Ting jeg ønsker mig…

  • Alting i stereo – jeg får ofte arrangeret mig så jeg kan nå tingene på den side med en ledig arm, mens jeg ammer. Men pga en virkelig ikke særlig stabil hjerne, så er den valgte side ofte ikke den rigtige… Og så sidder jeg med computer, fjernbetjening, thekop, snoller og stofbleer uden for rækkevidde…
  • En ekstra arm – har I tænkt på hvor fedt det ville være hvis graviditeten både resulterede i baby og en 3. arm?? Jamen hvor ville det bare være skide nyttigt. Grimt, men smart… Og hvis dette ønske blev opfyldt, behøver jeg heller ikke ønske nr. 1.
  • Udskiftning af lænd og skulder – havde glemt hvor meget en 4 kg baby kan sætte en fuldt funktionel krop (aaargh okay så…) ude af drift…
  • En overbevisning om at jeg gør det godt nok som mor – den kommer vist på ønskesedlen igen næste år (og næste, og næste…)
  • Et hjerte der ikke er gået i tuuuuuuusind bitar (så fik I den også på hjernen…) – Mange havde advaret, men kombiner en følsom mor med søvnmangel og hormonelt kaos, og du har en grådlabil kvinde, der slås med at opfylde behovet hos både nyfødt og 3-årig. Jeg var som sagt advaret, men som med så meget andet, så skal det mærkes på egen krop!! Irma har for tiden så godt som ingen lunte, og hendes humør skifter uden varsel. Hun bliver rigtig vred på især mig, og kommer med udbrud som “du bestemmer ikke over mig!!” og kommanderende gør-som-jeg-siger-sætninger… Dem håndterer jeg meget bedre end da hun i går sad her i køkkenet og legede, da jeg gik ind for at skifte Olga, og grædende sagde “jeg er helt alene!”. Puuuuh, sikke en mavepuster.

Jeg ønsker mig også nyt tøj, lækre cremer og almindeligt tøselir, men satser nu ikke på at julemanden kigger her forbi…

Reklamer

Normalisering på vej

Så nærmer hverdagen sig. Ja, det er jo ikke fordi jeg selv skal på arbejde, men der skal manden. Fra i morgen. Så nu er vækkeuret sat til ufatteligt tidligt, for første gang i det der føles som flere måneder. Og vi skal til at få en dagligdag til at fungere, hvor nogen skal ud ad døren til en bestemt tid, og hvor jeg skal sørge for at Irma kommer i børnehave inden der er morgen- (og i denne måned jule-) samling. Hver morgen hører de en fortælling om Nissen Egil, der på skift besøger alle børnene på stuen. Irma var så heldig at være den første der havde Nissen med hjem… Så kunne vi selvfølgelig sætte standarden (nok ret lavt…) ved at have den søde (læs: nemme…) nisse på besøg. Ham der gemmer kalendergaverne, forlanger pyntet juletræ i stuen og farver mælken blå. Tja, det var så alt et par nybagte forældre kunne komme på..

Og bortset fra det med kalendergaverne og det pyntede træ så er der ikke meget juleri herhjemme. Jeg havde sådan glædet mig til at se julekalender med Irma i år, og det virkede helt perfekt at de på DR sender Bamses julerejse. Første afsnit var da også et kæmpehit. Irma lå flad af grin flere gange og ville gerne se mere da det var slut. Rigtig godt tegn. Men allerede 2. december stoppede julekalender-showet her hos os. I slutningen af episoderne kan Bamse høre bjældeklang, og kigger op på himlen, på julemanden der flyver forbi i sin kane. Og her fik Irma et mindre angstanfald! Hun bakkede helt ud af stuen, grædende, og ville have vi skulle slukke for fjernsynet. Jeg skulle gå med og hun ville så langt væk fra fjernsynet som hun kunne komme. Det kom ikke ligefrem som en overraskelse at hun sov uroligt den nat…

Det er stadig en gåde hvad det lige præcis er hun blev bange for, og vi har forsøgt at tale med hende om det. Uden succes. Så nu er Bamses julerejse et absolut no-go.. Vi nøjes fra nu af med små julefilm og håber vi holder os på den ufarlige sti!!

Og hvad sker der ellers i babyboblen? Nok hvad man kan forvente: Helt usandsynligt meget amning, skiftninger en masse, tøjvask i lange baner… Og selvfølgelig en forelskelse i et lille væsen, der størstedelen af tiden, er glad og tilfreds 🙂 Nu vil jeg gruble videre over morgendagens logistik og forhåbentlig også få lidt søvn. Det ER gået op for mig hvor forskellig den her barsel blir fra den forrige…