Pinlige børn og private dele…

Nu har Olga givet mig ildrøde ører to gange inden for de sidste par uger med præcis den samme upassende kommentar. For lidt tid siden da vi stod oppe hos den lokale Æggemand ved sommerhuset, og han rodede i sin store fryser efter den helt rigtige kylling til os. Pigerne og jeg stod helt inde i hans private værksted da hun lod kommentaren falde…Og i dag gjorde hun det igen, da vi droppede forbi min søde kollega med et par puslespil til hendes datter. Dér stod vi foran hendes hus og sludrede i støvregnen, mens jeg blev tilbudt lun kaffe. 

Olgas højlydte og helt utroligt upassende (og ikke korrekte i øvrigt!) sætning er: “Ad, her lugter af lort!” 

Jeg kan nærmest ikke komme på noget mere pinligt hun kunne ytre når man er i andre menneskers hjem for første gang! 

Mon det er en af disse ting som bør lagres et sikkert sted og hives frem når barnet er cirka 14???…

En anden grænseoverskridende ting hun er begyndt på er, at gramse mig på brysterne. Sådan lidt æltende eller klappende. Igen, temmelig upassende! Hvad pokker er det nu for noget? Det er heldigvis som regel når vi sidder herhjemme og leger, men de sidste par uger har hun også gjort det når vi har været ude. Det magter jeg nærmest ikke. Og jeg har nu taget mig selv i at sige højlydt (Olga har jo ikke den høje stemmeføring fra fremmede…) “nej, Olga, det er MINE bryster, lad dem være”. 

Der går ikke længe før vi ikke bliver inviteret ud overhovedet..  

Efterveer

Nu må vi jo ikke tale dårligt om andre… men kan vi i så tilfælde blive enige om, at der er nogle rollemodeller der er bedre end andre? For lige pt er jeg ikke tilfreds med mit fysiske udtryk (og nej nej, læs nu videre, det er ikke en “jeg skal tabe mig-klagesang”, her skal jeg nok advare!), og det handler 100% om ét område… Indtil for 3-4 dage siden gik det strålende med praktisk talt alting. Vi kan kalde tilstanden pre-skoldkopper. Nu mærker jeg en ting på MIN krop som alene skyldes disse forbandetheder og jeg er mildest talt utilfreds. Det som det gik så aldeles fremragende med, var Olgas mad-indtag. Hun var totalt i system med 5-6 måltider om dagen, en flaske at sove på, og lidt natamning. No worries og totalt vuggestueklar. Nu er alt noget rod! Pga den her tossede sygdom vil hun praktisk talt kun amme – og så bliver hun skidesur fordi hun overhovedet ikke bliver mæt som hun gjorde engang. Jeg har som sådan ikke noget imod amningen i sig selv, jeg har noget imod mer-produktionen! For det der skete i sidste uge var, at jeg endelig kunne smide mine amme-bher ud! Haha endelig var det slut med knap-op-buffeten og ud med de temmelige sørgelige bher som har kæmpet sig igennem 2×8 måneders amning (og også lidt graviditetsperiode faktisk – da jeg var gravid med Olga kunne jeg jo nærmest skifte til 2 skålstørrelser mere efter bare 4 uger…). De rigtige bher blev vasket og kom på, og jatak, pludselig så alt straks pænere ud. Både størrelse og (den synlige) tyngdekraft så meget mere hjemligt ud, og der kom endda bluser på, som ikke har været på i et års tid. Hurra for normalisering (i hvert fald lige på det her område)!

Pga den lille fis og hendes konstante suttelyst er der ikke længere tale om en yndig kavalergang. Nej, nu er det påbegyndende tsunamitilstande… for fanden hvor er det ikke i orden. Og de hersens rollemodeller, dem som ikke kan finde ud af at købe undertøj, og konstant render rundt med en barm der er blevet presset ned i noget alt for stramt. Også kendt som rullepølsedamerne. Ja, sådan en er jeg så blevet forvandlet til! Åh, hvor jeg dog hader det. Og jeg hader lige så meget, at jeg er ALT for nærig til at købe en ny ammebh.

Og selvfølgelig er det børnene der har det hårdest og alt det her. Men hvis ikke man kan bruge sin blog til at komme af med lidt forfængelighedsbrok, hvad i alverden duer den så til??

