Fødselsdagsweekend

I fredags blev jeg 37, og helt efter bogen, måtte jeg minde pigerne om, hvad man skal huske at sige når mor har fødselsdag. I det mindste kendte de begge svaret. Jeg havde bagt en ordentlig brunner, så der var både til kolleger, eftermiddagskage derhjemme – og sågar både til lørdagsfejring og til naboen… Ret stor bradepande. Bortset fra at vi tilsyneladende svømmede i brunsviger, blev jeg forkælet af min familie med flag, god deli-mad, gaver og store kram! Ikke værst.

I går havde vi arrangeret en ret god deal, hvor min mor, pigerne og jeg, tog til koncert med Rosa fra Rouladegade, mens min kære mand og min far blev her og lavede mad til os alle. Koncerten foregik i Brønden i Brøndby Strand, og der var pakket med forældre, bedsteforældre og børn – sidstnævnte med deres yndlingssovedyr. Det var en fest, og begge piger synes det var ganske fantastisk. Jeg fik naturligvis ikke taget et eneste billede, havde alt for travlt med at spille luftguitar, klappe på bestilling og synge sammen med Irma og Olga.

Og søndagen er brugt på gode ting som at løbe op og ned af Herstedhøje, spise is og kigge på fugle, være i Fætter BR med en, der skulle bruge sine sidste to tandfe-mønter, løbe tur (min første i dagslys, jotak!), se film med ungerne og så liiige en sidste ting… For denne weekend er også en slags wake-up-call til moren om, at vi i høj grad har to autoritetsudfordrende i vores fold! Faren synes naturligvis at det er en kæmpe styrke, at pigerne vokser op og forholder sig kritisk til autoriteter, moren ville ønske det samme, hvis ikke lige det også inkluderede hende selv. For pokker! Irma har to gange i denne weekend svaret med bemærkningen “Det gider jeg sgu da ikke”. Mega-københavner-barn! Og rimelig provokerende.

Olga har været totalt uden for nummer, og uden at nogen har lagt mærke til noget før i morges da manden trak mørklægningsgardinerne op i soveværelset, malet med grøn tusch på væggene. Jeg aner ikke hvornår hun har gjort det. Men jeg har udover de andre hyggelige gøremål i dag, prøvet at rense det af med sprit, vådservietter, vand og sæbe – til sidste givet op og bare hentet den rest vægmaling vi har i skabet, og været over væggen med en rulle – 5 gange!! Da jeg i morges stod med måbende ansigtsudtryk og spurgte hvad hun havde lavet, blev hun spontant så ked af det, at det ikke hjalp at skælde ud. Hun vidste udmærket godt, at hun havde gjort noget meget forkert. Men okay, den hjemlige autoritet tabte stadig mælet da hun spærrede øjnene op i morges…

Og det det alder, det går sgu meget godt med det. Ingen krise endnu. Jeg klipper godt nok håret af i morgen, men det er kun fordi det trænger…

På gensyn, jul og nisseløjer

Så er vi kommet levende ud på den anden side. Det har været en hyggelig december, men dælme også en lang og travl en af slagsen. Nu har vi overstået fødselsdag, jul og nu kan afslapningen for alvor gå i gang – særligt efter at have haft en nat med både opkast (og cirka fem maskinvaske til følge…) og et hysterisk anfald klokken 05… Puha. Begge piger har nydt decemberræs, jul og fødselsdagsfejring – og jeg skal jo hellere ikke sige mig fri for, at have nydt hele baduljen også. Jeg elsker alt lige fra de obligatoriske æbleskiver og den hjemmelavet konfekt og småkager, til nisserierne, forventningerne og gaveoppakningen! Begge piger nåede også at køre totalt i selvsving med gaverne juleaften – til trods for at det bare var os fire. Olga måtte nærmest tvinges til at stoppe op, og lige kigge på noget af det hun havde fået, før hun kunne hygge sig med det – ellers skulle papiret bare flåes af, jo hurtigere desto bedre. Til gengæld var hun så god den 25. på storesøsters fødselsdag. Begge piger var kommet senere i seng end vanligt, og Irma var vågen før det overhovedet var tænkbart at vi andre fik øjne – så da jeg havde nærmest voldkrammet hende til at ligge stille og sove lidt mere i cirka 20 minutter, måtte vi stå op og gøre morgenmaden klar. Og da Irma lidt senere gik op for at vække faren og Olga, var det første der kom ud af Olgas mund “I dag er det Irmas fødselsdag, hurra, hurra hurra”. Så sødt!!  

