Fantasi og is

Fantasi og indlevelsesevne, fantastiske ting at være i besiddelse af som barn! Det er jo et fedt koncept at være til theselskab i sandkassen og få serveret luft-the og (ægte) sandkager, og lige så sjovt når børns hænder kan blive til et farligt våben i kobling med et kapow (eller andre drengelyde, som jeg aldrig har kunnet sige…). Men så bliver vi voksne. Og så er det ligesom om, at det her med fantasi bliver mindre sejt. Voksne mennesker klædt ud som orker i Hareskoven er jo fx næsten altid udsat for hån. Og det med at have en usynlig ven er sgu heller ikke det man praler med i kantinen på arbejde.. Jeg synes jo på en måde det er lidt ærgerligt at vi sådan går og vokser fra, at det er sjovt at bruge sin fantasi – og det er stort set kun legitimt at finde den frem fra gemmerne når vi så leger med vores børn. Okay, okay, jeg stopper min fantasi-hyldest inden der går totalt Peter Pan i den…

Med hensyn til indlevelsesevnen er den jo stadig tilladt at have når man er 16+, dog er der undtagelser (og det er så her jeg falder i vandet): Du må ikke leve dig så meget ind i ALT hvad der bliver sendt i fjernsynet, at andre mennesker ikke kan komme i kontakt med dig. Tjek. Du må helst ikke grine højlydt når du befinder dig i offentligt rum og læser en sjov bog. Tjek. Du må ikke, når du mader dit barn, åbne munden i takt med hendes. Tjek…  De to første ting har jeg givet op overfor, her kan jeg ikke reddes, sidstnævnte vil jeg virkelig prøve at gøre op med, det ser jo seriøst fjollet ud! 🙂

Sommerbarselsprojekt #2:
Manolo Gelato: Frisklavet, hjemmelavet, fedtfattigt er de tre ord, de selv bruger på at beskrive deres is. Og det var sådan set også ret lækkert. Jeg bestilte 2 kugler i bæger (må jo beherske mig…), ferrero rocher og lemone. Førstnævnte var klart den bedste, god knasende, og perfekt konsistens. Citronen var bestemt ikke sur nok til mig, og så havde de valgt at komme noget citronskal (tror jeg) i isen, som knasede lidt hist og her, lidt pudsigt koncept. Men gennemgående god is, og virkelig solide portioner! (Paradis er jo begyndt at veje deres is inden de ryger over disken, det gør disse ikke endnu ;-)) De ligger indtil videre kun i København.

Reklamer

Barselsprojekt, sommerversion

Lysten til chokolade mindskes! I må ikke blive bekymrede, jeg er faktisk okay! Sagen er, at chokoladelyst er blevet erstattet af lyst til is 🙂 Så derfor tænker jeg, at jeg vil forny mit barselsprojekt, og teste de nye(re) is der findes på markedet. Det er en stor opofrelse fra min side, så jeg glæder mig til al den taknemmelighed, der snart skyller ind over bloggen…

Sommerbarselsprojekt #1:
Marcipanbrøds-is fra Anthon Berg: Okay, det tror jeg faktisk ikke den hedder, men den er formet som et marcipanbrød og har samme indpakning. Den koster den nette sum af 17 kr (og hvad sker der så lige for is-priserne??? Det er jo helt forrykt!), og den smagte da sådan set meget godt. Jeg havde nok forventet lidt mere marcipan i isen, men okay. Den er overtrukket med tynd,  god chokolade.  Det var jeg ikke utilfreds med, jeg er ikke specielt vild med Magnum-is, med det der tykke chokoladeovertræk, så det passede mig godt, at marcipan-isen var af den mere delikate slags. Lidt anonym, men i den bedre ende af skalaen.

The wonders of polenta!

