Landing

Så er vi landet på Amager igen. Manden konstaterede til sin skræk aftenen før afrejse at vi skulle hjem til en lejlighed igen. Det var ligesom blevet fortrængt efter 10 dage i dejligt hus i Italien med adgang til have, hvor datteren kunne trille omkring med yndig plastic indkøbsvogn iført ble og gummistøvler… Irma gik lynhurtigt på ferietid, kom sent i seng og stod sent op (altså kl 8 nogle dage!!!). Hun har storhygget med sin mormor og morfar og har fået ca 1000 nye ord. Ja, hun har endda lært sit første bandeord… Hun sad i køkkenet og baksede med at få sandaler på, og siger så med klar børnestemme: ‘kom nu for fanden!’. Måtte gå udenfor og grine af…

Og på hele ferien har vi faktisk bare haft en datter der har tunet ind på dagens dont. Om det har været en tur til stranden en times biltur væk eller en dag med mormor da forældrene tog på kærestetur til Udine. Først i går, da vi landede trætte og lettere køresyge kl bæ om morgenen, og klarede os igennem dagen med smålure og slik, fik vi et par hysteriske oplevelser med Irma. Men okay, hvis jeg havde siddet fastspændt på et bagsæde i 18 timer med IPad som underholdning var jeg nok også blevet lettere sindsyg…

I dag har Irmski og jeg været på Cirkustur. Altså derud hvor cirkus summarum holder til. Vi var ikke inde og se forestillingen, men nød bare pladsen foran med karrusel og hoppeborg. Min gode veninde passede et Bobbles-legeland, så hende fik vi også sludret med. Og vi skal helt sikkert ud og hoppe igen senere på ugen!!

20120722-213937.jpg

Reklamer

Sommerhilsen

Åh ja, så glemte jeg jo helt at blogge om ferie og alt det andet der skete – ferien startede bare og jeg lagde vist min hjerne et sted på Amager….

Efter en weekend hvor vi hyggede hos farmor og bedstefar og fejrede søster og svogers 2×40 års fødselsdag, drog vi mandag eftermiddag ud på motorvejen og mod alperne. Målet var at nå til Italien i et stræk med et minimalt antal pauser, og med fokus på nattekørsel. Og det lykkedes sgu. Irma dasede på bagsædet, enten sovende eller syngende, eller med iPad imellem hænderne (skylder faktisk nok Apple en stor tak for at gøre den tur absolut smertefri!!) Irma blev hverken køresyg eller almindeligt bilhys, og selvom vi mildest talt lavede rod i hendes døgnrytme, fandt hun sig i det hele. Vi var imponerede. At vi så kæmpede (!!!!) ud på de små morgentimer og skiftede chauffør en del flere gange end planlagt – og indtog en del mere autobahnkaffe end sundt var, er nok ikke så vigtigt. Vi kom hele og trætte frem.

Nu nydes Italien i fulde drag. Irma indtager stort set kun grissini, is og pasta og er et stort grin. Vi er i gang med at lære hende at sige ciao ciao og gelato – så skal hun sgu nok klare sig hernede 😉
Håber solen skinner lidt på jer derhjemme! Sender gerne et par stråler hjem nordpå!

20120712-160125.jpg

Billedet er faren og morfaren der puster badebassin op…

Pinseferie og graviditetshormoner…

Første weekend som bilejere startede i fredags, og det er absolut lige så fedt som vi havde håbet. Og vi kørte til Kolding og besøgte familie tidligt fredag, så der var masser af tid til haveleg, trampolinhop og lækker mad. Og selvom der er ret mange år mellem Irma og hendes fætter og kusine, så er de vildt gode til at lege sammen, og hun har stort set ikke tid til mor og far når de er i nærheden. Det er så fedt at se. Inden vi tog afsted lørdag, fik Irma en hjemmelavet halskæde af kusinen. Hun lavede den mens Irma kiggede på. Og siden hun fik den, har den været det allerkæreste eje – den har så faktisk primært været brugt som pandebånd… men hver sin stil, ikke sandt 😉 Og jeg har flere gange måtte tage den af hende når hun var faldet i søvn!

