Har jeg fødselsdag igen i morgen?

Når man har haft en dejlig dag og ikke vil have at den skal slutte, spørger man faren lige inden hovedet rammer puden: “Har jeg fødselsdag igen i morgen”? Åh, skuffelsen bliver desværre tydelig når der hverken er gaver, flag eller varm kakao på morgenbordet, og når moren tilmed stryger ud af døren før kl 7 – ikke mere fødselsdag før om alt for lang tid.

Olga har uden tvivl haft en dejlig dag – en morgen med gaver, pandekager og leg med storesøster. Og Irma kom listende hen til mig kort efter Olga havde åbnet pakker med spørgsmålet: “Olgas gaver er da også mine, ik? Vi deler vores legetøj, ik?” – Jeg mindede hende om at hun selv har fødselsdag om en måned hvor hun nok også får nogle ting, som bliver svære at dele, selv med søsteren. Men jo, bortset fra det, plejer der faktisk at være en god grundlæggende deleregel herhjemme. Bare utrolig svært at gennemføre, når alt er nyt og nærmest glinsende. Fire styks bedsteforældre ankom lidt over middag, og gaverne blev nærmest flået op. Ikke meget pli over sådan en fireårig… Taksigelserne kom dog også, bare lidt sent.

Hvis man sorterer utålmodigheden fra, er der nu noget skønt over en fireårig, der bare nyder at have alle sine yndlingsmennesker omkring sig. Det er ren kærlighed fra start til slut. Ingen skuffelse, kun nydelse! Hun har fået et utal af kram og kys, og har siddet på næsten alle skød til flere kram. Rockernyder al opmærksomheden og den tryghed som alle disse gode mennesker emmer. Hun faldt i søvn nærmest før hovedet ramte puden og endda med et smil på læben. Og bortset fra de ture vi har med hende (stadig dagligt, men dog mindre end tidligere), er hun generelt pænt tilfreds med tilværelsen. På den måde er hun altså en spøjs pige, der udadtil virker nærmest i balance med masser af charme, plus lige dele generthed og  fandenivoldskhed. Hun leger godt, både selv og med andre, og kan både cykle, løbe på løbehjul og netop begyndt at øve sig på at drible. Alt i alt mild og god. Og så alligevel ikke. For hun evner at sige fra, og sige stop og markere, at nu gider hun dælme ikke mere. Ingen indestængte følelser på de 110cm! Og selvom det til tider er både svært og opslidende, så er det jo også elskeligt. Selv på aftner hvor jeg er den dumme mor, kommer hun stadig snigende ind i smørhullet og maser de kolde fødder op mod mine lår. Jeg nyder det mens det findes. Kysser hende på panden og sover videre. 4 år, og hun er stadig min lille kælepotte. Hidsig og kærlig – og kan allerede nu slå store bøvser til farens store fornøjelse. Det upassende fortsætter et godt stykke ind i fremtiden!!

Fjollefis

8 børn, 20 pølsehorn og kakao ud af næsen…

Første fødselsdagsfejring hjemme. Og den meget-tæt-på-4-årige måtte lige tage en lur i eftermiddag ovenpå strabadserne (den selvsamme næsten-4-årige som i morges fik en nedsmeltning og slet ikke ville have at børnehaven skulle komme på besøg, da hun ikke kunne finde ud af hvor gammel hun var: “Er jeg stadig 3 et halvt eller er jeg 4”? “Du bliver fire på søndag, så du er næsten 4” = STOR KRISE!!)

Krisen blev heldigvis afblæst ved hjælp af farens geniale afledningsmanøvre “Skal du se ballonerne som mor har købt?”, og så var alt godt. Lidt før de skulle gå fra børnehaven, gik jeg derned og satte balloner op på halvdelen af lygtepælene mellem børnehave og hjem. Der var en til hver af børnene – og lidt ekstra i tilfælde af bortfløjne slagser… Det var en total kopi af en 4-års fødselsdag vi holdt for storesøster for tre år siden. Ungerne synes det var vildt skægt at fange ballonerne, og gik meget op i at de forskellige farver.

