Fedterøvs-hej

Her har været ret hektisk herhjemme, rent faktisk en af den slags uger, der bare helst ikke skal være mange af… Jeg er SÅ meget klar til ferie, og til at tænke på andet end hverdag og hvad dertil ellers hører!!

Men jeg ville egentlig dele en ny ting med jer, som Irma har tillært sig…Det er naturligvis længe siden, at den unge dame begyndte at sige hej, og endnu længere siden, at hun begyndte at smile. Men nu introduceres fedterøvs-hej’et, som er en simpel kombi af de to ting, efterfulgt at glimt i øjet og en selvforståelse, der skriger “I kan da ikke være sure på lille søde mig??”… Når hun fx har hældt sin mælk udover sin mad, væltet alle sine bøger ud af reolen, eller taget beskidte ting ud af opvaskemaskinen, så stiller hun sig op og smiler sit mest honning-søde smil og siger hej, på en meget bedårende måde… SOM OM hun kan charmere sig ud af irettesættelse, hrmpf, det er jo en komplet absurd tanke… eller…wait a minute…

Nu har det lille hej stået på det meste af ugen, og vi har jo efterhånden luret hendes lille teaterstykke, og sødt som det naturligvis er, så kan vi jo ikke blive ved med bare at smile tilbage til den lille charmer. Hun er jo også begyndt på det nede i vuggestuen, selvfølgelig. Men her kender de hende efterhånden godt nok til at vide, at hun ikke er nogen lille forsigtig prinsesse, så derfor slipper hun ikke afsted med ret meget dernede. Eksempelvis har vi fået historier om, at hun midt i en leg, kan stoppe op, for at gå over og skubbe til en anden…Og da de i fredags havde fået popcorn, var Irma den første til at rydde sin egen skål, hvorefter hun gik bordet rundt for at “hjælpe” de andre med at spise deres…Flot, min skat!!

Nu er den lille og helt utroligt snottede datter blevet puttet, der er rødvin i mit glas, og forhåbentligt et eller andet crappy på tv, som ikke skal tænkes yderligere over…havde måske egentlig mere brug for en stor paraplydrink, men jeg tror ikke pyjamasbukser, sutsko og halvfedtet pandehår går som dresscode nogle steder… sofa it is!!

Reklamer

Charmer med feber

Irma og jeg var på udflugt i dag, helt til Hellerup. På besøg på min arbejdsplads. Jeg har ikke været der siden i vinter, og hvis jeg også lige skulle kunne huske hvordan stedet ser ud, var jeg vist nødt til at kigge forbi inden jeg skal starte igen. Det var rigtig dejligt at være på besøg, og pludselig kan jeg ikke mærke at det er 9 måneder siden jeg gik på barsel, det føles bare som en lidt lang sommerferie – på den gode måde. Og jeg kan også godt mærke, at jeg er klar til at komme i gang igen.  Så nu skal den næste måned kampnydes, og det er på en måde meget nemmere når jeg samtidig kan gå og glæde mig til at cykle til Hellerup igen.

Vi var rundt i biblioteket og hilse på kolleger, og Irma var totalt i hopla, smilede og grinede. Det der med at komme på arm hos en anden end mor er dog stadig lidt farligt… Hun rækker armene hen mod mange af dem jeg snakker med, og når hun så kommer over til de fremmede arme, kan det næsten ikke gå hurtigt nok at komme retur. Så er det stadig tryggere at smile til folk lidt på afstand 🙂

Hun har været glad hele dagen og taget nogle gode lure, men appetitten har ikke rigtig været der – og jeg plejer jo at have en monstersulten lille pige, så det var første tegn på, at der var noget i vejen. Da vi kom hjem i eftermiddag var hun glad og kravlede omkring, men blev træt omkring kl. 16 – hvorpå hun tog en skraber på 2 timer!!! Det ligner hende virkelig ikke. Og efter at have fået 3 mundfulde aftensmad lignede hun mest at alt en, der igen var klar til putning… Jeg gav hende et bad, prøvede at lokke lidt mere mad i hende uden held, og efter lidt babs gik hun helt i brædderne. Vi nåede dog lige at tage hendes temperatur, som viste 38.6 – ikke vildt højt, men stadig højt nok. Nu er jeg lidt spændt på natten, og på hvordan hun har det når hun vågner – om det så er lige om lidt, engang i nat eller i morgen tidlig (jeg behøver vel ikke afsløre hvad jeg krydser fingre for…)

