Afslapning tiltrængt!

Min lille børnehave-udbryder af en 4-årig valgte igen i mandags at chokere både personale og forældre, da hun endnu engang tog turen væk fra børnehaven, uden opsyn… Ikke verdens sjoveste opkald at få, midt i en mødetung dag, at “Olga har sammen med to andre piger åbnet den store låge og gået på tur”… pigerne var blevet stoppet af en voksen, der syntes de var lige lovlig små til at gå rundt for sig selv, og så var de blevet eskorteret retur… 

Så resten af ugen har jeg haft telefonen lige ved hånden just in case at de igen skulle ringe fra børnehaven… Hvor mange grå hår kan man mon gro på en enkelt uge??? Heldigvis har hun (tilsyneladende) forstået budskabet, men sidder nu bare og venter på hendes næste træk…

Da faren fx havde talt med pigerne om hvad de mente fantasi var. Irma havde talt længe om hjemmedigtede historier om prinsesser og drager. Olga derimod havde sagt: 

“Far, jeg har hele tiden fantasi i hovedet, for jeg tænker jo hele tiden. Og fantasi og tænke er det samme. Jeg tænker når jeg spiser, og lige inden jeg skal sove, og når jeg sidder på toilettet”. 

Det kommer ikke bag på mig, at hun er en lille tænker, for hun forsvinder meget ofte ind i sine egne tanker. Men hvis jeg lige kunne få en personlig gps til de tanker, bare i ny og næ, så jeg ved hvor hun tager hen?? Det må være en mors privilegium…

 

Reklamer

Da far var barn…

“Og Irma, da jeg var barn, var der ikke altid mad nok til alle. Så når bedstemor råbte at vi skulle spise var det bare med at være der i en fart”…

“Og da jeg var barn havde vi ikke senge til at sove i, men vi var nødt til at stå op og sove. Jeg havde heldigvis et fint værelse: kosteskabet bag trappen. Og her kunne jeg stå med panden mod væggen og sove”…

“Og da jeg var barn fik vi ikke nogle julegaver. Der var et år hvor jeg fik en papkasse, og jeg blev vildt glad og legede rigtig meget med den indtil jeg en dag glemte den ude i haven. En våd papkasse kan man ikke lege med. Så næste jul fik jeg en pind”…

Olga lytter nærmest ikke efter de her historier som faren tit fortæller når der engang imellem er ro ved spisebordet. Men Irma lytter, spørger ind (hvorfor der, far??) og følger med helt til historiens slutning. Og så kigger hun på mig, hendes utroværdige sandhedsvidne, og hvis jeg så, som her til aften smiler og himler med øjnene, kigger hun tilbage på sin far og konstaterer: “det er altså løgn”. Andre gange nikker jeg nøgternt og så vender hun tilbage til at være skeptisk, men dog undrende… 

Nu har vi løjet for pigerne hele december. Hvorfor ikke bare fortsætte og se hvornår korthuset ramler??

Familie i krig

Olga: jeg skal være lidt større før jeg er klar til krig. Når jeg er 8 er jeg stor nok. 

Mig: hvad er det for en krig?

Olga: En krig i familien. Hele familien. 

Mig: hvad er en krig for noget?

Olga: Det er hvor man slås. Med sværd og med skjold. Nogen slås også med andre ting, men jeg vil helst med sværd. Og når jeg blir 8 kan jeg også have et skjold. 

Mig: Og hvor skal den her krig finde sted?

Olga: I Tyskland (sagt på den måde, så det lød som om jeg havde stillet verdens dummeste spørgsmål). 

Mig: Er der andre regler?

Olga: ja. Man må ikke slå og slet ikke bide. Kun slås med sværd. Jeg glæder mig til krig!!

Om (fortælle)syge børn

I onsdags var jeg hjemme med en syg Olga. Bare lidt klassisk vuggestuepest. Og det vil ærligt talt være lidt af et mirakel hvis vi kan nøjes med det. Hele vuggestuen er plastret til med opslag om forskellige, smitsomme tilfælde af øjenbetændelse, børneorm (så bliver det ikke klammere!!) og lus. Great. Lusene hører faktisk til oppe i børnehaven på 1. sal, men mon dog ikke de kunne finde på at kravle ned af trappen og hen på en lillesøster eller -bror? Jotak, det tror jeg nok. Det kræver et fandens godt immunforsvar at være institutionsbarn!