 Irma var fuldstændig i hopla over at fylde 6 år, at få flere gaver og puste lys ud – på både tog og kage. Hun blev først beriget med en Elsa-kjole af moster (!!!) og dernæst en rød cykel af mormor og morfar! Så kunne dagen ikke rigtig blive bedre. Og da gæsterne var gået, tog vi fire i biffen og så Radiserne. Sød og hyggelig film!! I dag har vi haft bedsteforældrene på besøg, så endnu en dag med gaver, forkælelse og masser af hygge!

Og jeg har pakket julen ned…Lige så dejlig som den er, lige så skøn er den at pakke væk. Juletræet står og taber sig selv og skal i høj grad køres på genbrugspladsen i morgen. Og Nisseline tog sin afsked allerede natten mellem juleaften og Irmas fødselsdag. Lidt vemodigt, men med fuld accept af pigerne. Det virkede på en måde troværdigt at hun var rejst dér.  

 Åh, det blev et lidt rodet indlæg det her, beklager. Men måske et meget godt billede på hvordan julen også har været… Jeg ønsker alle en glædelig juleferie, et ønske om raske børn og mænd, og at bruge så lidt tid på gavebytning som muligt.

 

I dag er det Ooolgas føøø’selsdag

En helt almindelig setting på en ganske almindelig adresse i Danmark. Familie vågner. Mor sætter boller i ovnen og går i bad. Får selskab af ældste datter på badeværelset, som taler i ét væk om lillesøsters fødselsdag og de gaver hun skal have. Mor, far og ældsten vækker fødselsdagsbarn med sang og flag, og vi går allesammen ned for at se morgenbord med gaver, flag og lys på bordet (ja, lysene blev så aldrig tændt, for hvor pokker har vi overhovedet nogen lighter henne??). Begge børn er pænt kørt op, men familien får omsider sat sig til bords og der bliver stille og roligt (læs: flået og revet) pakket gaver ud. (Og der viste sig at være både Elsa-Barbie og Sofia-prinsessesko, så fødselsdagsbarnet var meget begejstret.) Herefter går børnene op og leger med det nye legetøj, men da fødselsdagsbarnet så gerne vil ned igen, glider hun i de nye prinsessesko og slår hul i hovedet…

Og her sluttede så det med den almindelige familie… for nu ville jeg gerne have fortsat med at fortælle hvordan Olga skulle dele frugt ud i børnehaven, have haft en dejlig dag hvor hun kunne vise gaver frem til alle vennerne, og herpå vende hjem til endnu mere fest og sang. Men nu har hun været hjemme og slappet af, er blevet limet i hovedet på skadestuen og har fået chokolade i stedet for rugbrødsmadder til frokost – bare fordi… Øv! Hun har vist ikke fået en hjernerystelse, men “bare” et hul i hovedet, men den flydende Panodil er klar i køleskabet, hvis symptomerne skulle melde sig.

Lige nu sover hun middagslur og vi andre gør klar til familiebesøg om lidt. Irma bliver hentet af bedsterne og mit gæt er, at hun har talt og talt og talt siden hun blev hentet… Der skal pakkes gaver op, spises kagemand og drikkes varm kakao. Så om lidt er vi igen tilbage til fortællingen om den helt almindelige familie i Danmark – nu bare med lim i baghovedet…

Tillykke med fødselsdagen, min lille skat! Du er så givende og lattermild, så legesyg og entusiastisk. Og med dit helt eget temperament og syn på livet. Jeg elsker dig helt op til solen og tilbage igen!