Efter nogle uger med gevaldigt natteroderi, har jeg endelig haft en nat hvor jeg kunne brede mig i sengen, ligge i en valgfri sovestilling, og ikke ved siden af en lille pige, der møver, sparker og griner i søvne…AAaahhh!! Hvor har det været tiltrængt! Det er nu ikke fordi jeg ikke sover de andre nætter – jeg er nemlig en af den slags personer, der kan sove hvor som helst! – men kroppen bliver altså en smule øm af at ligge i tvangsstillinger (ja, man er jo ikke 17 mere…tænkte jeg selv måtte skrive det, inden en anden kom til det…)

Og nattesøvnen skyldes simpelthen majsgrød! Jeg brugte jo ellers babygrød-blandingen fra Urtekram, men jeg synes ikke den var lind nok, og her er majsgrøden jo helt klumpfri. Jeg rører grøden op med lidt banan, og så synes Irma altså at det smager fremragende. Det er så hyggeligt at give hende mad, når hun næsten kaster sig efter skeen, og kommer med mad-nyde-lyde mens hun spiser 🙂 Jeg har selv spist polenta (som jo er det samme som majsgrød…) et hav af gange, og ved at det mætter helt vildt, og virkningen rammer åbenbart også spædbørn – jeg sender hermed tippet videre!

Nu hvor vi er ved det spiselige, så har jeg nyt til barselsprojektet. Jeg besøgte en god veninde forleden og da vi stod i køen i Irma (butikken, ikke datteren) fandt jeg tre chokoladebarer, som jeg aldrig havde set før. Og spændende nye chokoladefund skal jo ikke gå næsen forbi. Jeg tillader mig dog at anmelde dem som gruppe og ikke enkeltvis, for de havde visse ting til fælles…

Barselsprojekt #6:
Nizza x 3,  fransk nougat, smarties, nødder&rosiner:

Dette er 3 islandske choladebarer, men ligesom askeskyen, burde de bare være blevet på Island… Vi startede med den franske nougat, og den smagte som en toblerone med dårlig chokolade (og det siger vist ikke så lidt!) . Let skuffede gik vi videre til den med nødder og rosiner – og her manglede jeg seriøst lidt rom at skylle den ned med. Dér har Ritter Sport lavet en spiselig udgave. Den med smarties smagte igen som en misforståelse, en blanding af to alt for billige slags chokolade. Opsummeringen kan koges ned til: Lad dem ligge!! De skal ikke købes!!

Så der er altså forskel på (dårlig) chokolade – vi har sådan noget som Summerbird og Peter Beier, som er i en klasse for sig, og som altid er godt (på grænsen til det sunde!), og så følger de hersens chokolader, som måske ikke er af bedste kvalitet, men som smager fantastisk (fx Dajm, Guldbarrer, Snickers og mange, mange flere…), og så er der bl.a. de her islandske djævle, som er direkte spild af penge! Det er en svær verden at finde rundt i, og jeg er glad for at kunne tilbyde mine guidekundskaber (igen og igen kan jeg hive på min busstewardesse-erfaring…) 🙂

Lykkelig?

ADVARSEL: pladderromantik forude…Viderelæsning på eget ansvar!! 🙂

Jeg var engang til et foredrag i min fagforening – jeg kan egentlig hverken huske oplægsholderens navn eller hovedbudskab (og jeg mindes også at blive fælt irriteret på ham i løbet af hans oplæg) MEN på et tidspunkt spørger han ud i salen: Er du lykkelig? Andre mennesker har da til tider stillet mig det spørgsmål, men det var præcis i denne sammenhæng at jeg nøje reflekterede over det. Det er jo ikke sådan noget jeg lige går og tænker over i hverdagen, men n0gen gange bliver jeg ramt af lidt zen (det kræver jo velsagtens lige 5 minutter til refleksion, hvilket jo ikke er tit man har det…), og her må jeg jo faktisk indrømme at der kommer et stort rungende ja til det spørgsmål.

Som tingene ser ud lige nu, har jeg simpelthen ikke noget som kan slå et skår i den opfattelse. Og det er da sådan set meget godt gået synes jeg. Og for lige at gøre regnestykket op, kan jeg fortælle at jeg jo har verdens bedste familie – det kan muligvis godt være der er andre derude, der tænker “jamen, det har jeg da”, men ak, det er faktisk mig, der vinder her 😉 Dertil har jeg også nogle helt fantastiske venner! Og det er så nu at det her indlæg lugter lidt af pral, men helt reelt, så ridser jeg jo bare fakta op, og det må man vel gerne…

Og så er der jo alt det andet, det gode job jeg skal tilbage til i september, de søde kolleger, og sikkert en masse andet, som jeg lige nu har glemt i ren lykkerus…aj okay, så kom jeg lige ned på jorden igen 😀 Men god weekend derude, solen skinner og der er Mads & Monopolet – det tegner allerede godt!!