Resten af weekenden har været sammen med bedsteforældrene, så der har været forkælelse i fuldt flor.

Meeeen ren idyl har det jo heller ikke været, for jeg er jo som bekendt stadig gravid – og fuldstændig ligesom i sidste omgang, er min lunte så godt som ikke-eksisterende… Jeg skulle køre manden og nogle venner til Jelling Festival søndag eftermiddag. Jeg er mildest talt ikke Jyllands-kendt, så gps’en blev sat og vi kørte. Vi ankom fint til Jelling (underholdt af mandehumor og en del ølindtag undervejs) og manden satte gps’en på en retur-tur og jeg drog afsted. Men da jeg lige efter Vejle skulle tilbage på motorvejen, var afkørslen derned spærret… Min lille hjælper nægtede at guide mig en anden vej end motorvejen, så jeg var temmelig stuck lige der udenfor Vejle. Jeg ringede til mine svigerforældre og blev guidet ind på en vej udenom motorvejen, men den viste sig også at være spærret… Og jeg endte med at sidde i Bredballe og tude på en parkeringsplads… not my finest hour… Efter lidt snak over telefonen hvor mine svigerforældre godt kunne høre panikken i min stemme (helt ærligt altså!), kørte min svigerfar op og hentede mig, og jeg kørte bag ham tilbage til Fyn…

Der er tre væsentlige ting jeg har tænkt på efter den tur: 1) Jeg bilder mig selv ind at jeg ville have været en anelse mere handlingsorienteret hvis jeg ikke var hæmmet af uoverskuelige mængder af hormoner. 2) Hvor fantastisk det var, at jeg var alene i bilen og ikke havde Irma med!! 3) Og hvor uhyre heldigt det var, at det ikke var denne tur hvor jeg skulle stoppes for første gang – i en bil hvor føreren sidder med gravid mave og røde øjne, mens passagersiden flyder med tomme øldåser…

Lektien må være at jeg hurtigst muligt bliver gode venner med min gps (havde egentlig først sat mig for, at jeg skulle hjem og studere et Danmarkskort, så jeg ikke føler mig fristet af at køre fra Vejle mod Horsens når jeg skal til Fyn en anden gang, men jeg VED at det ikke vil sidde fast i min hjerne, så jeg vælger at satse på mekanikken i stedet!!) Nogle der har lyst til at dele deres pinlige oplevelser i trafikken så jeg ikke står helt alene?…

Hjemme igen

Så er vi hjemme i vante rammer igen, og selvom de nu virker lidt små og haveløse, så er det nu også dejligt at komme hjem efter en uge til låns. Irma var både begejstret for gensyn med gyngen i gården, og hendes legetøj (for hold da op hvor skal der udvælges nøje når man pakker til en hel uge og skal kunne være i bus og metro iført barn, klapvogn, tasker og poser!!) Og vi er da også kommet i tanke om mindst en håndfuld ting som vi har glemt ude på vestegnen – man skulle tro at vi blev bedre til at pakke og være på farten, men det ender ALTID med at vi pakker i sidste øjeblik og styrter ud af døren for at nå en bus. Denne gang er det resulteret i at vi har glemt et smadret fad, som skulle have været smidt ud (Irma smækkede meget hårdt med en køkkenskuffe og mine forældre var pludselig et fad fattigere…), en kasse med legetøjsmad, som Irma elsker at lege med, en buket blomster, der nok er temmelig vissen når mine forældre lander i morgen aften (som min søde mand kom med på en særdeles tricky dag tidligere på ugen), en bunke biblioteksbøger, som vi lånte på en af de koldeste dage i påsken og noget fond, som manden stod og hyggede med at lave det meste af eftermiddagen i går… Nå, det må der rettes op på, og vi har heldigvis en stående invitation til at komme på besøg, fordi min far har købt en ultimativ pralemaskine: En meget fin rød Berkel, som på fineste maner kan skære skinke (og nej, det er ikke bare en helt almindelig pålægsmaskine!). Så jeg glæder mig til at rette op på skaderne og komme tilbage til vestegnen og smage importeret, friskskåret skinke!