3 uger, 3 år, og snart kun en måned til jul

I morgen aften skal jeg for første gang hænge fødselsdagsflag op i det nye hus. Og fredag morgen sætte det lille trætog med lys og tallet 3 på bordet, sammen med nybagte kardemommeboller, gaver og sang. Olga har talt ned i mange dage til hvornår hun bliver tre år, og vi har talt om gaveønsker, kager med Frost-motiv og hvad der skal ske henne i børnehaven. Hele fødselsdagskonceptet bliver bygget op af storesøsteren, der glæder sig mindst lige så meget som Olga. Ikke mindst pga. den udtalelse der kom fra Irma forleden aften: “Når Olga har fødselsdag, så får jeg nemlig også gaver”… Den brugte vi lige lidt krudt på ift. nogle forventninger og sådan noget med at glæde sig på andres vegne. Regner med at vi tager den snak igen på nogenlunde samme tidspunkt næste år…

Olga får ikke en Frost-kage som Irma ellers har fablet om i flere uger. Hun skal naturligvis have en kagemand med slik på. Ingen fødselsdag uden brunsviger (det står vist stadfæstet ved lov et sted!). Og børnehaven skal have frugt. Bum. Der er en skrap sukkerpolitik i Albertslund kommune, så frugt er det eneste, der må deles ud. Måtte lige tøjle min ærgrelse over ikke at kunne dele noget bagværk ud, men nu hvor den er landet, så er det faktisk lidt en lettelse. Det der med at skære en vandmelon og en ananas i mundrette bidder og placere på et fad, virker ret rart lige nu.

Og så er vi så heldige, at alle fire bedsteforældre kommer på besøg på dagen på fredag. Til både brunner og aftensmad. Jeg kan allerede regne ud, at Olga hellere vil have læst bog højt af dem alle hver især end at pakke gaver op. Det plejer at være sådan hun bedst skaber bånd: Ved kram, sidde på skødet og højtlæsning.  Og helt ærligt, er der noget mere hyggeligt end det?

Jeg havde så nok håbet at alt ville være på plads når det blev fredag. På fredag har vi nemlig boet her i 3 uger, og hvor lang tid kan sådan en omgang pakken-ud-sætte-hylder-og-vægge-op-og-falden-til egentlig tage? Tja, mere end 3 uger må jeg nu erkende!!! Ved faktisk ikke rigtig hvad jeg havde forestillet mig! Nu kan jeg kigge omkring og se, at vi skal have gæster, mens der ligger rockwool under trappen og der står gipsplader og ligger værktøj på det meste af 1. salen. Jeg er ikke ligefrem tilfreds, men jeg kan lige præcis gøre nada ved situationen. Vi sover fortsat på en sovesofa fordi vores madras er fem uger undervejs (og blev bestilt fire dage før vi flyttede…), pigernes værelse mangler den hygge og ro, som vi gerne vil give dem, men som boremaskiner og værktøj ikke ligefrem indgyder. Og vores stue på 2. sal er heller ikke færdig, her mangler både billeder på væggen og et lærred i loftet. I weekenden bliver vores vægge på 1. salen nok færdige, og så kan vi lavet en aftale med en maler og få sat de sidste ting op. Min kære mand prøver at få mig til at acceptere, at vi ikke er færdige før til jul, men det huer mig ærligt talt ikke.

Og apropos jul…så påregner jeg en hel måned med nisseløjer igen. Den nye nissedør er købt og ligger klar, nu skal vi liiiige have sendt det brev til Nisseline, hvor vi fortæller at vi er flyttet, så hun kan finde herhen…

 

14 børn, 2 pædagoger, ugennemtænkte pølsehorn og masser af glasur…

Det tager lidt på kræfterne at køre sådan et børnearrangement af. Vi fik begge piger ud af vagten i morges, og jeg styrtede tilbage og hjalp med at gøre de sidste ting klar. Der var lidt oprydning, formning af kanelsnegle, glasur der skulle farves, kakao der skulle lunes, boller der skulle formes, og pølsehorn der skulle rulles. På halvanden time… Og nej, det her er ikke et program jeg vil anbefale hvis du kun er én i køkkenet! Jeg hentede de afgangsklar børn i børnehaven, og Irma og jeg førte trop hele vejen hjem. Vejret var sådan set fint på det tidspunkt, så vi legede lidt i gården og drak varm kakao med flødeskum.