MonsterkagerOlga og jeg hyggede hele dagen med bøger, Ramasjang, klapvognstur med termotøj og dyne på – og selvfølgelig den klassiske rosinbolle fra bageren. Det er lige før jeg efterhånden har tiltro til disse bollers helbredende effekt. Jeg nægter at bage den slags brød selv, men pigerne ELSKER dem.

Og apropos ting, som jeg ikke burde bage, så lavede jeg også grønne monster-marengs til Irmas børnehavefest i går. Vi var inviteret til forældrekaffe, og i børnehaven udviklede det sig til den store halloweenfest. Ret hyggeligt. Manden var på arbejde, så jeg var til to kaffeaftaler. Først i vuggestuen med rosiner til uddeling, og bagefter i børnehaven, hvor Irma stolt delte de hjemmelavede kæmpekys ud, som var det hendes fødselsdag… Iført sin fine Snehvidekjole – ikke noget uhyggeligt kostume til den pige. Hun så helt skræmt ud da jeg foreslog noget ovre i vampyr-hekse-genren.

Her til aften havde vi igen glæden af hendes store lyst til at være centrum. Denne gang som historiefortæller. Hun sidder og bladrer i et hæfte med tegninger hun selv har lavet. Umiddelbart ligner det ikke en historie, men vent nu bare…

Og væk var det!

Jeg har lige skrevet et længere indlæg om Irma, og hendes lidt bekymrende mareridtsagtige – og lettere paniske – anfald. Men WordPress besluttede at slette hele indlægget… og nej, jeg er vist ikke backuptypen (særligt ikke når jeg er træt og bliver grædt ind i hovedet…) Nå, men vi har i den seneste tid oplevet nogle ret voldsomme reaktioner fra Irma, hvor hun er blevet helt panisk angst for et eller andet. Hun har svært ved at sætte ord på det, men det er oftest et eller andet med trolde. Jeg ved ikke helt hvor hun har det fra, for vi har ikke nogle film eller bøger med trolde, men hun ser dem tilsyneladende ret mange steder – i mørket, i Bamses Julekalender, i weekenden da hun hørte nogle fremmede lyde fra et fjernsyn hos min svigerinde, og senest i børnehaven da de på stuen så en video med Cykelmyggen Egon… Ikke ligefrem en ensporet fantasi pigen har. Men pædagogerne mener afgjort at hun har en særdeles veludviklet fantasi, og manøvrerer rundt i forskellige universer. Et af dem har åbenbart trolde, og dem har fanden tilsyneladende skabt. Ville bare ønske jeg kunne finde ind til kernen af hvad hun er bange for, så vi kunne gøre noget ved det. For det er altså nogle hidsige udfald den lille fis får!!

Vi plejer jo ellers at være gode venner med fantasien herhjemme. Vi snakker meget om prinser og prinsesser, om kæmpepærer og sære dyr, og der bliver digtet et utal af historier, som er et stort miks af fantasi og virkelighed.

At de her anfald kommer i de samme måneder som NEEEEEEEEEJ!!!!!-episoderne og nogle temmelig store skænderier om håndvask efter toiletbesøg og tandbørstning, gør bare denne tid så uhyre interessant. Man ved aldrig hvad der kommer en reaktion på! Og når lillesøster så stadig er temmelig ked af det, og oftest når den store er puttet, så må jeg indrømme at jeg glæder mig til lidt mere rutine og forudsigelighed! Satser på at det kommer i takt med mere dagslys og varmere dage…så lige om hjørnet, ik?

– Og hvis nogen tænker “små børn, små problemer – store børn, store problemer”, så sig det højt derhjemme i stedet for at skrive det til mig. Er så småt ved at udvikle tinnitus og er ikke helt mig selv…