Hjemme fik de afmonteret flyverdragter og fløj direkte op på 1. salen – op til alle legesagerne. Alt blev vist leget med: Barbie, klæd-ud-kjoler, lego og køkkenet med legemaden. Fisme praktisk med store dobbelt-værelser!! Der var vist et par stykker der gik på opdagelse i stuen på 2. og en af pædagogerne spurgte nysgerrigt til det manglende fjernsyn, og stillede det spørgsmål jeg har småklukket over resten af dagen: “Ja, altså, undskyld jeg spørger, men når man ikke har noget fjernsyn, hvad laver man så om aftenen??”…

Vi afledte legen på børneværelset med frugt og juice – og lidt senere boller, pølsehorn og varm kakao. Et par af ungerne fik et grineflip (noget med at puste luft på hinanden igennem gennemsnaskede sugerør tror jeg…), og sådan blev bordet pludselig sprøjtemalet med kakao. Og så var der sang og gaver fra børnehaven. Sangen blev dog lidt for lang for Olga, da hun halvvejs igennem afbrød (primært de voksnes) skønsang for at bede om et pølsehorn mere…

Pludselig var der gået to timer, og børn, pædagoger og balloner drog hjem igen mens hovedpersonen fik lov at blive hjemme iført sin favorituniform: Undertøj. Hun mente bestemt at have haft en god fødselsdag – med stadig lidt mere i vente på søndag.

For 1453 dage siden

Nu er der kun en uge til at Olga bliver 4 år. Og jeg skal nok komme tilbage med indlægget om hende og de mange ting hun har givet os i løbet af de seneste år. I ugen der kommer skal vi både have børnehaven hjem på besøg og have 4xbedsteforældre til at komme og fejre og rockerforkæle den lille fødselar. Børnehaven har ikke været her før – mest fordi vi havde boet her i Albertslund i cirka tre uger, da Olga blev 3 år, men også fordi hun på sin fødselsdag sidste år skvattede ned af trappen og slog hul i hovedet… Så i stedet for at dele frugt og godter ud, tog hun med moren på skadestuen. I virkeligheden siger det bare rigtig meget om Olga og hendes væsen, for jeg kan ALDRIG forudsige hendes handlinger og reaktioner. Når jeg mener at have forstået hende til fulde, vender hun 180 grader og gør det modsatte af hvad jeg havde forventet. Mere om det senere på ugen…

Lige nu sidder jeg og skriver mens ismaskinen i køkkenet snurrer – det er en maskine jeg har lånt af min mor, da jeg på ingen måde ville kunne styre at have den slags easy-fix-maskiner i hjemmet – så er første del af Olgas islagkage in the making. Jeg kender nærmest ingen der er så glad for is som hende, og da hun ikke er den store kagespiser, og heller ikke er til flødeskum, var de vanlige fødselsdagsmodeller ikke rigtig på tapetet, og det her blev den fødte løsning. Faren mener dog ikke at man i vores familie kan have en fødselsdag uden en ‘føsdagsbrunner’, så vi er nok ude i dobbelt-op på kagefronten… Så er bedsterne hermed advaret!!

Og nu er det sengetid for mødre, der var ude og fejre årets første julefrokost i går, og som sov i køjesengens underkøje hele natten med en hostende datter som sovebuddy… Zzzzz…

Nemme ting som man lige kan underholde omtrent 10 4-årige med på torsdag, modtages i øvrigt med kyshånd!! Vi har nemlig taget fri, og købt ind til mad – men har derudover planlagt lige præcis ingenting…

Fødselsdagsweekend

I fredags blev jeg 37, og helt efter bogen, måtte jeg minde pigerne om, hvad man skal huske at sige når mor har fødselsdag. I det mindste kendte de begge svaret. Jeg havde bagt en ordentlig brunner, så der var både til kolleger, eftermiddagskage derhjemme – og sågar både til lørdagsfejring og til naboen… Ret stor bradepande. Bortset fra at vi tilsyneladende svømmede i brunsviger, blev jeg forkælet af min familie med flag, god deli-mad, gaver og store kram! Ikke værst.

I går havde vi arrangeret en ret god deal, hvor min mor, pigerne og jeg, tog til koncert med Rosa fra Rouladegade, mens min kære mand og min far blev her og lavede mad til os alle. Koncerten foregik i Brønden i Brøndby Strand, og der var pakket med forældre, bedsteforældre og børn – sidstnævnte med deres yndlingssovedyr. Det var en fest, og begge piger synes det var ganske fantastisk. Jeg fik naturligvis ikke taget et eneste billede, havde alt for travlt med at spille luftguitar, klappe på bestilling og synge sammen med Irma og Olga.

