Pendling og gaver

Jeg har overspringshandlet i godt og vel et halvt år (i hvert fald lige når det kommer til denne her lille ting), og det er temmelig pinligt at indrømme. Engang før påske modtog jeg en lille gave, som jeg skulle anmelde her på bloggen. Jeg synes det lød som en sjov gadget, og jeg sagde fluks ja til opgaven… Problemet var bare, at der er tale om en bil-gadget. Og mens jeg havde barsel har jeg vist opholdt mig i bilen uden børn omkring to gange, og når jeg har haft børn i bilen, har al min opmærksomhed gået på “hvor er Olgas sut?”, “Nej, Irma, du må ikke tage selen af!”, og generelt være opmærksom på vejen mens jeg roder i tasken på passagersædet efter drikkedunk, æble, frugtstang osv.

Denne gadget jeg så indtil for ganske nylig overhovedet ikke har skelet til (andet end når jeg skulle tørre støv af i vindueskarmen…), har jeg haft store intentioner om at tage i brug i min nye pendlertilværelse. Jeg har jo mange timer om ugen hvor jeg opholder mig i en bil, helt alene og med tanker der i stedet fokuserer på trafikmeldinger, lydbog og ganske simpelt holde sig vågen (arbejdsliv og baby med seriøse sovevanskeligheder at it’s best…). Min nye (hrm hrm…) gadget er en håndfri device til telefonsamtaler i bilen. Lækkert design, bluetooth-connected og tilsyneladende ret simpel at bruge.

Jeg er desværre ikke blevet så gode venner med den som jeg havde håbet. Dels fordi jeg virkelig sjældent får opkald imellem 15-16 (og endnu sjældnere mellem 7-8 om morgenen!), dels fordi jeg virkelig får dækket mit samtalebehov på nyt arbejde og derfor fint kan bruge min køretid på kommissær Wallander (jeg er gået helt retro på lydbogskrimi-fronten). Og så var der lige den ekstra detalje med den udprægede søvnmangel, som gør, at jeg skal bruge al min koncentration til at fokusere på trafik.

Nu har jeg så prøvet at øve mig lidt på den fine teledims heroppe i lejligheden, men heller ikke det har været en udpræget succes. Fordi designet er så enkelt, er jeg ikke helt bevidst om menuernes indhold og knappernes formåen. Man kan dreje og klikke på hovedknappen for at køre igennem menuer og undermenuer. Og fordi der er en dansksproget guide, er det egentlig simpelt nok. Men da jeg så pludselig hører at den spørger “hvem vil du ringe til? og derpå meget insisterende gentager spørgsmålet to gange. Og herefter går direkte til  “vil du ringe til Signe?” og ringer op! Hva’fanden?! Jeg aner ikke om det er en fejl, eller fordi jeg grundet teknisk aftenmathed ikke forstår den ret banale opsætning, men den funktion er temmelig stressende. Jeg nåede vist (og hvis ikke, så undskylder jeg hermed umotiverede opkald…) at afvise opkaldet, men hvis jeg havde siddet i min bil, havde jeg helt sikkert bare måtte tage det opkald. Nu er eksemplet med min søster ikke så risikabelt, hende kan jeg jo altid sludre med, men jeg har da folk i min telefonbog, som jeg ikke ønsker at lave fejlopkald til!..

Nu får den lille dims en chance mere når vi skal på familietur til det fynske i weekenden. Og ellers ryger den nok i skuffen på ubestemt tid. Jeg vil virkelig gerne have kunnet anbefale den her Parrot til alle og enhver, men jeg tror desværre ikke det er muligt. Jeg har sågar hentet den app der hører til, og heller ikke her er jeg imponeret. Jeg holder vist bare fat i mine stille stunder og nyder, at der er SÅ meget kriminalitet på Ystadkanten i start ’90erne.

Reklamer

“Men det er jo ikke en kjole?!?”

