Det store skolemælksdilemma

Ret skal være ret. Jeg kan ikke huske alle detaljer fra min skolegang. Og da slet ikke fra mit år i børnehaveklasse (i virkeligheden kan jeg nok bedst huske, at mine forældre hyrede en reserve-bedstemor til at være hjemme med mig i de tidlige eftermiddagstimer, for skoledagen var kun 3 timer lang. Marianne, som hun hed, prøvede bl.a. at lære mig at hækle, hvilket bestemt ikke var nogen succes, og nu må jeg igen erkende at Irmas korte lunte kun kan komme ét sted fra, hrm hrm…moving on…)

Men jeg kan slet ikke huske de regler der var i frikvarterne, om man skulle sidde og vente på at alle havde spist før man måtte gå ud? Eller om det nærmest gjaldt om at have mindst med i madpakken, så man kunne slippe for at sidde inde i klassen med lugten af leverpostej hængende i gardinerne?

Irma har i nogle uger brokket sig over sin skolemælk. At hun ikke kunne drikke den hele, at den var svær at åbne, at hun ikke kunne spise sin mad hvis hun drak for meget mælk. STORE problemer for en lille pige i børnehaveklassen. Men i dag fik jeg lidt mere hul på, hvad det nok i virkeligheden handler om, når hun i bilen på vej siger med myndig stemme: “Du skal ringe til skemaet (den liste fra Skolemælk, der viser hvilke elever der skal have hvad) i dag, mor. Jeg VIL ikke have nogen mælk i morgen.” Jeg prøvede at argumentere for at mælk er sundt for børn. At hun skal have noget væske i løbet af dagen.

Der er tre ting i det. For det første kan hun endnu ikke åbne den selv, og derfor kan hun ikke begynde at drikke med det samme, men vente til hun kan få hjælp fra en voksen. For det andet, har hun forstået det sådan, at hun SKAL drikke hele sin mælk og ikke må smide den ud eller gemme den til senere (hvilket naturligvis er forkert, men det er nu engang sådan hun har forstået det). For det tredje må børnene rejse sig og løbe ud og lege når de er færdige med deres frokost. Og hvis man så har både rugbrød og mælk, der skal tygges og synkes, så når man ikke at komme ud og få nogle at lege med i frikvarteret…

Jeg prøvede at sige noget med, at hun jo altid har masser at lege med i SFO om eftermiddagen, så jeg mente da ikke det kunne være så svært at finde en eller flere at lege med i frikvarteret. “Men mor, DU har jo ikke været med i et frikvarter, vel? Du ved ikke hvordan det fungerer? Det ved jeg kun!”. Case closed. Måske vi skal vente med skolemælk til 1. klasse?… Hvad siger I? (Og nej, indlægget er IKKE sponsoreret!!)

skolemælk.dk

Billedet er lånt fra skolemælk.dk

Reklamer

Evolution i børnehøjde

For tiden er det helt umuligt at læse en bog, se en film eller bare gå en tur uden at blive bombarderet med mere eller mindre filosofiske spørgsmål fra Irmas side. Og da hun for nylig begyndte at interessere sig for hvor mennesker kommer fra, kan jeg kun forestille mig hvordan det lille hoved røg på overarbejde. Vi havde en snak om ,at vi alle nedstammer fra aberne, og jeg kunne godt mærke, at de svar jeg gav hende, ikke rigtig tilfredsstillede de billeder der kørte på nethinden.

I dag fortsatte snakken så – som så meget andet med 4-årige, begyndte det fuldstændig ud af det blå:irma

“Mor, er det rigtigt, at vi kommer fra aberne” (her lød det næsten som om hun spurgte, om det stadig var rigtigt…)

“Ja, det er rigigt”

Lidt stille, mens hun formede næste spørgsmål…

“Har alle mennesker så været i Zoologisk Have?… I bur?”

…det må blive et nej…

 

Bogstaver i et treårigt hoved…

Henover morgenmaden sidder Irma og tegner i sin grød med skeen. Figurer af en art ligner det…Irma i regnvejr
– Til historien hører at Irma er enormt optaget af bogstaver. Hun bytter i et væk rundt på bogstaver og tal, og ved ikke hvad der skal bruges hvor.

Irma: (tegner en cirkel i grøden) hvad for et bogstav er det her, mor?

Mig: Det er et O. Det er det bogstav Olga starter med. O som Olga.

Irma: (tegner igen rundt, men lidt anderledes) Hvad er det her for et bogstav?

Mig: Det er vist et G

Irma: (Sætter en lidt vilkårlig skrå streg imellem grød og rosiner) Hvad med det her?

Mig: Det ved jeg ikke, skat. Det kunne jeg vist ikke lige se…

Irma: Det er en hest!

Mig: (kigger nok lidt forvirret på grøden, og den manglende hest… og studser over at vi nok er færdige med de her bogstaver) …

Irma: (tegner lidt flere vilkårlige streger) og det her er Belle (her taler vi om Disney-prinsessen fra Skønheden & Udyret…)

… Gad nogen gange godt være fluen på væggen af Irmas hjerne når hun tror hun har ret, og når hun tror at bogstaver, dyr og disneyprinsesser hører helt logisk sammen!