Og det er altså ikke kun fordi vi er blevet helt hus-tossede, men vi har sat lejligheden til salg, igen. Denne gang lidt mere seriøst end sidst – klik endelig på vores fine annonce!! – og vi har åbent hus i morgen. Vi havde faktisk også åbent hus sidste søndag, men ingen kom… Så nu er jeg lidt spændt på i morgen. Vi har dog fået et opkald fra nogle interesserede, så vi er forholdsvist sikre på at de i hvert fald kommer… Morgenen byder derfor på brødbagning og oprydning (alle kneb gælder…) Men hvis nogen spørger hvad vi gør eller hvad vi vil hvis det rent faktisk lykkes at sælge, så har jeg ingen anelse, så lad endelig vær med at spørg, får lidt dårlige nerver af det….

Irma og dyrene

I onsdags var vi i Zoo for første gang. Altså Irmas første gang, that is… Vi mødte velforberedte op med overtræksbukser, flisjakker og tæppe til trækvognen – sammen med hvad der lignede resten af Københavns børnefamilier… Tror simpelthen ikke der var et eneste menneske på vej i Zoo uden selskab af et barn! Og selvom Irma var rigtig optaget af de andre børn, synes hun faktisk også at det med dyrene var ret sjovt. Særligt elefanter, næsehorn og giraffer tog kegler. Vi kom lige til tiden til at se et søløveshow, og jeg agerede verdens bedste forælder (troede jeg) og satte Irma op på skuldrene. Men her var det bare alt for spændende at kigge ned på alle de andre tilskuere end at kigge på søløverne… så var det på en måde lidt nemmere at forholde sig til de store dyr. Og så er der jo alle de andre åbenlyse fordele ved at være på tur med Farmor og Bedstefar: Så falder der is af! Det var praktisk talt også det eneste tidspunkt hvor trækvognen blev brugt til andet end oppakning, her hvor Irma sad og guffede is med et tæppe omkring sig…

I går fortsatte vi turistturen og gik en tur på Kastellet. Og vi blev enige om at spise frokost i solen efter rundturen på volden. Vi havde lovet Irma varm kakao så den ankom sammen med maden. Og 2 minutter efter at det store glas toppet med flødeskum blev placeret mellem tallerkener og glas, var der kakao over alt…. Hvorfor er det aldrig bare et glas vand der bliver væltet?? Men heldigvis blev både mad og tøj forskånet, og Irma sad stille og roligt og betragtede 4 voksne mennesker forsøge at tørre kakao og flødeskum op med fire papirservietter…. Og uden et muk fik hun i stedet lidt vand og nogle grøntsagstænger (med ketchup), hvilket nok var det mest imponerende. Jeg frygtede en lille pige med et voldsomt brøl, der ville fortælle os om hendes utilfredshed med den væltede kakao, men pyha! Og så var vi jo heldigvis udendørs, så skaden var temmelig lille.

Jeg tror ikke vi er helt enige herhjemme om det her med at have Irma med ude at spise, men hun klarede det faktisk ret god og var slet ikke den lille terrorist, som jeg beskrev i sommer… Så hvis stedet bare er børnevenligt nok, så skal det nok gå (og når det så er sagt, så ved jeg bare, at terroristen folder sig ud i ikke-før-sete-rammer næste gang vi vælger at gå ud, men det er næsten en naturlov…)

I dag var vi lige præcis ingen planer. Vi sagde farvel til Farmor og Bedstefar i morges, så resten af dagen er afsat til leg, boglæsning og kiggen på tegnefilm. Tror faktisk vi alle tre trænger til sådan en dag. God lang fredag til alle!!

Svært at forstå

Det er ikke helt nemt at forklare en to-årig hvorfor vi er i mormor og morfars hus uden at mormor og morfar er hjemme. Vi har nu flere gange været ude i indkørslen og konstatere at morfars bil IKKE er der, og at den ikke kommer lige foreløbig. Og som reglen er, har de her bedsteforældre også billeder på væggene af børnebørnene. Nu hvor vi næsten lige har været i Århus er kusine-Rosa besættelsen helt intakt, så hver gang Irma ser et billede af Rosa, blir hun helt ekstatisk, og spørger efter kusinen!

