Selfie-interview

“Hvordan går det med at være blogger, Marie?”

“Tjooo, måske ikke helt så godt som jeg havde forventet! Jeg havde nok troet, at mere hjerneindspark i dagligdagen ville give en eksplosion i blogskrivningen, men jeg må sige, at hovedet er lidt fyldt med ret mange ikke-blog-relaterede ting for tiden”

“Er det noget du har lyst til at fortælle dine læsere om?”

“Altså ja…men det er nok bare ikke så forfærdeligt spændende… det handler om hverdagslogistik og madplaner. Det handler om at huske at lægge mobilen væk i timerne sammen med børnene, og opdage hvor afhængig jeg egentlig er. Det handler om at huske at kysse på min søde mand. Og det handler om at drømme om hus og have – igen!

“Hus og have siger du?”

“Jeg ved godt vi har snakket om det før, hvor det ikke blev til noget som helst. Hjemmet blev ikke solgt, vi var ærgerlige, men praktiske. Vi gik over til at sætte lejligheden i stand og fikse den op så vi havde lyst til at blive her et par år mere. Og så skete sommeren! Med godt vejr og mange hyggelige timer i haver rundt omkring hos venner og familie. Og Irma, der elsker at være ude – hele tiden! I går da jeg nærmest tvang hende til at lave perler med mig, sagde hun efter et par minutter: Det er kedeligt at være inden for… Så have må der til! Vi sætter lejligheden til salg igen”.

“Og nu tror du pludselig den kan sælges?”

“Ja… jeg er bombesikker… eller….Altså hvis der er nogen derude, der er interessede i en stor lejlighed på Amager, så sig lige til, ik?”

“Hmmm…og sker der noget med børnene?”

“Ja, der sker bare så mange ting hele tiden”

“Du kan måske uddybe?”

“Jo, Olga kan efterhånden stå selv, sådan uden at holde fast i noget. Godt nok kun omkring 15 sekunder ad gangen, men det er da alligevel også noget. Hun er også blevet ret glad for sin vuggestue, hvilket er enormt fedt! Irma er såmænd bare glad og tilfreds. Hun har lige haft en periode med ret mange uheld – toiletrelaterede uheld – men vi krydser fingre for at det er slut nu. Vi har i hvert fald snakket rigtig meget med hende om det, og der har ikke været noget i fire dages tid. Hende og Olga hygger sig også mere og mere sammen, både faren og jeg var i hvert fald helt færdige over søstrene grineflip i eftermiddags på turen hjem fra mormor og morfar. Vi arbejder dog lidt på at blive bedre til at dele, og at man ikke må hive i hår, men sådan er der jo så meget”

“Har du oplevet noget anderledes i denne uge?”

“Ja sgu! Jeg har været til fest. På mit arbejde. For første gang i alt for lang tid, og det var vildt skægt. Tror måske også jeg formåede at blive lidt pinlig og fortælle lidt for meget om mig selv… “

“Jamen så er alt jo som det plejer… Har du nogle afsluttende bemærkninger inden vi slukker for diktafonen?”

“Jeg har lært noget i dag som jeg gerne vil dele. At man nogen gange skal lytte til baby-kostrådene. I dag da Irma skulle have is hos mormor og morfar, fik Olga også en lille portion. Lidt senere da der også kom kage på bordet, skulle hun da også lige smage det. Da hun så en time efter putning her til aften, sad op i sengen og så meget ked ud, tog jeg hende op og gik lidt rundt i soveværelset. Og det var så her Olga kom ud med hele dagens madindtag, udover sig selv, moren og temmelig meget af gulvet i soveværelset. På to minutter var der gang i tøjskift, fyldning af badekar og gulvvask. Olga faldt heldigvis hurtigt i søvn igen, men stakkels hendes lille mave – bare fordi moren er lidt laissez-faire på en søndag… Ikke mere sukker til yngstebarnet”

“Tak for interviewet, det kan være vi klipper lidt i det”.

“…selv ta…”

Reklamer

Der er længe, længe til…

Klokken nærmer sig 5.30 og jeg har været vågen i ca. en time. Mine tanker er simpelthen alle steder, og jeg kan slet ikke samle mig om at falde i søvn igen. Så nu har jeg overgivet mig, er stået op, sat mig i stuen med stearinlys, computer og snart en kop the…

Hele dagen i går stod i konfektens tegn, og der er nu lavet 4 forskellige slags – mit hjemmelavede indlæg til julemenuen. En af mine gode veninder var her, så vi kreerede alt i dobbelt-portion, så der både var til familien i Brøndby Strand og Bagsværd.

Efter 5-6 timers forholdsvist intensive timer i køkkenet, var vi begge temmelig flade, og begge med konfektskader: Meget ømme håndflader af at rulle nougatkugler direkte fra fryseren, og senere marcipankugler med nøddefyld. Pyt med det, jeg tror faktisk det er det hele værd. Lækkert ser det i hvert fald ud 🙂

Der er nu 6 dage til termin, og måske kan jeg bedst beskrive min sindstilstand ved at sammenligne den med de temmelig mange børn, der heller ikke kan sove, fordi de glæder sig helt sindsygt til jul! Jeg er spændt, nervøs, bekymret, afventende og glad i én pakke… Og jeg tror også det er nu at jeg må medgive, at jeg er faldet lidt i et ego-hul: Der er faktisk ikke noget der er mere interessant end den fødsel der ligger lige rundt om hjørnet! Jeg kan uden problemer tale om det hele tiden, og mine tanker er tilsyneladende så proppet med konceptet, at jeg ikke engang kan sove… Sidste gang jeg mindes at have haft det på samme måde er for omtrent 15 år siden, da ALT hvad der foregik i mit liv var hele essensen af at befinde sig i egoismens epicenter… (Min Mor vil nok kunne sætte er par vendinger på den tid – de år hvor man et eller andet sted er lovligt undskyldt, men som man nok senere i livet alligevel bør sige undskyld for…)

Nu er klokken blevet 6, og jeg har nu vedtaget at det ikke længere er nat – maven rumler og det er morgenmadstid!!