Oppe i lejligheden duftede der så vildt af hjemmebag, at børnene stort set instinktivt blev sultne. Så ret hurtigt linede vi op med smørsmurte boller og pølsehorn. Og her var det så, at INGEN af os havde tænkt tanken omkring svinekød i pølser. Jamen for filan, hvor dumme kan vi være? Sidste år var vi altså en del mere tjekkede hvad det angik. Nå, de tre drenge fik lidt flere boller, og så var skaden heldigvis ikke større.

Børnefødselsdag

Højdepunktet var da ungerne lidt senere skulle have kanelsnegle, og vi havde lavet tre skåle med hidsigt farvet glasur (Irma havde valgt lilla, gul og grøn) og sukkerkugler. Så var der dømt pyntning til den helt store guldmedalje. Ret simpelt! Resten af tiden var der fri leg, og manden fik lov at agere gamemaster, da et par af drengene viste interesse for nogle brætspil…

Men altså, bortset fra det med pølserne, forløb alting helt perfekt.

Ovenpå alt det hurlumhej er jeg helt kvæstet, hvilket betyder at Nisseline også er lidt hyggesløv… Hun har fundet alle de fine store barbapapa-puslespil frem og samlet dem alle sammen. Og i morgen er der dømt juleferie! Tror nok det betyder lidt ekstra i posen til alle😉

Puslemani

Fødselsdagshjælper-nisse

I søndags fortalte jeg stolt om min meget tålmodige store datter, der sagtens kunne vente på at lillesøsteren vågnede før hun åbnede sine adventsgaver… I morges, var det godt nok svært for hende. Her lå den kæmpestore pakke lige foran nissedøren – og der lå endda et par små chokoladekranse ovenpå…åååååååhhhh. Lidt i 6 kom hun ind til mig og bad om at få lov til at spille Ipad. Det fik hun lov til. 20 sekunder efter kom hendes små fødder spurtende ind til sengen: “Mor, der ligger en stor gave og der er også chokolade. Må jeg godt åbne den?… Og må jeg godt spise chokoladen?”. Hun fik lov til at spise den ene af kransene (der var 2 til hver), men der var sørme kun Olgas tilbage da vi stod op… Og hun var virkelig ærgerlig over, at hun skulle vente med pakken. Juletiden er hård ved de utålmodige!!

Men jeg må virkelig anbefale de her Barbapapa-puslespil igen. De er megagode, og det her i Netto var en hel del billigere end de andre vi har købt i tidens løb. Så go go, mens de stadig er på lager.

Jeg morer mig lidt over, at alle forandringer herhjemme er nissens værk. Jeg havde hængt nogle julestjerner op i går aftes: Nissen. Manden går hjemme og kæmper med noget sygdom, og havde glemt en kiks inde på børneværelset: Nissen. Der er kommet blomster i vindueskarmen: Nissen.
Nu er nissen for alvor flyttet ind!

Og her til aften har Nisseline meldt sig som en hjælpsom sjæl. I morgen får vi jo børnehaven på besøg, og der skal bages og gøres klar med alverdens ting og sager. Og Nissen har simpelthen været så sød at puste de 20 balloner op som når børnene er fulgt i institution, (formentlig) skal bindes til et flag og plantes hele vejen hen til børnehaven. Det er den simpleste skattejagt, og vi gjorde det også sidste år. Irma synes det hører med, men jeg vil gerne gøre noget andet med dem… Så måske får hun sin vilje, måske bliver hun overrasket – vi ser hvad opfindsomheden rækker til.

Ballonfest

Ballonfest

November – med hurra

På torsdag bliver vores lille fis 2 år gammel. Hele to år. Om tiden er gået hurtigt? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Det har været dejlige, men også svære år. Med rigtig meget gråd, meget lidt søvn og med udfordringer på alle mulige områder. Heldigvis er den lille krudtugle med alt hendes temperament, generthed, selvstændighed og stædighed, også helt igennem fantastisk og sjov! Det slår mig igen og igen hvor forskellig hun er fra sin storesøster, men hvor godt de to alligevel passer sammen. Olga er reserveret og genert – lige indtil hun giver los og folder sig ud. Hun laver ballade og laver show, skærer ansigter og leger gemmeleg. Og samtidig så er vi ikke i tvivl om, når hun gerne vil lukke hele verden ude og læse bøger med tæppe over benene og sut i munden.