Og for at gøre forvirringen helt komplet får vi i morgen besøg af Farmor og Bedstefar, som skal være her et par dage. Jeg er meget spændt på reaktionen!! Så blir der virkelig byttet rundt på personer og hvor de holder til.

Vi nyder stadig at være husejere-til-låns, det ville nu altså være en del sjovere at have adgang til have med legehus og sandkasse hvis påsken ikke tilfældigvis lå i februar… Irma hygger i haven på trods af kulden, selvom hun brokker sig over vanter og hue – det er mere forældrene der er et problem. Vi pissefryser (for at sige det lige ud), og står som ispinde på skift ude ved Irma. I morgen går jeg på jagt efter min fars gamle falckdragt, den han bruger når han skovler sne… Så skal der hygges på ny, uden frossen mor!!

Øretjek

I går var vi til lægen, Irma og jeg. Og i lyset af 2-års undersøgelsen, som forløb virkelig skidt og med rigtig mange tårer, valgte jeg at forberede barnet på hvad der skulle ske. Jeg fortalte hende at nu skulle vi ind til lægen, og at lægen skulle kigge på ørerne, og at det (vigtigst af alt) overhovedet ikke ville gøre ondt. Og mens vi sad i venteværelset snakkede Irma meget fuld af forventning om at vi nu skulle ind til lægen og have kigget på ørerne. Det gik så fint det hele (så kan man jo spørge sig selv hvorfor jeg ikke bare havde gjort det sidste gang…), og ørerne fejlede ikke det mindste.

Pga. natterod, meget råben og udpræget jeg-gør-lige-det-modsatte-af-hvad-jeg-får-besked-på, havde vi både fra vuggestuen og fra Øglemor fået anbefalet at tjekke ørerne. Og det er jo altid dejligt at konstatere at barnet er rask og sundt – mindre heldigt at hun er et råbehoved med hang til selektiv hørelse…

I vuggestuen var mistanken pludselig kommet fordi Irma bl.a. var blevet ved med at kaste legetøj ud fra svalegangen foran deres stue på 1. sal. Ikke at hun havde ramt nogen, men hun synes tydeligvis at det dybt tarveligt at hun 1) skulle hjælpe med at samle dem op og 2) at hun ikke længere måtte lege på svalegangen. Det her var bare én event ud af flere hvor hun ikke havde hørt efter, og hvor hun havde gjort det præcist modsatte af hvad pædagogerne havde sagt…

Hun er desuden ved at udvikle nogle seriøse prinsessenykker – hvis hun ikke lige gider tage sine sko af eller har brug for en hånd med jakken, så kalder hun bare på Emily. Bedsteveninden er altid på spring til at hjælpe, sød som hun er, og ankommer på et splitsekund to-the-rescue af doven Irma, der ligger med et ben i vejret så skoen lige kan tages af. Altså!!.. Det er da ikke i orden! Herhjemme får jeg et NEEEEJ hvis jeg tilbyder hjælp med tøjet, men der er selvfølgelig forskel på folk… Nu er problemet bare, at det i dag var Emilys sidste dag på stuen, efter påsken rykker hun op i børnehaven. Og selvom den heldigvis bare ligger lige nede af gangen, skal Irma nu til at have en hverdag uden bedsteveninden. Jeg føler SÅ meget med Irma, for hun er jo i lykkelig uvidenhed om den forandring der ligger forude. Vi har selvfølgelig snakket om det, men det bliver først virkeligt når hun kommer tilbage efter ferien.

