Hele fem år

I går blev hende den lille bandit fem. Fem år! Pludselig kan hun alt selv, “Mor, jeg er altså ikke en baby mer”. Og nej, det er hun bestemt ikke. Hun har bl.a. fået nogle udtryk, som er helt særlige og som vi bare falder lidt på halen over.

Fx forleden hjemme hos bedsteforældrene, og bedstefaren spurgte ind til hvilken kage bedstemor skulle bage til hende om søndagen: “Olga, hvad siger du til hvis bedstemor bare laver havregrød i stedet for kanelsnegle?” Olgas tørre respons var: “ja, det ville jeg ikke blive imponeret af”…

Eller her til aften da hun igen skulle teste fødselsdagsgaven fra mormor og morfar: Rulleskøjter. Hun fik dem på og noget shaky kørte/trak/skubbede hun og jeg hen ad køkkengulvet. Lidt efter ville hun selv, og med lidt vægstøtte gik det faktisk ok. Og der kunne jeg høre hende synge helt stille for sig selv: “Jeg kan alt hvad jeg vil, jeg kan alt hvad jeg vil, jeg kan alt hvad jeg vil”! Med den slags pepsang i ørerne skal det nok gå fint med at lære at stå på rulleskøjter 😊

Stod bare og fulgte hende med øjnene og prøvede at indprente lige præcis denne scene til evig tid. Dejligt minde til eftertiden.

Hun er jo samtidig også stadig kun fem år. Og vil altså stadig gerne helst krammetørres med håndklædet efter bad. Og som hver aften hviske-spørger: “Vil du gerne blive lidt hos mig i sengen, mor?” – hvilket betyder at hun gerne vil have os helt tæt på inden hun lægger sig til at sove. Hun har stadig sit absurd voldsomme temperament, med udbrud særligt rettet mod sin søster med underkæben skudt frem og stemmens helt store volumenknap i bund. Så i bund og grund er hun den samme vidunderlige Olga, nu med et ordforråd, der med lethed marcher en der starter i skole til sommer.

Reklamer