Og søndagen er brugt på gode ting som at løbe op og ned af Herstedhøje, spise is og kigge på fugle, være i Fætter BR med en, der skulle bruge sine sidste to tandfe-mønter, løbe tur (min første i dagslys, jotak!), se film med ungerne og så liiige en sidste ting… For denne weekend er også en slags wake-up-call til moren om, at vi i høj grad har to autoritetsudfordrende i vores fold! Faren synes naturligvis at det er en kæmpe styrke, at pigerne vokser op og forholder sig kritisk til autoriteter, moren ville ønske det samme, hvis ikke lige det også inkluderede hende selv. For pokker! Irma har to gange i denne weekend svaret med bemærkningen “Det gider jeg sgu da ikke”. Mega-københavner-barn! Og rimelig provokerende.

Olga har været totalt uden for nummer, og uden at nogen har lagt mærke til noget før i morges da manden trak mørklægningsgardinerne op i soveværelset, malet med grøn tusch på væggene. Jeg aner ikke hvornår hun har gjort det. Men jeg har udover de andre hyggelige gøremål i dag, prøvet at rense det af med sprit, vådservietter, vand og sæbe – til sidste givet op og bare hentet den rest vægmaling vi har i skabet, og været over væggen med en rulle – 5 gange!! Da jeg i morges stod med måbende ansigtsudtryk og spurgte hvad hun havde lavet, blev hun spontant så ked af det, at det ikke hjalp at skælde ud. Hun vidste udmærket godt, at hun havde gjort noget meget forkert. Men okay, den hjemlige autoritet tabte stadig mælet da hun spærrede øjnene op i morges…

Og det det alder, det går sgu meget godt med det. Ingen krise endnu. Jeg klipper godt nok håret af i morgen, men det er kun fordi det trænger…

På gensyn, jul og nisseløjer

Så er vi kommet levende ud på den anden side. Det har været en hyggelig december, men dælme også en lang og travl en af slagsen. Nu har vi overstået fødselsdag, jul og nu kan afslapningen for alvor gå i gang – særligt efter at have haft en nat med både opkast (og cirka fem maskinvaske til følge…) og et hysterisk anfald klokken 05… Puha. Begge piger har nydt decemberræs, jul og fødselsdagsfejring – og jeg skal jo hellere ikke sige mig fri for, at have nydt hele baduljen også. Jeg elsker alt lige fra de obligatoriske æbleskiver og den hjemmelavet konfekt og småkager, til nisserierne, forventningerne og gaveoppakningen! Begge piger nåede også at køre totalt i selvsving med gaverne juleaften – til trods for at det bare var os fire. Olga måtte nærmest tvinges til at stoppe op, og lige kigge på noget af det hun havde fået, før hun kunne hygge sig med det – ellers skulle papiret bare flåes af, jo hurtigere desto bedre. Til gengæld var hun så god den 25. på storesøsters fødselsdag. Begge piger var kommet senere i seng end vanligt, og Irma var vågen før det overhovedet var tænkbart at vi andre fik øjne – så da jeg havde nærmest voldkrammet hende til at ligge stille og sove lidt mere i cirka 20 minutter, måtte vi stå op og gøre morgenmaden klar. Og da Irma lidt senere gik op for at vække faren og Olga, var det første der kom ud af Olgas mund “I dag er det Irmas fødselsdag, hurra, hurra hurra”. Så sødt!!  

 Irma var fuldstændig i hopla over at fylde 6 år, at få flere gaver og puste lys ud – på både tog og kage. Hun blev først beriget med en Elsa-kjole af moster (!!!) og dernæst en rød cykel af mormor og morfar! Så kunne dagen ikke rigtig blive bedre. Og da gæsterne var gået, tog vi fire i biffen og så Radiserne. Sød og hyggelig film!! I dag har vi haft bedsteforældrene på besøg, så endnu en dag med gaver, forkælelse og masser af hygge!

Og jeg har pakket julen ned…Lige så dejlig som den er, lige så skøn er den at pakke væk. Juletræet står og taber sig selv og skal i høj grad køres på genbrugspladsen i morgen. Og Nisseline tog sin afsked allerede natten mellem juleaften og Irmas fødselsdag. Lidt vemodigt, men med fuld accept af pigerne. Det virkede på en måde troværdigt at hun var rejst dér.  

