Sikkerhed…

Nu arbejder jeg i et firma, der går utrolig meget op i sikkerhed. Også til et niveau, der for udefrakommende kan virke temmelig ekstremt. Men efter et par ugers indgående hjernevask formidling, kunne ingen medarbejdere finde på at drikke kaffe uden låg, tage trappen uden at holde i gelænderet eller sætte sin computer på en afsats. Helt utænkeligt. Nu burde det jo så være sådan, at al denne sikkerhedstankegang ville gennemsyre min hverdag, også i forhold til børnene. Men ak… Jeg er sgu nok lidt loose lige der. For når de fx cykler herhjemme i gården, så kan de sagtens cykle uden hjelm. Eller hvis de står på løbehjul, lader vi dem også gøre det uden hjelm. Og den regel var sådan set også ok, indtil for omtrent et halvt års tid siden hvor udfoldelser på cykel og løbehjul gik temmelig meget amok. Irma øver sig pt i at køre på løbehjul uden hænder. Eller siddende. Og begge dele i ret høj fart. Olga er blevet god til at køre på skrænter, ned ad bakker, i zigzag – også med temmelig god fart… Og da min nok lidt for laissez-faire tilgang til ikke-hjelm blev iagttaget til familiefest i lørdags, stod det klart, at vi nok bør skærpe reglerne en anelse. Pigerne kørte ræs ned af en flisebelagt sti mellem en parkeringsplads og et busstoppested. Stien var forholdsvist stejl og der kom virkelig god fart på. Pigerne havde en fest! Og vi havde ikke liiiige fået de hjelme med…

Nåja, der skete jo ikke noget – bortset fra min stakkels kusine, der var ved at få et hjerteslag når de små løbehjulshjul kom stormende forbi. Der skete ikke noget før i søndags altså. For efter pigerne havde været til legeaftale om eftermiddagen, kørte vi på dyregården – et dejligt lille bondegårdsidylramt sted i Albertslund – hvor der skulle klappes kaniner, gives æbler til heste og snakkes om store gede-yvere… Alt var godt, indtil cykelturen hjem. Vi er ikke kommet ret langt, og jeg kører bag ved pigerne. Olga er nok lidt mere træt og distræt end jeg regner med, så da vi nærmer os en bom, som Irma i selvsikker stil kører udenom, banker Olga lige hovedkulds ind i den. Hun ser den bare slet ikke. Og hendes cykelhjelm sidder ikke stramt nok på, og bliver derfor skubbet bagud, og giver panden det fulde drøn fra metalstangen. Åh, hvor blev hun forskrækket og ked af det. Og sikke en bule hun fik. En sød mand kom løbende med klædesvøbte frosne ærter, og det hjalp lidt på hævelsen. At hun overhovedet fik hjelmen på igen og op på cyklen, er nærmest uforståeligt. Der måtte et løfte om is til, men så cyklede de små ben også hurtigt de godt 2 km hjem. Med bule og hjelm.

Og så skal jeg lige skynde mig at sige tak for alle jeres fantastiske kommentarer – primært på min facebook-profil til gårsdagens frustrerede indlæg om mad, men også her på bloggen. Jeg forsøger at hvile i, at børnene trives, er mætte, spiser deres gulerødder (udover pasta med smør…), og har energi nok til cykelture og vilde løbehjulsræs. De er nok bare børn, og jeg er nok bare utålmodig – der er mantra-potentiale i den sætning!!

 

Reklamer

Grønnere græs

Udover tyngdeloven og grundloven findes der jo også andre love, som vi desværre bliver nødt til at leve med. Der er den med ostemaden. Altså den med, at hvis man taber en smurt mad, så ender den ALTID med pålægssiden nedad. Og så er der den med at det ALTID er modvind når man er sent på den. Og så er der den med, at når man har taget sin nye hvide trøje på (den eneste hvide i skabet!), så er det den dag datteren beslutter at hun vil slå til skeen med havregrød og jerndråber… og hvide bluser er bare ikke særligt pæne med orange pletter på… EEeeehhh!!!

Jeg tror de fleste mennesker kender det, at man da egentlig godt kunne tænke sig noget andet end det man lige besluttede sig at have/købe/fik med fra fødslen…  Jeg synes i hvert fald ikke det er sjældent at jeg tager mig selv i at tænke “Uh, hendes ben i de der støvler gad jeg sgu godt have” eller “den der talje ville virkelig klæde mine hofter”… ELLER “måske vi ikke skulle have købt den der cykelvogn til en halv milliard, men en cykelstol i stedet”… Men hvor de to første (selvfølgelig) stadig gælder, så kan sidstnævnte lige streges fra listen. For når det er så koldt som nu, så er jeg skisme glad for at jeg kan komme Irma i en vogn med oversejl og ikke bag på min cykel i en stol! Bbrrrr…. :-/ Til gengæld vil jeg meget gerne have et tip til hvordan man lige har en alvorssnak med sin snart 1-årige omkring, at hun da skal beholde cykelhjelmen på!! Måske er det fordi hun også har hue på indenunder hjelmen, men lige meget hvad pokker vi gør, så kan hun lige smutte ud af hjelmen – og det var jo ikke aftalen!..