Lidt om indlevelse

Forleden morgen så Irma sin første film. En fin Peter Pedal-film der varede en hel time. Da jeg tændte for fjernsynet kl 8 og til min fryd opdagede at det var Peter Pedal, anede jeg ikke at det var hele 60 minutter der var tale om. Irma er helt syg med Peter – vi har bogstaveligt talt været nødt til at fjerne den store Peter-bog fra bogreolen, fordi vi simpelthen ikke længere kan holde ud at læse om den fjollede abe… igen og igen og igen… Pigen er en lille junkie, når det kommer til den bog! Men tegnefilm går an, især når det er en historie jeg ikke har set eller læst før. Midtvejs i filmen mister hun lidt koncentrationen, men så sker der et eller andet (noget med en elefant og en godsvogn, vi snakker højspænding her!!!), og så råber Irma “UH NEJ!” Så er jeg ikke i tvivl om at hun stadig er helt med. Og selvom hun på ingen måde sad stille i den time, så holdt hun ud til den bitre (men lykkelige) ende. Undervejs måtte hun både stå og hoppe (og køre lidt på cykel), og råbe af fjernsynet og til mig: “Se, mor”, “er bange” (når det bliver RIGTIG spændende!) eller bare et begejstret “Peeeeter” fra tid til anden.

Efter filmen gennemgik hun lige hele historien for sig selv igen. Stod og fortalte dukkerne om aben, elefanten, toget, uh nej og uh nej… MEGET sødt!

Her til eftermiddag var vi et smut på biblioteket, og her faldt Irmas blik på en Mons-bog vi ikke har læst. Jeg læste den for hende 5 gange, og hver gang blev hun meget oprevet da Mons’ bold blæste væk. Slog ud med armene og konstaterede med drama i blikket at den var helt væk!! Og jeg kan jo ikke sidde her og skrive, at hun måske er en kende langsomtopfattende når hun selv den femte gang bliver oprevet. Nej, jeg kender jo mit barn og ved hvad det rigtig handler om! Det handler jo om indlevelse og fantasi. Hun lever sig så meget ind i historien at den er lige spændende hver gang. Ik? … Elsker bare den måde som børn kaster sig hovedkulds ind i en historie! 🙂

Fantasi og is

Fantasi og indlevelsesevne, fantastiske ting at være i besiddelse af som barn! Det er jo et fedt koncept at være til theselskab i sandkassen og få serveret luft-the og (ægte) sandkager, og lige så sjovt når børns hænder kan blive til et farligt våben i kobling med et kapow (eller andre drengelyde, som jeg aldrig har kunnet sige…). Men så bliver vi voksne. Og så er det ligesom om, at det her med fantasi bliver mindre sejt. Voksne mennesker klædt ud som orker i Hareskoven er jo fx næsten altid udsat for hån. Og det med at have en usynlig ven er sgu heller ikke det man praler med i kantinen på arbejde.. Jeg synes jo på en måde det er lidt ærgerligt at vi sådan går og vokser fra, at det er sjovt at bruge sin fantasi – og det er stort set kun legitimt at finde den frem fra gemmerne når vi så leger med vores børn. Okay, okay, jeg stopper min fantasi-hyldest inden der går totalt Peter Pan i den…

Med hensyn til indlevelsesevnen er den jo stadig tilladt at have når man er 16+, dog er der undtagelser (og det er så her jeg falder i vandet): Du må ikke leve dig så meget ind i ALT hvad der bliver sendt i fjernsynet, at andre mennesker ikke kan komme i kontakt med dig. Tjek. Du må helst ikke grine højlydt når du befinder dig i offentligt rum og læser en sjov bog. Tjek. Du må ikke, når du mader dit barn, åbne munden i takt med hendes. Tjek…  De to første ting har jeg givet op overfor, her kan jeg ikke reddes, sidstnævnte vil jeg virkelig prøve at gøre op med, det ser jo seriøst fjollet ud! 🙂

Sommerbarselsprojekt #2:
Manolo Gelato: Frisklavet, hjemmelavet, fedtfattigt er de tre ord, de selv bruger på at beskrive deres is. Og det var sådan set også ret lækkert. Jeg bestilte 2 kugler i bæger (må jo beherske mig…), ferrero rocher og lemone. Førstnævnte var klart den bedste, god knasende, og perfekt konsistens. Citronen var bestemt ikke sur nok til mig, og så havde de valgt at komme noget citronskal (tror jeg) i isen, som knasede lidt hist og her, lidt pudsigt koncept. Men gennemgående god is, og virkelig solide portioner! (Paradis er jo begyndt at veje deres is inden de ryger over disken, det gør disse ikke endnu ;-)) De ligger indtil videre kun i København.