Hekseafbrænding og skæve sengetider

Vores første Sankt Hans-fest i Alberts Have er overstået og nu også skyllet væk! 12-14 nabohuse bakkede op om arrangementet, som skulle være et nemt alle-tager-noget-med-til-buffeten-slabaras, og alle kommer med noget til grillen. Ungerne var helt vilde med tanken om at skulle spise sammen med naboerne og lege med de andre børn OG se bål med en brændende heks. Det sidste er i øvrigt en lidt pudsig tradition at forklare til de naboer der ikke lige er vokset op med den skik…Men så har vi da også prøvet det 🙂 Det var vildt hyggeligt, og alle mødte op med et par stole og klapbord under armen og pludselig stod en hverdagsfest på benene. Min søde mand var trillet mod Copenhell på Refshaleøen, så jeg havde kreeret den mest børnevenlige salat som græsenken kunne præstere: Grøntsagsstænger og dip… Til gengæld var der så også noget meget børnevenligt på buffeten!.. Lige inden regnen fik ordentligt fat blev bålet tændt, der blev sunget Midsommervisen og ungerne skyndte at snuppe et sidste stykke kage inden vi luntede hjem i seng.

Mine piger er dog langt fra vant til at være sent oppe, og slet ikke på en hverdag hvor vækkeuret ringer kl 06 i morgen tidlig. Så det blev en halv time med skrig og skrål inden de omsider overgav sig og faldt i søvn. “MOOOOAR, du skal læse”, “MOOOOAR, du skal synge”, “MOOOAR, du skal holde i hånd”, “MOOAR, ikke så hårdt”, “MOOOAR, dynen driller”, “MOOOAR, hvorfor banker du hovedet mod væggen??”.. Overtrætte børn er altså ikke et godt match med eneforælder på skansen. Jeg er spændt på hvordan fredagen forløber – mest sidst på dagen hvor Irma skal til aften-børnefødselsdag og Olga bare skal holdes vågen til klokken 18, før hun må puttes.

Det er Irmas sidste skoledag i morgen, så vi holder fælles morgenmad inden ungerne skal over til morgensang og farvel til lærerne. Så er der kun et par uger med ren SFO og leg inden sommerferien begynder. Og selvom jeg i dag fik tilbudet om at sende skolebarnet i sommercamp i uge 29, tror jeg sgu vi tager hende med på ferie, pyt da, også selvom hun kan være pænt belastende når man roder med hendes sengetider.

2620 BFU 4vr

Kan I allesammen huske de sidste uger med 20+ grader og sol-sol-sol, bare tæer og bare arme, “husk solcreme”-opslag og åbne døre og is og fregner på næsen?? Det var lige for et øjeblik siden og lige om lidt kommer det igen. Men i den her uge har det tisset ned. Der er tale om oversvømning, massive trafikforsinkelser, regntøj og højlydte bandeord når man kommer i tanke om den paraply der hænger hjemme i garderoben. Og det var så lige præcis i de her dage at Albertslund Børnefestuge løb af stablen. Pigernes debut, vores debut. Et logistisk mareridt og et sandt børneparadis! Alle dagsinstutioner i Albertslund og alle skoleklasser fra 0.-3.-klasse samlet på et kæmpe areal – Kongsholmparken – i tre dage med telte, scene, rollespil, mad på bål, pandekager, ansigtsmaling, sæbekasseløb, skovture, fællessang og masser af fri leg (Vi fik helt konkret det seriøse blik fra en af pædagogerne, der sagde “Jeg vil gerne bede jer tage en snak med Olga om det med at løbe væk”…). Så fri leg er altså FRI leg for nogen mere end andre!

Tirsdag fulgte manden pigerne derned. Irma på cykel, Olga i vogn. De var ikke helt sikre på ruten, mest fordi Irma undervejs påstod at hun bestemt godt vidste hvor de skulle køre (hun havde været der én gang før…). Og det ligger i den helt anden ende af kommunen, så det er en temmelig lang cykeltur for små ben. Frem kom de, og nu skulle pigerne så sendes godt afsted. Irma var mere end almindelig forvirret, og skulle finde både veninder og kendte voksne før hun var i sikker havn og kunne vinke til far og lillesøster. Olga var ulykkelig pga de nye rammer og fordi hun startede dagen ud med for lidt tøj… Alle havde desuden misset at barnet skulle have madpakke med, så tasken indeholdt kun regntøj og drikkedunk. De mente dog nok at Olga kunne klare sig med delemad og pandekager på bål, og faren vinkede endelig farvel.

Da jeg kom for at hente pigerne anede jeg ikke hvor noget var. Jeg er muligvis verdens dårligste kortlæser, så det med at kigge på et lejrkort hjalp mig lige præcis nul, og Olga (for hende fandt jeg hurtigt, tak til de orange-børnehave-veste!!) og jeg ledte efter Irma i godt en halv time. Vi kørte hjem på cykel og Irma underholdt om alle de ting der var sket i løbet af dagen – eneste dårlige ting var, at hun havde mistet sin plads i pandekagekøen da hun løb mig i møde…

på 2. dagen var vi lidt bedre forberedt. DMI meldte “anything can happen-vejr” og begge piger havde gummistøvler, regntøj, Olga endda i fleecejakke, og med en følelse af at have styr på tingene. Det blev en god aflevering og en endnu bedre hentning hvor vi lyttede til Musikskole-koncert og spiste sammen med Irmas klasse. Og da vi landede på pladsen sad Irma og Olga side om side i hver deres børnehavestol og tjekkede kørekort på scooter-banen “Vi skal se kørekort, kørekort, tak”. Simpelthen så hyggeligt!

I dag var jeg seriøst bekymret for om hele festivalpladsen ville sejle væk med børnene, men det blev heldigvis kun til mindre regnbyger og selvom bålene var temmelig våde og bjerget var blevet til et mudderslide i stedet for en bestigningstur, havde ungerne en fest. Irma var i dag blevet malet som en gepard (moren troede fejlagtigt hun var en tiger, ups!) og Olga sad oppe midt i en kæmpe sandbunke og lavede kager.

At det betød mere pendling og kortere arbejdsdage for forældrene var et meget lille offer ift. de utrolig glade børn! De har i høj grad haft en fest – og jeg synes det er SÅ vildt med alle de voksne, engagerede mennesker der bare brænder for at gøre noget godt for alle vores børn. Jeg er så imponeret. Vi glæder os allerede til næste år, hvor jeg satser på at være lidt mere tjekket med både skiftesko, madpakke og solcreme…

Gepard i regnfrakke