Mor-datter online

For et par uger siden blev jeg kontaktet om jeg havde lyst til at blive interviewet om min blog. Blev vildt beæret samtidig med en følelse af at været blevet opdaget… Altså opdaget på den der fingrene-dybt-begravet-i-kagedåsen-måden. Jeg glemmer nogle gange at der rent faktisk er nogle der læser med – men hvor er det dejligt at I gider 🙂

Skribenten, Justine, er ansat på Babybusiness og ville skrive om at være morblogger, hvor kommer inspirationen fra og hvorfor er det overhovedet sjovt at skrive. Artiklen er baseret på et telefoninterview, som foregik et par uger tilbage mens Irma og jeg var på besøg på Vestegnen. Og måske burde jeg have været mere struktureret og velforberedt til sådan et interview, men det var ærligt talt ret henslængt og afslappet – ganske som bloggen… Artiklen er endt med at være en vekslen mellem mig og en anden blogger, samt Annette fra Babybusiness der ytrer sig i ekspert-observatør-vendinger.

Det er blevet en ret fin artikel, og du kan læse den her

Jeg er på vej til et fagligt arrangement om fri og lige adgang, og jeg er totalt forsinket. Metroen er et stort kaos, samtidig med at jeg blev ramt af hjemmelogistik der bare ikke ville gå op. Manden var forsinket pga arbejde og transport, det blev til fem minutters snak om dagen der var gået (mens jeg svedte for at få sko på – er i den grad nået dertil i graviditeten…), før jeg styrtede ud af døren og mod en metro, der lige præcist nåede at køre to stop før alt smeltede sammen… Jeg er mildt sagt dårlig til at komme for sent, så jeg satser på at ankomme rødmende, let svedig og ret afbrydende… Åh altså.

Reklamer

Forsinket hurra

Jeg har jo helt glemt at fejre 2 års fødselsdag – ikke for Irma, det er først til jul, men bloggens! Den blev født i august 2009, hvor jeg var temmelig gravid: hævet, med vand i kroppen og hormonsyg (good stuff!!). Og efter 2 år må der jo godt ske lidt ændringer, så jeg har besluttet at give bloggen en makeover og er gået all in på farver og gøgl. Jeg tænker at det passer ret godt til en 2-årig…

Selvom jeg jo langt hen af vejen skriver bloggen for min egen skyld og for at huske alle de mærkelige detaljer i hverdagen, så er det jo fantastisk når I læser med, kommenterer (enten her eller på min Facebook), og jeg føler mig dybt beæret over at være blevet nævnt på andres blogs i meget forskellige sammenhænge. Bl.a. ovre hos Superheltemor, Julie og Signe. Og ikke mindst er jeg blevet anmeldt af Anette fra Babybusiness 🙂

Jeg er blevet en ivrigere bloglæser igennem de seneste år, og bruger rigtig mange timer om ugen på at læse blogs, kommentere på gode indlæg og eksperimentere med lækre opskrifter inspireret af de mange madbloggere. Jeg har mine favoritter i min blogroll ude til højre.

Efter 2 år i blogosfæren kunne det også være fedt med lidt evaluering. Så skriv endelig om der er noget du vil have mere eller mindre af, om det gode og det skidne og måske også om det ydre (ikke mit, men bloggens…). Jeg kan ikke love at være sjov på kommando, men jeg skal prøve!, og skal nok også blive bedre til at lægge billeder på bloggen (prøver her at komme jer lidt i forkøbet på evalueringen…)!..

/Marie

nr. 51

Dette er indlæg nr. 51, og jeg synes efterhånden jeg reelt kan kalde mig selv for blogger. Det er ligesom om jeg er nået til en grænse, mentalt i hvert fald – nu er bloggen for alvor indviet – og jeg er glad for at se på min statistik at så mange læser med! 🙂

I de her dage er jeg helt absurd begejstret for at bo på denne side af sundet. Mine kære svigerinder i Jylland fortalte mig nemlig at der igen faldt en kæmpe dyne sne forleden hos dem. Og jeg kan glæde mig over at alt sneen her er smeltet (det meste altså…der ligger jo stadig de der grimme grå-grumsede klatter hist og her). For mit eget vedkommende synes jeg det er fantastisk – foråret er på vej og barnevognens snekæder kan pakkes væk…

Jeg får set nogle nye ting når jeg går ture med vognen – nu har jeg ellers boet det samme sted i over 5 år, og burde da have udforsket egnen, men alligevel er der plads til overraskelser, og det er jo bare fedt. Forleden blev jeg dog en smule mere overrasket end jeg havde forventet. Jeg gik på en sti, langs en sø ved Christiania som jeg har gået på før – men tilsyneladende havde jeg glemt hvor den endte! Da jeg nåede stiens slutning (og her troede jeg at den løb parallelt med en vej, der stort set fører hjem) var jeg mindst 4 km hjemmefra, ups! Ammehjerne møder dårlig stedsans – virkelig dårlig kombination!!

Men det gode ved at gå disse sindsygt lange ture er jo, at mit barselsprojekt møder ny berettigelse…

Barselsprojekt #3:
Her er der to chokoladebarrer som eksisterer fordi “når noget er godt, så må dobbelt så meget være dobbelt så godt”…
Toms skildepadde-bar: Dette er rent faktisk bare 4 mini skildpadder på række, ikke den helt store revolution. Og jeg synes egentlig at en skildpadde kan smage ret fantastisk, så jeg blev lidt skuffet da jeg allermest fandt den her bar for vammel… Den kræver et seriøst stort glas mælk!!

Kit Kat Chunky: Hmm.. Kiksekage som bar? Nejtak! Den ryger også på den vamle liste… Den er tilmed ikke egnet som dele-bar, da den faktisk er helt umulig at knække – og i dette tilfælde havde det ellers været et plus.

Måske er der en grund til at disse barrer ikke sælger lige så godt som Mars og Snickers…?