Nå, det er da kun til at blive trist af at tænke på. Nu skal vi den næste tid holde ferie og have hyggelige besøg – og lege husejere mens mine forældre er på ferie. Jeg fik lige den bedste sms fra min far i dag, hvor han skrev at legehuset i deres have nu er udstyret med køkken og legemad, og at der er fyldt sand i sandkassen. Så fås forældre da vist ikke bedre 🙂

Kælkepremiere

Der ER altså mange fordele ved at have børn!! Og en af de absolut største kom til udtryk i søndags på Skamlingsbanken syd for Kolding. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har kælket, kunne seriøst godt være bekymret for om det er på denne side af 1990’erne… Jeg fik liv til at låne både kælkevenligt tøj og støvler (højhælet ruskind er bare ikke skide praktisk…) og afsted kom vi.

Vi startede dog med at kvaje os manden og jeg. Irma har aldrig siddet på en kælk før og hendes debut blev altså foran på farens kælk, ned af en vildt stejl bakke, med lidt for meget fart på (alt andet var uundgåeligt) og sne i hovedet fra faren, der bremsede så meget han kunne… Hun var ikke til at lokke op på kælken igen efter den tur! Men hun havde en fest alligevel. Irma hyggede sig gevaldigt med at trække en kælk efter sig mens hun snakkede højt og forklarede alle der gad høre det, om sne og is og andre ting hun mødte på sin vej.

Det var først til allersidst, efter alle vi andre havde kælket løs i knap en time, at hun lod sig overtale og kom op i kælken. Til mit uheld var det på vej OP af Skamlingsbanken… Så nu vil jeg gerne bestille lidt mere sne, tak. Kunne være fedt med en kælketur mere inden foråret kommer 🙂

Domæneejer!

Sådan! Nu er domænet købt og bloggen er flyttet! Og nej, selvom jeg er ansvarlig for et nationalt site til hverdag, så er flytningen altså ikke noget jeg selv kunne klare. Egentlig lidt tosset, men jeg er gået helt kold på tekniske forkortelser og forklaringer på hjmmesider, hvor tingene står åh så simpelt… Så er det godt man har venner, der har den tekniske viden og det mest fantastiske overskud til at hjælpe! Tak Jacob!! Hermed er tiden på moren.wordpress.com forbi og I skal nu være velkommen på moren.dk, så fantastisk velkomne faktisk! Man burde vel holde en housewarming…

Festen må komme en anden dag hvor jeg er lidt mere frisk (håber dog I vil hæve jeres thekrus derhjemme…), Irma holdt nemlig sin egen fest i nat! Vi var gæster til festen, dog kun af nød!.. Vi har været på familiebesøg siden torsdag – der kommer flere historier de næste dage – og af mærkelige årsager vågnede hun 3 timer efter at være blevet puttet og var bundulykkelig! Der måtte mad til at lægge en dæmper på gråden, men herefter holdt hun os vågen til langt ud på natten. Med sang og fortællinger underholdt hun for fuldt blus. Tror i virkeligheden hun havde forvekslet sin eftermiddagslur med sin godnat-putning – anede bare ikke man kunne få jetlag af at tage til Binderup, syd for Kolding…

Nytårsweekend

Der er altså noget magisk ved sommerhuse! Vi har været her i halvanden time og sjældent har sindene været så rolige! Vi har lånt mine forældres bil og allerede da vi havde kørt 4 meter var jeg pissefrustreret! Gps’en ville ikke kendes ved adressen og jeg anede ikke hvilken vej jeg skulle dreje i rundkørslen… God start. Men på motorvejen gik det allerede bedre, sovende barn og trafik der glider gør underværker på mit humør.

Nu er vi landet, taskerne er pakket ud, sengene er redt og nytårsmaden er lagt på køl. Manden har tændt op i brændeovnen (og som han selv sagde: det er jo det en mand skal… Og ja, det er det jo faktisk… ), og her er bare så hyggeligt. Vi har lånt mine forældres venners hus og er meget taknemmelige! Irma har leget nonstop siden vi kom, tror også hun nyder den magiske sommerhuseffekt 🙂

Nu venter vi bare på vennernes ankomst så nytårsweekenden for alvor kan begynde!!

Rigtig godt nytår til alle der læser med! Håber den blir fyldt med god mad, bobler og godt selskab 🙂