Og så har jeg fundet en smutvej, så jeg både kan passe barselsprojekt og smide de ønskede kilo – hvis jeg bare spiser mindre mad, så kan jeg godt blive ved med at spise chokolade!! (nej nej, bare rolig, helt blond er jeg ikke – men kroppen kræver simpelthen chokolade, og man skal vel lytte til sine sanser!?)

Barselsprojekt #5:
Marabou med salt-mandler: Nu har Marabou jo lavet disse 100g’s plader med lidt anderledes smag, og jeg synes at den med mandlerne så mest appetitlig ud. Men jeg tror vist jeg trækker det konservative kort og siger at jeg gerne vil have mine saltmandler og min chokolade hver for sig! Og jeg kan ikke helt blive klog på om det var fordi der var for få mandler eller hvad, balancen imellem de to ting var i hvert fald ikke rigtig – i min mund!

Synd og straf

Jeg har syndet! Og nu er det bekendelsestid – så kan I bedømme hvilken straf jeg skal have (om nogen…)

Jeg kan jo kun sige igen og igen hvor fantastisk det er at være på barsel, men når det kommer til at gøre noget ud af sig selv, er dette nok ikke lige den ypperste periode i mit liv…Ofte går jeg formiddagstur iført gummistøvler (og ikke de der smarte Hunter, bare de billige army-grønne jeg har haft i 15 år), uden makeup og med håret i en ret ligegyldig hestehale – det er først når jeg møder det første butiksvindue, at jeg indser, at jeg ser lige lovlig hjemme-agtig ud… Og da jeg lørdag morgen kiggede mig i spejlet og let skræmt kom i tanke om, at jeg ikke har været til frisøren i ca. et halvt år, blev jeg NØDT til at gribe ind – tid til en personlig intervention!

Så nu er håret igen rødt i bunden, leverpostejen er gemt væk, og jeg kan igen holde ud at kigge mig selv i spejlet – jeg farvede simpelthen hår mens Irma sov. Til mit forsvar brugte jeg henna, men selvom det er et naturprodukt, er det stadig ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen., som foreskriver at man slet ikke må røre hårfarve under graviditet og amning. Undskyld verden, og undskyld Irma!

Til gengæld bliver jeg så i den grad straffet af hormonerne – de har rottet sig sammen og angrebet mit ansigt så jeg nu mest af alt ligner en teenager (måske jeg alligevel skal søge om optagelse i De Unge Mødre??…) Så nu hvor jeg synes at håret igen kan accepteres, trænger ansigtet til en slags sandpapirs-peeling, skuffende!!

Desuden er jeg faldet af på den i forhold til chokolade-barselsprojektet, jeg beklager. Men efter mit maveangreb i forrige uge, er jeg ikke rigtig kommet op på hesten igen, chokolademæssigt set. Jeg har dog været et smut forbi Peter Beier Chokolade og kan stærkt anbefale deres påskeæg – og når den værste kvalme har lagt sig efter man blindt har accepteret prisen (22 kr for ét æg!!!), smager de helt forrygende godt.

Men nu, hvor mand og barn netop er trådt ind ad døren, skal resten af søndagen nydes. De har været ude at trille mens jeg har drønet omkring og rengjort hjemmet – det er bare nemmest når man er alene hjemme! Og manden lod ikke til at være vildt skuffet over den handel… 🙂

Pasning af barselsprojekt!

Nå, vi må jo til det, jeg har absolut holdt jer hen for længe!

Barselsprojekt #4:
Center-bar: I stedet for den klassiske Center-rulle (som jeg aldrig har været så pjattet med) fås Center nu som en lille fiks bar med 3 stykker karamelfyldt mælkechokolade. Mums! Faren ved at den nu er så lille er, at man ikke kan nøjes med at købe én… men heldigvis er de tit på udsalg i Netto!