 Åh, det blev et lidt rodet indlæg det her, beklager. Men måske et meget godt billede på hvordan julen også har været… Jeg ønsker alle en glædelig juleferie, et ønske om raske børn og mænd, og at bruge så lidt tid på gavebytning som muligt.

 

I dag er det Ooolgas føøø’selsdag

En helt almindelig setting på en ganske almindelig adresse i Danmark. Familie vågner. Mor sætter boller i ovnen og går i bad. Får selskab af ældste datter på badeværelset, som taler i ét væk om lillesøsters fødselsdag og de gaver hun skal have. Mor, far og ældsten vækker fødselsdagsbarn med sang og flag, og vi går allesammen ned for at se morgenbord med gaver, flag og lys på bordet (ja, lysene blev så aldrig tændt, for hvor pokker har vi overhovedet nogen lighter henne??). Begge børn er pænt kørt op, men familien får omsider sat sig til bords og der bliver stille og roligt (læs: flået og revet) pakket gaver ud. (Og der viste sig at være både Elsa-Barbie og Sofia-prinsessesko, så fødselsdagsbarnet var meget begejstret.) Herefter går børnene op og leger med det nye legetøj, men da fødselsdagsbarnet så gerne vil ned igen, glider hun i de nye prinsessesko og slår hul i hovedet…

Og her sluttede så det med den almindelige familie… for nu ville jeg gerne have fortsat med at fortælle hvordan Olga skulle dele frugt ud i børnehaven, have haft en dejlig dag hvor hun kunne vise gaver frem til alle vennerne, og herpå vende hjem til endnu mere fest og sang. Men nu har hun været hjemme og slappet af, er blevet limet i hovedet på skadestuen og har fået chokolade i stedet for rugbrødsmadder til frokost – bare fordi… Øv! Hun har vist ikke fået en hjernerystelse, men “bare” et hul i hovedet, men den flydende Panodil er klar i køleskabet, hvis symptomerne skulle melde sig.

Lige nu sover hun middagslur og vi andre gør klar til familiebesøg om lidt. Irma bliver hentet af bedsterne og mit gæt er, at hun har talt og talt og talt siden hun blev hentet… Der skal pakkes gaver op, spises kagemand og drikkes varm kakao. Så om lidt er vi igen tilbage til fortællingen om den helt almindelige familie i Danmark – nu bare med lim i baghovedet…

Tillykke med fødselsdagen, min lille skat! Du er så givende og lattermild, så legesyg og entusiastisk. Og med dit helt eget temperament og syn på livet. Jeg elsker dig helt op til solen og tilbage igen!

3 uger, 3 år, og snart kun en måned til jul

I morgen aften skal jeg for første gang hænge fødselsdagsflag op i det nye hus. Og fredag morgen sætte det lille trætog med lys og tallet 3 på bordet, sammen med nybagte kardemommeboller, gaver og sang. Olga har talt ned i mange dage til hvornår hun bliver tre år, og vi har talt om gaveønsker, kager med Frost-motiv og hvad der skal ske henne i børnehaven. Hele fødselsdagskonceptet bliver bygget op af storesøsteren, der glæder sig mindst lige så meget som Olga. Ikke mindst pga. den udtalelse der kom fra Irma forleden aften: “Når Olga har fødselsdag, så får jeg nemlig også gaver”… Den brugte vi lige lidt krudt på ift. nogle forventninger og sådan noget med at glæde sig på andres vegne. Regner med at vi tager den snak igen på nogenlunde samme tidspunkt næste år…

Olga får ikke en Frost-kage som Irma ellers har fablet om i flere uger. Hun skal naturligvis have en kagemand med slik på. Ingen fødselsdag uden brunsviger (det står vist stadfæstet ved lov et sted!). Og børnehaven skal have frugt. Bum. Der er en skrap sukkerpolitik i Albertslund kommune, så frugt er det eneste, der må deles ud. Måtte lige tøjle min ærgrelse over ikke at kunne dele noget bagværk ud, men nu hvor den er landet, så er det faktisk lidt en lettelse. Det der med at skære en vandmelon og en ananas i mundrette bidder og placere på et fad, virker ret rart lige nu.