Det store billede

Scherfig, Nørrebro, KøbenhavnDet er sjovt som man nogen gange misser det brede perspektiv i en sag. Og alt det her med amning og cafeer med nejtak til barnevogne, babynumser og ammende kvinder, har tidligere blot fået mig til at sige HA! Mig får I ikke som kunde – og jeg siger det også til alle mine venner! Ævbæv! Men efter at have læst Jordemoderforeningens åbne brev til Ligestillingsministeren (læs om sagen her), er jeg helt ombord med, at det sgu da bare overhovedet ikke er i orden. Det ligger jo netop i vores kultur at hylde amningen set fra et sundhedsperspektiv, men pludselig er vi blevet bornerte og ønsker kvinderne hjem i stuerne med deres mælketunge babser. Ah come on! Og ikke fordi det skal være sådan en mænd vs. kvinderne-snak, men en lille anekdote springer alligevel frem… I sidste weekend da det var så afsindigt varmt, at alle danskere iførte sig florlette stoffer og drog mod vandet, gik jeg på et tidspunkt og svedte bag en barnevogn. Jeg husker ikke præcist hvad jeg havde på, men jeg kan afsløre, at ammehylden var gemt væk bag mindst to lag stof. På min cirka halvanden time lange gåtur spottede jeg op til flere mænd i bar overkrop. Cyklende, gående, på vej ind i Fakta og siddende på en cafe… Midt i bybilledet altså, ikke på stranden. Og jeg vil da nødig kimse af en pæn bar overkrop, men jeg undrer mig over hvordan det kan være, at mænd må sidde på cafeer iført shorts og hyttesko, men at kvinder pludselig ikke må give et sultent barn bryst. Her er ligestillingen ærligt talt helt skæv. Jeg har tænkt mig at deltage i en demo på Rådhuspladsen på mandag kl. 15 – hvis I er i nærheden, synes jeg I skal komme.

Og bortset fra at jeg naturligvis skal amme i det offentlige rum (igen) på mandag, så satser jeg faktisk på, at det snart er slut med det hersens amning. Olga er fyldt til randen med alle de vitaminer og næringsstoffer hun kunne drømme om fra den fine mælk, og hvis hun falder i søvn ved mit bryst, er hun simpelthen så svær at lirke af, at det gør helt ondt – totalt sugemalle. Desuden er den fantastiske slankeeffekt fuldstændig væk – og det er helt umuligt både at amme og være sukkerafholdende. Det-lader-sig-ikke-gøre!!
Jeg arbejder hårdt på at lære Olga at drikke af flaske, og det skrider rigtig fint frem. Der er godt nok kun vand i, men nu er teknikken efterhånden på plads, så kan vi snart skifte det ud med noget lækkert MME. Forhåbentlig. Jeg er nemlig også ved at nå dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig at se veninder efter kl 19 eller forsøge mig med en drink (og jatak til kombi, tøser!) Jeg har lige aftalt møde med sundhedsplejersken på mandag, og har tænkt mig at slå hende for puttetricks uden babs – kan ganske simpelt ikke gennemskue overgangen selv.

Lige en sidste nyhed som ikke er babsrelateret… Vi har fået vuggestueplads i dag. Faktisk allerede fra 1. juli, næsten en hel måned inden vores behovsdato. Det er desværre ikke i samme institution som Irma, men heldigvis i meget overkommelig cykelafstand fra både hjem og børnehave. Og selvom vi selvfølgelig skal betale for en måned mere end vi havde kalkuleret med, så kan jeg på denne måde bruge rigtig god tid til indkøring og give Olga nogle fine korte dage i begyndelsen. Det er rigtig dejligt, og meget beroligende for begge forældre. Jeg starter job d. 5. august, så jeg satser på at begynde indkøring 14 dage før. Er så spændt på hvordan hun tager det. Hun er jo ikke ligefrem verdens mest kyndige sover, så jeg håber virkelig at nogle kyndige pædagoger kan få hende omvendt (også ret meget for deres skyld, for shit, hvor kan hun blive sur, hvis hun vågner før hun er klar…hvilket sker ALT for ofte!)

Nu vil jeg nyde stilheden, så længe den varer. Børnene sover, vi sidder med hver vores computer, regnen siler ned udenfor – ret dejligt det hele.