Crunch – hvid chokolade: Her må jeg jo tilstå at jeg har “prøvesmagt” denne bar temmelig mange gange… Det er absolut en af mine favoritter. Og jeg tror altså ikke engang det er særligt god chokolade, men knasende hvid chokolade bør ikke fornægtes 🙂

Dajm – nu på rulle: Igen er vi ikke ude i en kvalitetsbar, men der er et eller andet ved Dajm, der gør at lige meget hvilken form den kommer i, så er det bare godt. Rullen er hermed godkendt.

Dumle – nu ligeledes på rulle: Marabou har åbenbart genudgivet al deres chokolade i ruller…og jeg synes faktisk det er ret godt. Indpakningen stinker dog lidt, man tager ikke lige et par stykker og lægger resten væk, for papiret går op og de kære små chokolader ryger ud i tasken (kan I fornemme at det skete for mig?…) Men indholdet er skam helt i orden. Jeg synes jo Dumle er bedst i original form og ikke med lakrids- eller anden funky smag. Klassikeren holder!

Brazil mini: Okay det her er godt nok en pose, men jeg håber I kan tilgive mig?! Konstellation med mørk og lys chokolade + skum er bare sindsygt godt. Carletti er jo ret kendt for deres skumproduktioner, og Brazil’en overgår i min bog både bananer og mus. Men nu har jeg også en svaghed for chokoladeovertrukket skum (er fx også ret vild med chokolade-svampene i bland-selv-slik…)

Og lad mig så lige runde projektet #4 af med at indskyde, at jeg altså ikke har testet disse på én dag… 😉

nr. 51

Dette er indlæg nr. 51, og jeg synes efterhånden jeg reelt kan kalde mig selv for blogger. Det er ligesom om jeg er nået til en grænse, mentalt i hvert fald – nu er bloggen for alvor indviet – og jeg er glad for at se på min statistik at så mange læser med! 🙂

I de her dage er jeg helt absurd begejstret for at bo på denne side af sundet. Mine kære svigerinder i Jylland fortalte mig nemlig at der igen faldt en kæmpe dyne sne forleden hos dem. Og jeg kan glæde mig over at alt sneen her er smeltet (det meste altså…der ligger jo stadig de der grimme grå-grumsede klatter hist og her). For mit eget vedkommende synes jeg det er fantastisk – foråret er på vej og barnevognens snekæder kan pakkes væk…

Jeg får set nogle nye ting når jeg går ture med vognen – nu har jeg ellers boet det samme sted i over 5 år, og burde da have udforsket egnen, men alligevel er der plads til overraskelser, og det er jo bare fedt. Forleden blev jeg dog en smule mere overrasket end jeg havde forventet. Jeg gik på en sti, langs en sø ved Christiania som jeg har gået på før – men tilsyneladende havde jeg glemt hvor den endte! Da jeg nåede stiens slutning (og her troede jeg at den løb parallelt med en vej, der stort set fører hjem) var jeg mindst 4 km hjemmefra, ups! Ammehjerne møder dårlig stedsans – virkelig dårlig kombination!!

Men det gode ved at gå disse sindsygt lange ture er jo, at mit barselsprojekt møder ny berettigelse…

Barselsprojekt #3:
Her er der to chokoladebarrer som eksisterer fordi “når noget er godt, så må dobbelt så meget være dobbelt så godt”…
Toms skildepadde-bar: Dette er rent faktisk bare 4 mini skildpadder på række, ikke den helt store revolution. Og jeg synes egentlig at en skildpadde kan smage ret fantastisk, så jeg blev lidt skuffet da jeg allermest fandt den her bar for vammel… Den kræver et seriøst stort glas mælk!!

Kit Kat Chunky: Hmm.. Kiksekage som bar? Nejtak! Den ryger også på den vamle liste… Den er tilmed ikke egnet som dele-bar, da den faktisk er helt umulig at knække – og i dette tilfælde havde det ellers været et plus.

Måske er der en grund til at disse barrer ikke sælger lige så godt som Mars og Snickers…?