Og så er vi så heldige, at alle fire bedsteforældre kommer på besøg på dagen på fredag. Til både brunner og aftensmad. Jeg kan allerede regne ud, at Olga hellere vil have læst bog højt af dem alle hver især end at pakke gaver op. Det plejer at være sådan hun bedst skaber bånd: Ved kram, sidde på skødet og højtlæsning.  Og helt ærligt, er der noget mere hyggeligt end det?

Jeg havde så nok håbet at alt ville være på plads når det blev fredag. På fredag har vi nemlig boet her i 3 uger, og hvor lang tid kan sådan en omgang pakken-ud-sætte-hylder-og-vægge-op-og-falden-til egentlig tage? Tja, mere end 3 uger må jeg nu erkende!!! Ved faktisk ikke rigtig hvad jeg havde forestillet mig! Nu kan jeg kigge omkring og se, at vi skal have gæster, mens der ligger rockwool under trappen og der står gipsplader og ligger værktøj på det meste af 1. salen. Jeg er ikke ligefrem tilfreds, men jeg kan lige præcis gøre nada ved situationen. Vi sover fortsat på en sovesofa fordi vores madras er fem uger undervejs (og blev bestilt fire dage før vi flyttede…), pigernes værelse mangler den hygge og ro, som vi gerne vil give dem, men som boremaskiner og værktøj ikke ligefrem indgyder. Og vores stue på 2. sal er heller ikke færdig, her mangler både billeder på væggen og et lærred i loftet. I weekenden bliver vores vægge på 1. salen nok færdige, og så kan vi lavet en aftale med en maler og få sat de sidste ting op. Min kære mand prøver at få mig til at acceptere, at vi ikke er færdige før til jul, men det huer mig ærligt talt ikke.

Og apropos jul…så påregner jeg en hel måned med nisseløjer igen. Den nye nissedør er købt og ligger klar, nu skal vi liiiige have sendt det brev til Nisseline, hvor vi fortæller at vi er flyttet, så hun kan finde herhen…

 

14 børn, 2 pædagoger, ugennemtænkte pølsehorn og masser af glasur…

Det tager lidt på kræfterne at køre sådan et børnearrangement af. Vi fik begge piger ud af vagten i morges, og jeg styrtede tilbage og hjalp med at gøre de sidste ting klar. Der var lidt oprydning, formning af kanelsnegle, glasur der skulle farves, kakao der skulle lunes, boller der skulle formes, og pølsehorn der skulle rulles. På halvanden time… Og nej, det her er ikke et program jeg vil anbefale hvis du kun er én i køkkenet! Jeg hentede de afgangsklar børn i børnehaven, og Irma og jeg førte trop hele vejen hjem. Vejret var sådan set fint på det tidspunkt, så vi legede lidt i gården og drak varm kakao med flødeskum.

Oppe i lejligheden duftede der så vildt af hjemmebag, at børnene stort set instinktivt blev sultne. Så ret hurtigt linede vi op med smørsmurte boller og pølsehorn. Og her var det så, at INGEN af os havde tænkt tanken omkring svinekød i pølser. Jamen for filan, hvor dumme kan vi være? Sidste år var vi altså en del mere tjekkede hvad det angik. Nå, de tre drenge fik lidt flere boller, og så var skaden heldigvis ikke større.

Børnefødselsdag

Højdepunktet var da ungerne lidt senere skulle have kanelsnegle, og vi havde lavet tre skåle med hidsigt farvet glasur (Irma havde valgt lilla, gul og grøn) og sukkerkugler. Så var der dømt pyntning til den helt store guldmedalje. Ret simpelt! Resten af tiden var der fri leg, og manden fik lov at agere gamemaster, da et par af drengene viste interesse for nogle brætspil…

Men altså, bortset fra det med pølserne, forløb alting helt perfekt.

