Og der var skuffede børn

For tiden har vi nogle temmelig trætte og sure børn der kommer ned om morgenen. Meget modvillig start på dagen. Jeg tænker det er en kombi af sort og vådt vejr plus lidt for sene sengetider pga alle de julekalendre der skal ses. Og morgentrætte børn har det med at skjule deres begejstring for mere eller mindre alt, ret godt. Inklusiv nisseløjer. Der er ikke ret meget der er skægt eller gavmildt nok. Og jeg må ærligt sige, at det giver et knæk i motivationen sådan at blive mødt med sure kommentarer som: “Hvornår kommer nissen med en gave?” eller simpelhen bare sige den mest morgensure hrmpft-lyd, der kan komme ud af et menneske før 07 om morgenen…

Her til aften gik Olga i seng efter aftensmaden. Hun havde besluttet at hun ville stå på rulleskøjter indenfor (og jep, det må hun gerne – hun fik dem for tre uger siden, og det er bare for mørkt, koldt og vådt, at lære at stå på rulleskøjter efter børnehave udenfor!), men hun manglede de shorts som åbenbart var det bærende element i den akt… Og shortsene ville ikke findes. Så grædende lagde hun sig i sin seng – og mens jeg var ude med skraldet gik hun ud som et lys… så mon ikke vi får lidt friskere børn til morgenmaden i morgen?.. 12 timers søvn må da gøre noget!

Nå, men selv sure børn skal drilles og overraskes i december. Så i går morges havde de små nisser tilsyneladende leget sneboldskamp henne ved nissedøren. Og i morges var der chokolader i havregrynen og grøn mælk på forældrenes morgenmad.

Reklamer

Hop hop hop…

Der bliver skruet gevaldigt op for decemberstemningen herhjemme lige nu. Vi følger nu med i helt tre julekalendere fordi Irma (hende den store på snart 8!) mener, at det ikke er jul uden Bamses jul. Og hvem gider ikke bruge 20 minutter om dagen på at høre sine børn grine så meget at de får ondt i maven? Jeg ved ikke helt hvad det er ved Bamses jul der er SÅ skægt ved 5. gensyn, men gør det bestemt gerne.

Derudover har jeg lige åbnet den mindste pakke jeg nogensinde har set. Irma havde nemlig givet Nisseline en pakke med små fine hjerter i og et lille brev – og små afknækkede brunkagestykker serveret på en legotallerken. Der blir kræset for husets mindste logerende lige nu. Men ikke kun Nissen får gaver. Forældrene fik en hjemmelavet julekalender i dag. Tegnet og farvelagt og med små beskeder til den der åbner. Godt man ikke er den sentimentale type der kunne blive rørt over den slags…

Og selvfølgelig har Nissen igen takket for gaver og opmærksomhed ved at lave løjer. I morges hang tandbørster og tandpasta i snore ned fra badeværelseslampen. Olga synes det var vældig festligt, men havde samtidig en voldsom trang til at rydde op efter rodenissen inden morgenmaden…Og i morgen skal pigerne tilsyneladende hoppe ind i den nye dag… Det er jo gymnastikdag om tirsdagen så det passer helt perfekt.

Hjulpet af julekalenderen

Kors, hvor blev de glade, de piger. Alle deres forventinger blev mødt da de kom ned ad trappen i går morges. De vågnede endda før vækkeuret – hvilket ikke er normalt i hverdagene – og var så spændt på at komme nedenunder. Og nissedøren var der. Og en Legokalender. Og brevet fra Nisseline. For hulan de var begejstrede. Da jeg kørte hjemmefra var de begge kommet i tøjet og var i fuld gang med at lege med deres legopige.

Manden fandt dog Irma sidde ved spisebordet og se lidt mut ud efter lidt tid. Han spurgte hvad der var i vejen. “Jamen, det er den nissedør. Det er jo ikke en rigtig dør. Den er jo bare sat fast på væggen”… åh altså. Faren var ude i noget med nissetrylleri og hemmelige gange og alverdens ting. Og da vi i går aftes så første afsnit af Snefald (julekalenderen på DR) kunne jeg godt se genkendelsen i Irmas øjne da hovedpersonen Selma døjer med nogle klassekammerater, der driller Selma med, at hun tror på julemanden. Ikke at Irma blir drillet, men hun er nu i den alder, hvor klassen er delt op i dem, der stadig holder fast i eventyret og dem, der har vinket farvel til illusionen. Vi krydser fingre for at fantasien trods alt vinder over fornuften. Det er da sjovere!

Her til morgen havde Nisseline farvet klatkagemassen lilla – et stunt som pigerne bestemt synes var sjovt, men som ikke gav så meget salg i klatkagerne… og om lidt skal jeg ned og finde adventspakker og endnu et brev fra Nisseline frem.

Selvom jeg dybest set synes det her jul er noget værre rod, er det nu meget hyggeligt.

