og nogle nætter forløber det usandsynligt let! I morges vågnede Irma efter vi begge havde været i bad, og først da faren kværnede kaffe – i sin egen seng! Første up! Første down var desværre en møgdårlig aflevering, hvor jeg endte med næsten at skubbe barnet fra mig og lukke døren til stuen. Hader det SÅ meget!! Hun har helt sikkert glemt oplevelsen efter to minutter, men den sidder nok i min mave et godt stykke tid endnu. Normalt kunne jeg godt bare være gået sammen med Irma igen – jeg er jo på barsel – men lige i dag skulle jeg køre bilen på værft, og anede ikke om ventetiden derude blev 5 minutter eller 4 timer… Dagens andet up var da jeg selv fandt ud til værkstedet UDEN gps! (Og til de irriterende højre-venstre-kendere og jeg-har-et-indre-kompas-typer: Ssssshhhhhhh!!!!!) Godt nok har jeg boet i København i over 13 år, og har endda været på værkstedet før, men jeg synes faktisk jeg var pænt sej, da jeg ankom uden sved på læben og i god tid!!

Det næste der skete var vel en slags 50/50. Bilen har i stykke tid lugtet en kende brændt efter kørsel (ikke videre betryggende) og vi har været seriøst urolige for om at det var ac-anlægget, der skulle skiftes eller noget andet kostbart. Men nænej, efter at have siddet i værkstedets venteværelse i et kvarters tid, fik jeg besked om at bilen var færdig: “Nu har vi fjernet den plasticpose, der havde brændt sig fast til udstødningen”… Og naturligvis er jeg da utrolig taknemmelig for ikke at skulle betale 5000 kr for et eller andet horribelt, men det er sgu da en kende pinligt, at køre på værksted pga. en plasticpose!! Fakturaen lyder på 436 kr, og jeg går ud fra at det er den faste takst, det koster, at køre en bil op på rampen og ned igen…

Dagens andet down var et besøg på apoteket. Her skulle jeg hente den penicillin-kur jeg er blevet sendt på af lægen grundet streptokokker. Efter mit sidste lægetjek havde de fundet hvide bloglegemer i urinen og disse er altså tegn på det. I langt langt de fleste tilfælde sker der ikke noget ved, men det kan dog forårsage en helvedes masse plukkeveer (jatak!!!) og en tidlig fødsel… Pis! Sætter straks min lid til ekstra bækkenbundsøvelser og forsøger at overbevise mig selv om at det nok skal virke…

Umiddelbart efter jeg havde været inde og hente mine piller, var der en voksen mand, der næsten stoppede sin cykel for at sige noget til mig. Har aldrig set manden før, men med indbygget service-gen er det ret ofte at jeg bliver spurgt om vej (ironisk nok…) eller andet, og jeg hjælper altid folk så godt jeg kan. Jeg skruede altså den mine på, der indikerer “jeg er klar til dit spørgsmål”, hvorpå manden udbryder “Hvor er du smuk!” i et utroligt høj stemmeleje. Det var jeg mildt sagt ikke forberedt på og fik let rødmende bare sagt tak mens jeg gik videre… Og så kan det da godt være at manden både var fuld og tosset, men det vælger jeg altså på alle måder at se bort fra på den her regnvejrsdag. Nogle dage skal man bare hapse de komplimenter man kan få! 🙂

 

Svagelig

Hrmpf! Jeg er overhovedet ikke tilfreds med min krop. Og ikke på den der sædvanlige nu-sidder-der-igen-lige-2-kilo-for-meget-i-klemme-i-linningen-utilfredshed. Men på den her måde hvor jeg faktisk bliver nødt til at sidde ned, helt roligt, med benene oppe i en halv times tid, bare fordi jeg har gjort rent. Og ikke bare det, de næste par timer ved jeg bare at plukkeveerne strømmer ned over mig. Altså! Det er sgu da ufedt. Og nu sidder der selvfølgelig nogle smarte damer og læser med her, som tænker, at det jo er den bedste grund til at overlade rengøringen til manden. Og jo jo , det kan der naturligvis være noget om, men lad lige rødstrømpen falde og tænk praktisk: Jeg går jo hjemme, og har kun mig selv og en stor mave at tage vare på, og så er det skisme da smart at få det der rengøring af vejen inden familien lander på matriklen. Er virkelig ikke tilfreds med at der er noget jeg ikke kan. Fx er det ved at være ret svært at finde noget i kummefryseren – kan jo ikke nå ned til der hvor maden ligger mere… Og tænker bl.a. også at den der SERIØST tiltrængte vinduespudsning må vente til engang i foråret, hvis jeg skal gøre det. Lige nu stoler jeg ikke helt nok på balancen, motorikken og smidigheden til at kaste mig ud i fikse stillinger med overkroppen ud af vinduet i 2. sals højde…

Og så er det i øvrigt nu at der godt må krydses fingre, for ejendomsmægleren har måske fundet en køber. Vi var ellers landet på et stadie, hvor vi havde affundet os med tingenes tilstand. Og kunne egentlig godt se fordelene ved at bruge vinter og forår på at spare lidt mere op, kigge lidt mere på hvor vi egentlig gerne vil bo, og bare nyde at Irma er SÅ glad for sin børnehave. Men hvis køberen er der, sælger vi naturligvis, og så må vi finde ud af hvad dulen vi gør. Jeg læser med ovre hos Øglemor, hvor hun fortæller om det her med at være tvunget ud i flytninger (ja, i flertal!) fordi lejligheden blev hurtigere solgt end huset blev fundet… Og ja, det lyder sgu da fælt bekendt. Men hvis andre kan gøre det, kan vi vel også… Tja, jeg ved snart ikke helt hvad jeg håber på…

Nå, nu har fødderne vist hvilet nok. Der var vist noget med en gennemtisset topmadras, der skulle kigges på – nogle gange er de små hverdagsdramaer, bare SÅ ophidsende 😉