Ovenpå alt det hurlumhej er jeg helt kvæstet, hvilket betyder at Nisseline også er lidt hyggesløv… Hun har fundet alle de fine store barbapapa-puslespil frem og samlet dem alle sammen. Og i morgen er der dømt juleferie! Tror nok det betyder lidt ekstra i posen til alle😉

Puslemani

Fødselsdagshjælper-nisse

I søndags fortalte jeg stolt om min meget tålmodige store datter, der sagtens kunne vente på at lillesøsteren vågnede før hun åbnede sine adventsgaver… I morges, var det godt nok svært for hende. Her lå den kæmpestore pakke lige foran nissedøren – og der lå endda et par små chokoladekranse ovenpå…åååååååhhhh. Lidt i 6 kom hun ind til mig og bad om at få lov til at spille Ipad. Det fik hun lov til. 20 sekunder efter kom hendes små fødder spurtende ind til sengen: “Mor, der ligger en stor gave og der er også chokolade. Må jeg godt åbne den?… Og må jeg godt spise chokoladen?”. Hun fik lov til at spise den ene af kransene (der var 2 til hver), men der var sørme kun Olgas tilbage da vi stod op… Og hun var virkelig ærgerlig over, at hun skulle vente med pakken. Juletiden er hård ved de utålmodige!!

Men jeg må virkelig anbefale de her Barbapapa-puslespil igen. De er megagode, og det her i Netto var en hel del billigere end de andre vi har købt i tidens løb. Så go go, mens de stadig er på lager.

Jeg morer mig lidt over, at alle forandringer herhjemme er nissens værk. Jeg havde hængt nogle julestjerner op i går aftes: Nissen. Manden går hjemme og kæmper med noget sygdom, og havde glemt en kiks inde på børneværelset: Nissen. Der er kommet blomster i vindueskarmen: Nissen.
Nu er nissen for alvor flyttet ind!

Og her til aften har Nisseline meldt sig som en hjælpsom sjæl. I morgen får vi jo børnehaven på besøg, og der skal bages og gøres klar med alverdens ting og sager. Og Nissen har simpelthen været så sød at puste de 20 balloner op som når børnene er fulgt i institution, (formentlig) skal bindes til et flag og plantes hele vejen hen til børnehaven. Det er den simpleste skattejagt, og vi gjorde det også sidste år. Irma synes det hører med, men jeg vil gerne gøre noget andet med dem… Så måske får hun sin vilje, måske bliver hun overrasket – vi ser hvad opfindsomheden rækker til.

Ballonfest

Ballonfest

November – med hurra

På torsdag bliver vores lille fis 2 år gammel. Hele to år. Om tiden er gået hurtigt? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Det har været dejlige, men også svære år. Med rigtig meget gråd, meget lidt søvn og med udfordringer på alle mulige områder. Heldigvis er den lille krudtugle med alt hendes temperament, generthed, selvstændighed og stædighed, også helt igennem fantastisk og sjov! Det slår mig igen og igen hvor forskellig hun er fra sin storesøster, men hvor godt de to alligevel passer sammen. Olga er reserveret og genert – lige indtil hun giver los og folder sig ud. Hun laver ballade og laver show, skærer ansigter og leger gemmeleg. Og samtidig så er vi ikke i tvivl om, når hun gerne vil lukke hele verden ude og læse bøger med tæppe over benene og sut i munden.

De to år er ikke gået hurtigt – nok mest fordi jeg synes hun har været her altid. Det er svært at huske tiden før Olga. Og det er ligesom om vi er blevet fuldtallige efter hun kom til.

I dag har vi taget et lille forskud på fødselsdagen med besøg af mormor og morfar – der kommer med mad. Fandme i orden besøg på en hverdag! Og også med et nyt Rasmus Klump-puslespil, som Olga har lagt omkring 15 gange allerede – med hjælp fra mormor og Irma. På torsdag, på selve fødselsdagen, skal jeg for en gangs skyld aflevere pigerne. Forhåbentlig med favnen fuld af røde fødselsdagsboller til hele vuggestuen og med en glad lille fødselar. Pigerne bliver hentet af deres bedsteforældre, og tager med dem herhjem og eftermiddagshygger inden vi kommer hjem fra arbejde. Irma har glædet sig i mange dage allerede, og hendes første indskydelse da jeg fortalte hende om det, var at tage favnen fuld af bøger og sige “Jaaaaa, bedstemor og bedstefar har altid tid til at læse mange bøger”. Dejligt med den slags kendetegn.

Bedstemoren har dog også andre hyggelige ting oppe i ærmet, som pigerne kan se frem til… Mere om det senere.

Og nu vil jeg hoppe i seng og krydse fingre for, at den ondt i halsen og snigende koldsved jeg kan mærke, ikke er en sygdom på vej… Gode drugs og god søvn giver en rask mor!