De to år er ikke gået hurtigt – nok mest fordi jeg synes hun har været her altid. Det er svært at huske tiden før Olga. Og det er ligesom om vi er blevet fuldtallige efter hun kom til.

I dag har vi taget et lille forskud på fødselsdagen med besøg af mormor og morfar – der kommer med mad. Fandme i orden besøg på en hverdag! Og også med et nyt Rasmus Klump-puslespil, som Olga har lagt omkring 15 gange allerede – med hjælp fra mormor og Irma. På torsdag, på selve fødselsdagen, skal jeg for en gangs skyld aflevere pigerne. Forhåbentlig med favnen fuld af røde fødselsdagsboller til hele vuggestuen og med en glad lille fødselar. Pigerne bliver hentet af deres bedsteforældre, og tager med dem herhjem og eftermiddagshygger inden vi kommer hjem fra arbejde. Irma har glædet sig i mange dage allerede, og hendes første indskydelse da jeg fortalte hende om det, var at tage favnen fuld af bøger og sige “Jaaaaa, bedstemor og bedstefar har altid tid til at læse mange bøger”. Dejligt med den slags kendetegn.

Bedstemoren har dog også andre hyggelige ting oppe i ærmet, som pigerne kan se frem til… Mere om det senere.

Og nu vil jeg hoppe i seng og krydse fingre for, at den ondt i halsen og snigende koldsved jeg kan mærke, ikke er en sygdom på vej… Gode drugs og god søvn giver en rask mor!

Hvad nissen også kom med…

Hold nu kæft hvor har hun glædet sig, og faktisk ikke snakket om andet i flere uger op til. I onsdags skulle det så være. Børneinvasionen. 17 børn blev det til plus to pædagoger. Vi startede nede i børnehaven, hvor børnene hele vejen hjem til Klar til gårdlegos, skulle finde flag med balloner på. Jeg havde sat dem op umiddelbart inden børnene skulle finde dem, og heldigvis var der nok til at alle kunne få et flag med hjem. Pyha! Vi samledes nede i gården til lidt udeleg og en lille konkurrence. Lakridssnøre-konkurrence. To af børnene kunne ikke vente til jeg havde talt til tre og var derfor færdige inden konkurrencen var skudt i gang… men resten var supergode, og brugte heller ikke hænderne. Jeg var egentlig ret imponeret over hvor gode de var til at tage imod et samlet opdrag omkring en leg. At Irma så blev skidesur da hun ikke vandt, må vi vist øve os lidt på…

Herefter gik turen op på 2. sal hvor manden var i fuld sving med at lave små pizzaer til de mange børn. Efter lidt leg på Irmas værelse – alle prinsessekjolerne kom i brug på mindre end tre minutter – kom alle børnene ud og fik pizzaer. De blev lavet så små, at de kunne serveres i kaffefiltre. Det var faktisk en rigtig fin og nem løsning. Herpå var der fri leg igen – og alt legetøj var simpelthen i sving. En stor gruppe af pigerne satte i gang i køkkenet hvor alle puslespillene står, så der var brikker OVERALT! Da tegnegrejerne kom på bordet, fik vi lidt for sent fjernet glimmerlimen… ikke et hit med alle de små fingre og hvide vægge… Live and learn…

LagkagetidSå var det lagkagetid! Og fødselsdagssang. Irma valgte tre instrumenter og alle børn sang med. Og den klassiske hurra-hurra-hurra-HURRAAAAAAAA!!! kom også i sving. Lagkagerne blev hurtig sat til livs – men vi serverede også varm kakao med flødeskum, og det kunne vi faktisk lige så godt have undladt. Stort set alle kopper kom tilbage i køkkenet helt urørte (eller væltede…). Børnene ville faktisk hellere have haft mere kage… Nåja, så ved man det. Nu var det blevet tid til at børnene skulle tilbage til børnehaven, og de hjalp (næsten) alle med til at rydde op. Jeg var faktisk ret imponeret over hvor pæn lejligheden var da alle børnene var gået. Irma valgte at blive hjemme, men sagde fint farvel og tak til alle børnene da de gik. Og alle børnene fik selvfølgelig deres flag og ballon med hjem – så turen hjem har garanteret set festlig ud🙂