Ude godt…

Vi har været på familiebesøg de sidste to dage, og det har været fantastisk hyggeligt. Irma har grinet og charmet sin farmor og bedstefar, og i går til konfirmation var hun også i hopla, og syntes tilsyneladende at der var mange sjove mennesker i vores familie. Vi havde valgt at tage togturen fra Kolding-København i går aftes (fordi det nu engang er dejligst at vågne op i sin egen seng), og vi landede hjemme ca. 22.30. Irma fik en skraber i toget, men er ellers blevet så bevidst og nysgerrig på sine omgivelser, at hun ikke bare lige kaster håndklædet i ringen… Så da vi endelig landede helt hjemme i går aftes, havde vi en meget overtræt lille dame! Jeg prøvede at putte hende, synge og amme – helt som vi plejer – men intet hjalp. Så måtte der en ekstra skiftning til, lidt leg i skråstolen, lidt kram hos mor, lidt kram hos far…Men i over to timer var hun pylret og ked af det (der var simpelthen tårer!! Første gang i det her hjem!). Endelig faldt hun i søvn, og jeg lagde hende over i vuggen, men det var da vist aftenens største fejl. Flere tårer!! Så vi har sovet i arm hele natten, og nu er hun glad igen – vågnede med et smil og var klar til en ny dag. Og det er vist i dag at der er skruet helt ned for indtryk, og vi tager en meget rolig søndag helt på Irmas præmisser 🙂

Og så har jeg jo helt glemt at fortælle om sundhedsplejerskens besøg i torsdags. Fakta først: Irma er nu 63 cm lang og vejer 7,8 kg. Hun følger stadig støt sin vækstkurve, så det er rigtig fint. Vi snakkede en del om motorik og lege, og en hel del om mad, som jo ligger lige om hjørnet. I forhold til motorik har jeg jo været lidt betænkelig ved at hun ikke er så god til at nå sine fødder, som nogle af de andre børn i omgangskredsen, men her mente sundhedsplejersken at vi bare skulle slappe helt af (igen…). Der er forskel på børn, og hun er en lille stærk sag, der kæmper imod når moren prøver at lave krydsøvelser, og det er slet ikke en dårlig ting. Men allerede nu, henover weekenden, kan jeg se at der er sket en udvikling med ben og fødder. Hun sparker mere opad og jeg tror ikke der går lang tid før hun opdager sine fødder.

Med hensyn til mad, begynder vi ikke helt endnu. Hun bliver stadig mæt af brystmælk, og sover stadig stort set igennem om natten. Så jeg tror faktisk vi prøver at trække den en måneds tid endnu – hvis vi kan. Jeg synes stadig det er dejligt at amme – og nemt må jeg jo også lige indskyde, så hvis Irma stadig er tilfreds, kan vi godt vente med skeen lidt endnu. Dog har hun altså fået flere kræfter i kæberne, og kan nu bide sammen (uden tænder!), og det er ikke altid den mest behagelige oplevelse… Jeg tror da også det bliver skægt at kaste sig over grød, grøntsagsmos og andre gode sager, og vi kan også se, at Irma bliver mere og mere nysgerrig på at kigge på os når vi spiser.

Fx da vi i fredags var hjemme hos min svigerfamilie og min svigermor serverede hjemmelavet is til dessert. Her sad Irma på mit skød mens jeg spiste, og hun fulgte skeen med is hele vejen fra tallerken til mund – og hvis hun havde kunne tale, havde hun helt sikkert sagt “også mig Mor!” 🙂