And so it begins

Og det skete i de dage… eller mere præcist den sidste aften i november, at voksne holdt sig oprejst fra sofaer, og mens børnene sov deres englesøvn, foldede kreativiteterne sig ud… Åh ja, 1. december. Du melder din ankomst med lige mængder glæde og pres. Du er elsket og hadet som ikke mange andre datoer. Og i præstationsangstens skær, frygter vi hvordan vi kommer til at se ud på de sociale medier. Vi prøver ikke at skele til naboens draperede lyskæder og hjemmelavede nissehuse. Vi forsøger at hvile i “vores er også godt” med et strejf af “pyt”. Og så håber vi at børnene elsker det hele og ser den lidt fallerede julepynt købt i Tiger for 4 år siden, i det magiske lys, som vi ønsker at fremstille det i. Åh ja, december… nu er du her…

I morgen fredag flytter Nisseline ind. Med samme punktlighed som altid. Nissedøren er landet og pigerne har glædet sig i flere dage. Irma i en slags dilemma, da hun også er mødt af børn i klassen, der ikke længere tror på nisser og derfor udfordrer hendes lyst til at holde fast. I morgen er lidt en særlig dag fordi det jo netop er den første dag. Så de får både kalenderbog, et brev fra Nisseline, julepynt i køkkenet og to pakkekalendere som manden ikke kunne stå for. Så må vi se hvad de siger til det.

Juleferie

Ligesom så mange andre har vi nærmest været i hi i juleferien. Det har nok været mere tiltrængt end vi anede. Vi havde en utrolig hyggelig juleaften med mormor og morfar kun 7 km væk, helt efter bogen med gavesjov og maveondt. Olga gik totalt i selvsving med gaverne og kunne på ingen måde fokusere på hvad indholdet var – og igen blev jeg nærmest lykkelig for at gaverne blir åbnet om eftermiddagen i min familie. For så blir der ro på til at nyde maden, og ikke mindst undgår vi at sidde og halvsove i sofaen med en kvart gås under ribbenene. Jeg kan kun anbefale at vende juleaften på hovedet når der er børn med – det har virket i min familie de sidste 40 år. 


En anden bonus er at pigerne kommer i seng til næsten normal tid. Og hos os er det et must da vi jo har en utålmodig fødselar der vågner kl 06 dagen derpå. Irmas fødselsdag foregik meget stille og roligt med boller og gaver hos mormor og morfar, så hjem og åbne flere pakker og få besøg af bedsteforældre til fødselsdagsbrunsviger, tur på legeplads, højtlæsning, LEGO-samling og farens pizzaer til aftensmad. Tror nærmest ikke Irma kunne have tænkt sig til en bedre dag. 


Og herfra er juleferien langsomt blevet brugt med at lege, have nattøj på, lade børnene vågne med ipad’en i skødet mens vi nyder en time mere under dynen, gavebytning, udrydning af det sidste konfekt (pissehårdt arbejde!!), løbeture (vanligt for manden, min første i et halvt år, puuuuuh), nytårsplanlægning, puslespilssamling, se Skam færdig og flere pænt sløve tiltag… Jeg ville ønske jeg kunne fortælle om de tre bøger jeg har læst, men ak, manden introducerede et meget afhængighedsskabende mobilspil som har ædt boglæsningstiden op. Et virkelig dårligt træk. Vi kiggede på hinanden i går formiddag og slettede det i stereo. 

I går nåede vi både at sende Irma ud på en legeaftale, besøge gode venner på Frederiksberg, og blive inviteret på mad og brætspil hos selvsamme legeaftale. Vildt hyggelig torsdag! Nu står den på nytårsindkøb i dag. Og lidt mere afslapning. Men først: Stå nu op og lav morgenmad, mor! 

24.december

Jeg bliver altid lidt i tvivl om jeg synes december er gået langsomt eller stærkt. For på arbejde er december nærmest spurtet forbi, og det samme ift at nå i mål med julegaver og forberedelser til jul og fødselsdag. Og langsomt ift at slæbe sig igennem to julekalendre, især med nissebandens virkelig ringe fremførte sange, og ikke mindst komme i bekneb med at finde på flere nisseløjer. Men i mål er vi i hvert fald, også selvom Irma siger fødselsdag dobbelt så mange gange som hun siger jul når hun fortæller om hvad hun glæder sig til.  

I nat er Nissen til gengæld rejst. Vi må gå ud fra at julemanden har brug for flere kræfter end normalt, så alle nissestyrker bliver tilkaldt. Retur til hovedkontoret. Hun har efterladt en hvid væg under trappen, der hvor hendes dør sad, og en lille slikpose til hver af pigerne. Nu håber jeg bare at især Irma ikke bliver alt for skuffet, hun har nemlig talt om hvor dejligt det ville være at have Nisseline med til sin fødselsdag. Men jeg synes det er vigtigt at holde tingene lidt adskilt, så fødselsdagen overskygger juleriet. Og at Irma får lov til at holde fødselsdag med yndlingsting, livretter og hurraråb – uden forstyrrelser fra nisser og juletingeltangel. 


