Hvad du ville ønske du aldrig havde gjort!!

Jeg elsker at hade disse click-bait-agtige overskrifter hvor jeg allerede inden klikket er foretaget, har fået dårlig samvittighed på neuroseplan og skyldfølelser nok til hele vejen ind i 2025. Og her til aften faldt jeg i endnu en fælde med en artikel fra Vores Børn, hvor de interviewer børnepsykolog/guru inden for opdragelse mv. Margrethe Brun om hvad forældre aldrig må gøre – men nok gør – og hvad de skal gøre for at undskylde/angre/modarbejde. Jeg nåede ikke artiklen igennem, for jeg havde dumpet i de første tre punkter og magtede ikke at få hele pladen fuld, og dermed vinde en bodsgang og omgang tørre tæsk fra de-korrekte-forældre-punktum-dk. For jeg ved sgu da godt at jeg ikke må råbe af mine børn. Du godeste. Og jeg ved da godt at jeg ikke må true mine børn til at opnå det jeg gerne vil: Hvis du ikke gør sådan og sådan, sker der sådan og sådan. Bare rolig, det er nu heller ikke mit førstevalg udi børneopdragelse – og alligevel kommer du ud af munden i ny og næ. Til gengæld er Irma nu erfaren ud i tomme trusler nok til at afværge 100% ved at sige: “man må ikke true mor, find på noget andet”. Hermed afmonteret!

Forleden klikkede jeg på en anden artikel med en listning af 30 (eller deromkring) ting, som skader børn FOR LIVET hvis du gør det som forældre!!! DANGER DANGER!! Hold nu op, hvor er det trættende. For her var der igen et væld at ting, jeg kunne bruge som checkliste for hvad pigerne kommer i terapi for i deres 20’ere.

Og hele denne dårlige samvittigheds-mani som jagter forældre (og som vi mødre primært suger til os?? eller er det bare sådan herhjemme??) er ved at suge mig ned i et sort hul, kaldet hverdags-træthed. For ikke nok med at du aldrig må hæve stemmen, sove over dig, være vægelsindet, lægge for mange planer, lægge for få planer, være for servicerende, så skal du også kunne håndtere arbejde, pendling, madplan, madpakker, forældreintra, gymnastik med forældredeltagelse, legegrupper, højtlæsning, indkøb, planlægning af fritid – OG helst sove godt om natten, spise grøntsager, dyrke masser af motion og smile imens. Smil for fanden da!!

Jeg kan faktisk godt alt det her, og ofte kører det virkelig på skinner. Men når jeg bliver dunket i hovedet af børnepsykologer og andre kloge hoveder, så får jeg bare mest lyst til at gå kontra. Helt på tværs. Marie-2-år-i-mega-trods! For ja, jeg råber og banker i bordet, men jeg får også mine børn til at grine hver dag! Hvis Irma beskriver mig som skrap og fjollet, er mit mål nået. Ukorrekt og trøstende. Og menneskelig.

Og hermed er jeg klar til en ny uge. Det krævede lige en salgstale!! Håber også det kan hjælpe et par stykker et andet sted.

Reklamer

Vralte vralte

Jeg er helt med på, at man flytter noget vægt når man er gravid, men det her med, at man (i hvert fald i flade sko) skal gå som en stor and, har jeg lidt svært ved at acceptere – eller er det bare mig?? Shit, jeg går grimt!! Jeg er nu nået til det stadie hvor alle andre gravide ligner de smukkeste og mest harmoniske mennesker, mens jeg selv er flammende hormonel, selvantændelig (både på den svedende og rasende måde – thank you very much…) og føler mig utilstrækkelig på alle måder. Jamen er det ikke bare en skøn tid…”Den søde ventetid” my ass! De sidste to dage har jeg præsteret at råbe af Irma 5 gange (på den virkelig sure måde!) – og jeg synes virkelig ikke det er fedt. Jeg ved godt hun ikke får blå mærker af en hævet stemme, men når de vågne timer sammen med Irma i hverdagen ikke er overvældende mange, så føles 5 gange som mindst 5 gange for meget.

Hun er begyndt at blive meget bevidst om at jeg bliver sur på hende, og siger det til faren. “Mor bliver sur” siger hun. Og lidt efter “Irma bliver ked af det”. KORS! Det går jo lige i hjertet.

Og når moren er umulig, er barnet det jo også – jeg ved det godt. Men jeg er simpelthen ikke i stand til at gøre noget ved det. Vi er ude i lidt af en helvedesuge her, hvor vi i virkeligheden burde have taget nogle halve fridage og hentet Irma tidligt. For hun ER jo i gang med en fornyet indkøring efter 4 ugers vuggestuepause – og fordi der både er ferie og sygdom på stuen (blandt børnene), så er hun seriøst alderspræsident og har måske ikke så mange at lege med. Så jeg håber virkelig at vi snart kan få lov at rykke op i børnehaven – selvom det selvfølgelig giver nogle nye udfordringer.

Åh ja, det var lige en stemningsrapport fra den dårlige samvittighedsø, som jeg befinder mig på for tiden. jeg håber jeg finder redningsflåden væk herfra i nær fremtid…