Irma havde en helt perfekt dag med fødselsdagsfejring. Vi kom ikke igennem dagen uden et par nedsmeltninger, men al den opmærksomhed og alle vennerne, der leger med ens legetøj, det må give lidt knas. Hun blev heldigvis hurtigt god igen, og har efterfølgende kun snakket om alt det gode ved dagen. Jeg var til gengæld vågnet sammen morgen med feber, hoste og ondt i halsen – men der var simpelthen ikke tid til sygdom, så da børnene var gået, kunne jeg mærke at min krop begyndte at reagere på sygdommen igen. Manden skulle afsted og hilse på de nye kolleger han skal arbejde sammen med efter nytår, og Irma og jeg drog afsted for at hente Olga. Men først overtalte jeg hende til at vi tog et smut forbi lægen… Her fik jeg konstateret at jeg ikke bare led af hypokondri, men faktisk havde influenza. Og jeg sagde fluks jatak til skidedyre drugs (250 kr for 10 piller, godt så…), og så ellers bare hjem og slappe af. Da pigerne var puttet gik jeg også i seng, og havde i går også glæden af feber og sutskosdag. Ville meget hellere have været i Roskilde og arbejde, men det havde vist været både dumt og tarveligt overfor de raske kolleger… Men de dyre piller virker sgu, for i dag er der kun snot og lidt hoste tilbage. Både feber og ondt i halsen er rejst på juleferie. Så jeg overvejer faktisk at gennemføre vores planer for i aften, hvor pigerne skal sove hos mormor og morfar mens vi spiser ude. Jeg skal bare lige bryde med mine barne-læresætning, der hedder “hvis du er for syg til at gå i skole om dagen, er du også for syg til at gå ud om aftenen”… Den sidder helt inde ved rygmarven…

Ikke flere babyer!

For et år siden (og en sjat) blev jeg kørt i en allerhelvedes fart fra Amager til Hvidovre. Min far sad bag rattet og var meget stille, meget koncentreret, og med en tung fod på speederen. Min søde mand sad på bagsædet og forsøgte at holde mig i hånden og sige de rigtige ting. Inde på Hvidovre var der ombygning i parkeringskælderen og vi parkerede derfor ALT for langt fra fødeafsnittet – jeg fik meget langsomt og med støttende hænder bugseret mig ned på den rigtige afdeling og blev modtaget på en kontorstol… Jordemoderen var temmelig pinlig berørt over manglen på kørestole på landets største fødeafdeling, men nuvel, jeg blev trillet ned til en tom stue. Helt efter bogen var jeg ved at tisse i bukserne, men da jeg sad på toilettet fik jeg endnu en ve, og besvimede… Så med bule i panden og sår på næsen var jeg pludselig omringet af 6 jordemødre og sygeplejersker inde på det lille toilet. Og herefter var Olga ude efter en lille halv time. 150 minutter fra start til slut.

I virkeligheden er den fødsel meget kendetegnende for den lille dame, nu hvor jeg har lært hende lidt bedre at kende. Hun er fuldstændig uforudsigelig – jeg ved simpelthen ikke hvor mange gange jeg i det forgangne år har sagt ‘nej, det tror jeg ikke’, og så har hun taget fusen på mig. Alt lige fra et forsøg på at lave søvnrutiner til at tale om de ting hun kan. Jeg troede fx ikke at hun fra den ene dag til den anden kunne komme op på ALLE vores møbler… Hun overrasker også med hendes humør-yderpunkter. For i alle de måneder i mødregruppen, var hun uden overdrivelse, den allermest hidsige. Hold nu op nogle skrigeture, jeg både har oplevet og delt med den lille dame. I den anden ende af skalaen kan hun charmere næsten alle. Hun griner, fniser og hygger sig. Og er helt eminent til at give krammere.