Faktisk synes jeg, at den her søndag virker lidt som en rigtig søndag. Jeg føler mig ladet op og er klar til næste arbejdsuge. Måske hænger det sammen med at jeg også var hjemme i fredags, så jeg har jo faktisk haft 3 dages weekend… Eller, fredagen blev brugt med rigtig mange timer med en ultrasnottet og feberramt lille pige på armen – og ovenpå en nat fra helvede. Tror simpelthen Olga vågnede 3-4 gange i timen… Men de fire maskiner tøj jeg nåede at pløje igennem i fredags, gjorde weekenden en anelse mere afslappet. I går var vi på Vikingemarked inde ved Nationalmuseet – Olgas feber var så godt som væk, så plejen i går gik på et Labert nyt nattøjsindsygt forbrug af Kleenex… Irma var fuldstændig forelsket i de vikingeskibe, der lå og vuggede i kanalerne. Vi måtte faktisk lokke med is for at få hende væk derfra (i bakspejlet virker det en anelse barokt)… Og vi mødtes med nogle venner og tog ganske spontant herhjem sammen og lavede mad. Meget hyggeligt. Der er nu noget fantastisk over spontane vennedates!!

I dag har vi faktisk ikke været ude for en dør. Manden har som den eneste været ude for at træne, men ellers har vi andre bare hygget herhjemme med duploleg, tegnet tegninger og sunget (jule)sange – Irma fandt den store julesangbog frem, jeg sang for, og så underholdt Irma om at det jo er jul i morgen, og hvordan hun havde mødt julemanden, der havde givet hende slik… Nåja, de fem måneder kommer da til at flyve forbi…

Dagen i dag har jo så også været helt oplagt til at teste det fede nattøj jeg har fået fra Lahme Kommunikation. Det er en ny serie nattøj fra Bilka, og det er lavet af noget superlækkert let bomuld med flot print. Rigtig fine sager. Irma har fået to par hipsters og to pyjamassæt. Jeg fik det vasket i fredags, så det varSå kom det på helt klar til brug i dag. Underbukserne blev godkendt med det samme, de passer hende helt perfekt. De to sæt med bukser og bluse blev set an i laaaang tid, før hun valgte bukserne med katte på og den lilla bluse. Tøjet sad supergodt på hende, og hun rendte rundt i lejligheden og var så godt som umulig at tage billeder af.

Men efter en halv times tid, kom jeg ind i stuen, hvor Irma så pludselig sad iført kjole igen… Hvad? Hvorfor tog du tøjet af, skat? “Jamen mor, det var jo ikke en kjole!!”. Godt så. Jeg håber at tøjet vinder genklang når det er blevet lidt koldere, og bar mås ikke er at foretrække, men for nu, vinder kjolerne. Beklager Bilka – hvis I havde lavet nattøjet i en str. 40 var jeg dog gerne hoppet i (især bukserne) selv.

Rom siger du…

Jeps, vi var på efterårsferie i sidste uge, helt omme i Italien – som man siger i min familie… Og det var hyggeligt, lunt (20+!!!), rødvinsberiget, ruin-overvældende og pastatungt – ja, og meget meget mere! Det var skønt med ferie, og jeg har grinet utrolig meget og tænkt uhyre lidt på arbejde (altså lige indtil jeg mødte min øverste chef på en lille restaurant i en lille smøge… Nåja med 5,6 mio mennesker i Rom MÅ den slags jo ske… Eller..)

Og jeg fik holdt en hel del i hånden med manden, genset sandalerne for absolut sidste gang i denne sæson og spist flere kulhydrater end jeansene kan tillade…

Vi var afsted med min familie, mine gavmilde forældre havde simpelthen inviteret i anledning af min mors 60-års fødselsdag – helt igennem priviligeret 🙂

Når alt det positive så er sagt, så vil jeg altså ikke anbefale at tage til Rom når man har en lille fis med krudt i måsen – vi taler seriøse klapvognsudfordringer og mangel på offentlige gyngestativer!! Irmas favorittidspunkt var når vi landede tilbage i lejligheden efter en dag med seværdigheder, og hun fik lov til at lege med de store kusiner, tulle omkring og synge, og prøve affjedringen i samtlige senge…

Så vi har lavet en pagt herhjemme: næste ferie bliver med minimal transport, minimalt antal planer og med udpræget fokus på have-, strand-, gynge- og legepotentiale!! At næste ferie sammen højst sandsynligt først bliver engang til sommer, er en anden snak…