Balladefrø og ét styks heldig mor

Forbryderkarrieren er nu lagt i støbeskeen. Både Olga og forældre har været til samtale i børnehaven, og vi har for første gang fået brev med hjem om vores barns unoder (bliver det mon sidste gang?..). Olgas børnehave ligger ud til en ret trafikeret vej. På den anden side af vejen ligger både politistation og Vestre Fængsel. Bare lige for at give jer et billede af rammerne… Yderdøren til børnehaven er en stor trælåge med håndtag plus ekstra slåen ovenpå døren = Udenfor børnenes rækkevidde. Men fire piger – alle fire år gamle – kan med hjælp fra et kosteskaft lige vippe den slåen fra, og kigge ud på friheden… to af pigerne gik hånd i hånd mod den enes mormor. Olga og den sidste pige løb ind efter en voksen. Dog! De undslupne blev hentet ind og alle fire fik de besked på at det var strengt forbudt. 

10 minutter senere havde de gjort det igen…

Dét udløste samtalen på lederens kontor og påsætning af ekstra lås på døren. Da jeg her til morgen igen ville snakke med Olga om misæren, udløste det først verdens frækkeste smil fra banditten og derpå ordene: “Jamen når vi åbner døren, kan vi gøre hvad vi vil”. Tja, hvem kender ikke lysten til det?..


Jeg har til gengæld (tilsyneladende???) været ekstra artig, for jeg blev helt og aldeles forkælet i går. Jeg landede efter en tur på biblioteket med pigerne, herhjemme ved spisetid, og kunne så se at mormoren var kommet… hun skulle spise med pigerne mens manden og jeg drog til Alsace-vinsmagning og fransk menu i Taastrup. Totalt overrasket og med ingen tid til ret meget andet end at følge med på cyklen, ud i det grønne. Pigerne hyggede herhjemme, og vi blev forkælet – og halvsnalrede – på en helt almindelig tirsdag. Så efter en dag med lette tømmermænd på arbejde, er jeg helt klar til forlænget weekend i sommerhus! Med sol, gode veninder, rosé på terrassen og glade børn. Forårs-helligdage holder 100.  

Reklamer

Når shopping gør glad…

Helt overfladisk og materialistisk, oh yes. Har lige bestilt fire kjoler på én gang. Argmen altså. Sad sådan lige og havde lyst til at bage den mest beskidte brunsviger (tak for den opskrift, 2x Pricebrødre!), her klokken halv ti om aftenen, men en fristende reklame fik mig i en anden retning og wupti, havde jeg bestilt nogle ting fra ny shop. Nogle gange er hjernen så banal! Det får mig til at tænke over, hvad den kan på andre tidspunkter, når jeg fx kan nå at gøre rent, lave mad, bage rugbrød, vaske tøj, lave madplan til en uge og handle ind, lappet cykel – og samtidig føle, at det har været en rar og afslappende søndag. Andre dage når jeg at putte børn og sidde her på min flade foran computeren…

Og faktisk passer det ikke – for jeg nåede at sidde i solen på terrassen for første gang i år, lige efter aftensmaden – med bare tæer og bare arme og bare nyde solen. En nabo cyklede forbi på stien og kommenterede noget med hvor rart det så ud. Og pigerne kom løbende ud da de så, at det var en mulighed. Olga rørte lidt ved græsset med de bare tæer og hvinede som om det aldrig var sket før (det er vist godt vi er flyttet…) Og Irma brugte fliserne som sin egen scene, med hårbørsten som mikrofon. Jo jo, det der forår med egen udgang til have, det er hermed godkendt.

Forår omsider!

I dag har jeg gået tur med Olga i bæreselen – alene fordi vi ku’! Sol i øjnene var min eneste bekymring. Snart kan vintertøjet (inklusiv den efterhånden alt for lille flyverdragt) pakkes definitivt væk og de fine forårsting i friske farver findes frem (sig den sætning 10 gange hurtigt!!…)

Jeg hentede Irma i børnehaven i dag – på legeplads, uden hue og med snavs i hele hovedet! Må ærligt indrømme at jeg bedre kan lide hende sådan, end med alt prinsesse-tøse-gejlet. Og er i hvert fald rigtig glad for at der er plads til begge dele. Mudder og tiara går hånd i hånd 🙂

Vi er også gået i forårskuller herhjemme. Vores næste rum i omindretningsfasen står for skud: soveværelset. Hele vores omflytningsplan er røget lidt i vasken – pga temmelig meget støj fra en af nabolejlighederne. Det ville blive ret træls at sove op af væggen til ung festlysten nabos stue… I stedet forbedrer vi rummene. Og prøver at komme af med en masse overflødige ting. (For blot at tilføje nogle andre… Vi var nemlig i ikea i dag sammen med resten af verden…) Vi er stadig overhovedet ikke klar til Bo Bedre (og har efterhånden også indset at det nok har temmelig snævre udsigter), men vi er da snart der hvor vi selv er ret tilfredse. Og det er faktisk endnu bedre!

20130402-202247.jpg

nr. 51

Dette er indlæg nr. 51, og jeg synes efterhånden jeg reelt kan kalde mig selv for blogger. Det er ligesom om jeg er nået til en grænse, mentalt i hvert fald – nu er bloggen for alvor indviet – og jeg er glad for at se på min statistik at så mange læser med! 🙂

I de her dage er jeg helt absurd begejstret for at bo på denne side af sundet. Mine kære svigerinder i Jylland fortalte mig nemlig at der igen faldt en kæmpe dyne sne forleden hos dem. Og jeg kan glæde mig over at alt sneen her er smeltet (det meste altså…der ligger jo stadig de der grimme grå-grumsede klatter hist og her). For mit eget vedkommende synes jeg det er fantastisk – foråret er på vej og barnevognens snekæder kan pakkes væk…

Jeg får set nogle nye ting når jeg går ture med vognen – nu har jeg ellers boet det samme sted i over 5 år, og burde da have udforsket egnen, men alligevel er der plads til overraskelser, og det er jo bare fedt. Forleden blev jeg dog en smule mere overrasket end jeg havde forventet. Jeg gik på en sti, langs en sø ved Christiania som jeg har gået på før – men tilsyneladende havde jeg glemt hvor den endte! Da jeg nåede stiens slutning (og her troede jeg at den løb parallelt med en vej, der stort set fører hjem) var jeg mindst 4 km hjemmefra, ups! Ammehjerne møder dårlig stedsans – virkelig dårlig kombination!!

Men det gode ved at gå disse sindsygt lange ture er jo, at mit barselsprojekt møder ny berettigelse…

Barselsprojekt #3:
Her er der to chokoladebarrer som eksisterer fordi “når noget er godt, så må dobbelt så meget være dobbelt så godt”…
Toms skildepadde-bar: Dette er rent faktisk bare 4 mini skildpadder på række, ikke den helt store revolution. Og jeg synes egentlig at en skildpadde kan smage ret fantastisk, så jeg blev lidt skuffet da jeg allermest fandt den her bar for vammel… Den kræver et seriøst stort glas mælk!!

Kit Kat Chunky: Hmm.. Kiksekage som bar? Nejtak! Den ryger også på den vamle liste… Den er tilmed ikke egnet som dele-bar, da den faktisk er helt umulig at knække – og i dette tilfælde havde det ellers været et plus.

Måske er der en grund til at disse barrer ikke sælger lige så godt som Mars og Snickers…?