Jeg kan ikke prale med hendes soveevner, for selvom hun simpelthen ikke kan stå op før kl. 06 (tak for det, min skat!), så har vi dælme haft vores natteroderi! Amningen tog på et tidspunkt overhånd, og jeg ammede rask væk 8-10 gange på en nat. Nu Olga på strandener vi der hvor hun stadig får en natflaske inden hun bliver puttet, og så får hun en igen inden midnat. Jo jo, alle de kloge siger at den flaske burde da for længst være taget fra hende (i hvert fald nr. 2), men da vi forsøgte det for 2-3 måneder siden, gik ALT i kage, og Olga græd så voldsomt og så længe, at vi til sidste måtte give efter. Hun var ikke klar. Nu går det sådan set fint – vi har stadig ikke en nat uden at hun kommer ind til os. Men det var vel også derfor at vi i sin tid købte en større seng…

Som jeg har fortalt om så mange gange før, så er hun bestemt ikke en tro kopi af Irma. Eneste sted de faktisk har lignet hinanden er, at de begge er begyndt at gå da de var omkring 10 måneder. Og selvom vi havde forberedt os på at få to unikke børn, så havde ingen af os nok forestillet os HVOR unikke, der var tale om! Ingen opskrifter kunne genbruges.

Et helt år er den lille fis blevet, og er nu officielt ikke længere en baby. Men da vi fortalte det til Irma, og sagde, at nu er Olga en lille pige, så svarede hun med en undrende mine ‘men hun har da ikke langt hår??’. Nånej…
Hun er blevet beriget med gaver og forkælelse af flere omgange. Har fået legetøj, ny stor dyne, hele to dukker – men det der i går tog prisen, var ballonerne. Hvem har egentlig brug for mere?… Hun er en virkelig sjov pige, og jeg glæder mig rigtig meget til, at se hende blive større og lære hende endnu bedre at kende. Er sikker på at hun slet ikke har vist os hele paletten endnu🙂

Lækker, helt inderst

Irma i LegoundertøjFor nogle dage siden kom der en gave, jeg havde glemt ALT om. Og med et postbud der skriver som en brækket arm, var det umuligt at aflæse hvem afsenderen var. På posthus med mig. Og kom hjem med en flad, sort pakke, der raslede… Jeg var helt lost! Men så var det jo noget superlækkert LEGO-undertøj til Irma, som gode mennesker havde sendt til mig. Super blødt og fint. Og med et ret fint print, så det var nemt at lokke Irma i. Ja, faktisk ville hun slet ikke af med det igen – så det blev også brugt som nattøj samme nat. Jeg er lidt sløset med at købe det lidt dyre undertøj til pigerne, fordi det jo virkelig ikke holder ret længe, men det her kunne jeg faktisk godt finde på at købe et par mere af, især undertrøjen der bare sidder helt fantastisk – og som har den helt rigtige længde, så fisen ikke skiller på maven. Jeg har skelet lidt til overtøjet også, men det må blive en anden vinter, for vi er helt vinterklar herhjemme – bortset lige fra de der 17 par vanter, som vist bliver et must igen i år…

Og så har vi taget hul på fejringen af den yngstes første fødselsdag. Det er først på onsdag, men mormor og morfar var her i går, til hygge med pigerne og til min første (men næppe sidste!!) chokoladeballade. Tak Anne, for at kreere den kage! Olga fik en ny juniordyne, som hun straks lagde sig ned og krammede med. Dejligt med taknemmelige børn🙂

På onsdag sker der flere fejringsagtige ting med uddeling i vuggestuen og besøg fra Fyn. Det bliver også rigtig godt. Fødselsdagsbarnet går for tiden bare rundt og griner, og stornyder tilværelsen – måske lever hun også stadig højt på den chokoladekage…

Moren sidder til gengæld her i køkkenet og har de trætteste arme og ben! Jeg har hverken slæbt mere på børn eller indkøb end jeg plejer, jeg har simpelthen haft min første crossfit-time. DU-GODESTE-HVOR-ER-DET-HÅRDT!!! Og man kan jo ikke bare sidde og fede den nede på bagerste række, for de har jo den her snedige teknik med at sætte alle sammen to og to, og så tænde for en team challenge. Og for din holdkammerats skyld, må du oppe dig lidt. Pyyyyyh! Er monsterspændt på hvordan kroppen har det i morgen – jeg synes dælme der var langt op til 2. sal efter den her omgang…

Jeg skal lige sparke mig selv i gang dog, der mangler stadig liiiige et par praktiske ting, ift. Olgas fødselsdag, et par sko der skal pudses og en kjole, der skal stryges… hvis armene vil…