I morgen mangler jeg kun at pakke en mandelgave ind, pakke en taske og slæbe et uhyre stort antal pakker ud i bilen inden vi bevæger os mod Brøndby. Der skal nok også lige læses det sidst kapitel i Julekalenderbogen, og nydes den sidste stump på kalenderlyset. Så sætter vi alt ind på julehyggeriet, en enkelt dag mere. 

Må i allesammen få en skøn juleaften!!! Håber den bliver bedre end normalt, at anden bliver særligt saftig og rødkålen særdeles smagfuld. Håber I er omgivet af dem I holder af, og krammer dem mere end I plejer 🙂 Stort kram fra mig 

23.december

Der var hul i julekalenderen i går. Pigerne sov hos mine forældre og brugte hele formiddagen på at bage jule-småkager. Rigtig dejligt for alle parter. Og ingen har tilsyneladende savnet nissen. Vi brugte friaften til at gøre hver vores ting. Manden havde venner på besøg til brætspil og jeg var i byen med kolleger, og kom lidt “træt” hjem. Temmelig sent. Og med en stærk smag af gin i munden.. 

Her til aften har jeg pakket de sidste pakker ind og julen kan nu bare komme an. Og i morgen står den på konfekt, havregrynskugler og lidt fødselsdagsforberedelser. Satser på at blive ramt af sukkerchok lige omkring frokost. Passende juleferie-tilstand!!

Rodenissen har åbenbart også ordnet gaver, men er igen megadårlig til at rydde op. Blir nødt til at opdrage på hende før næste år. 

21.december

Det er på ingen måde kun forældrene herhjemme der er ramt af ferietrang! Begge piger er helt færdige når de rammer dørtærsklen og der er nærmest kun en forkert ske ved aftensmaden til at vælte hele læsset… Olga endte med at gå i seng kl 18 i dag, sur og træt lagde hun sig i vores seng, og har sovet lige siden. Jeg forsøgte at bære hende ind til sig selv da Irma gik i seng, men for en time siden kom hun retur. Vi burde afgjort være mere hardcore på sovning, men jeg magter det ganske simpelt ikke. Sidste år smadrede vi helt og aldeles nattesøvnen i juleferien da vi hængte Olgas sutter på suttetræet tre dage før jul – orker ikke den slags igen. Denne juleferie kræver søvn. Og om det så blir med eller uden børn i armhulen er jeg så godt som ligeglad med! 

Pigerne og jeg fik risengrød til aften, Nissen er tilfreds. Så i morgen hygger hun om os med levende lys og små nisser på bordet 😊 

20.december

Løbet tør for ideer??? Hvad snakker I om? 


Kors, det er mandag. Morgenkaos med sure børn og smadret tallerken. Alt for meget ipadtid efter hentning og kulrede børn, der vil have slik i stedet for aftensmad. I morgen er der morgenmad på skolen, og jeg pjækker og tager på arbejde i stedet. For nogle gange må der arbejde til før man rigtig kan glæde sig til juleferien. Giver det mening?? Det er den logik der virker for mig lige nu. I morgen er det dælme allerede den 20., jeg burde bruge mere tid på at forberede den sidste gaveshopping og hygge med at lave julekonfekt, men har kun lyst til at se mere Skam og iføre mig en meget stor sweater… nu skal den her mandags-stemning forlade min krop, soves væk. To dage til juleferie, og ingen vækkeur. Det skal blive godt! 😊

19.december

“Mor, mor, mor, der ligger gaver fra Nisseline”! Og godmorgen nemme søndag 😄 Sikke en begejstring de her adventsgaver vækker, og jeg nyder virkelig at dele ansvaret med den gavegivende nisse aka mormor. 

Jeg må dog erkende at Olgas glæde for al nisseriet ikke længere er på linje med storesøsters. Den lille kyniker (åhjo) spiller et fint spil om morgenen, og når hun så er alene med faren lader hun bomben falde. Forleden da Nissen havde lavet risengrød til morgenmad, og faren fulgte Olga i børnehave, havde hun sagt: “Det var jo ikke Nisseline der lavede grøden. Det var mor”. Faren prøvede at benægte, hvorpå hun sagde: “hvis ikke det var mor, så var det dig, far”. Ret nøgtern ung dame. 

I dag var vi til jule-nabohygge med bingo, gløgg og æbleskiver. Og med julemanden der kom og delte navngivne slikposer ud. Sikke et hit. Alle ungerne var ellevilde. Indtil Olga med en tivolistang i hånden gik hen til julemaden og sagde med en vis konstateren i stemmen: “du er ikke den rigtige julemand”. Så er den rette stemning sat… jeg var nærmest bange for at ville blive sendt hjem fra det gode selskab… 


Vi fortsætter dog ufortrødent med nisserierne nogle dage endnu, og endnu en gang har Nissen bestemt hvad pigerne skal have på af tøj i morgen, og hængt det hele op på gavebåndstøjsnoren i køkkenet. Så ser vi hvad den lille nissefornægter siger til det.