Minus 1

Ja, nu går tællingen den anden vej. Er nu på den helt forkerte side af terminen uden baby i armene – kan vi lige give min krop en fælles opsang?? For da jeg var til jordemoder i går, var hun knap så overrasket over at fødslen ikke var gået i gang endnu. Jamen det var jo pga. min forkølelse og hoste. Arhmen altså, det er sgu da ikke fair. Så fordi jeg hoster og snotter på alle i min omgangskreds (ret klamt billede, sorry!), holder jeg fødslen tilbage? Åbenbart fordi kroppen skal bruge så sindsygt meget krudt på at føde, at det er for hårdt når moren ikke er 100% på toppen. Nåja, bare fordi det der vejrtrækning fungerer lidt trægt, behøver det vel ikke at lægge en dæmper på tingene, vel?

For at få dagen i dag til at gå, har jeg været i Vanløse og hente et ståbræt til Irma. Forudser at turene til og fra børnehaven ellers kan blive lidt langtrukne hvis det alternativ ikke findes… Og til min store glæde var det et ganske gratis ståbræt! Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, som jeg indtil videre ikke har været den store aktive bruger af, men i går tænkte jeg at jeg ville give den et skud. Den hedder Børne- og babygear i rotation, og her er salg og køb fuldkommen bandlyst. Alting handler om at låne, bytte eller give væk. Ret fedt koncept! Og der var faktisk én, der gerne ville give sit ståbræt væk – så slap jeg for at bruge penge på det, og hun slap for at have det stående i garagen – win win. Derudover har jeg handlet de første julegaver… Jeg ved godt det lyder skideirriterende, men helt ærligt, er I klar over hvor meget tid jeg har?? Og så har jeg simpelthen solgt vores klapvogn. All in a days work!
Vi er blevet begavet med en spritny kombivogn af mine forældre, virkelig luksus, og sådan cirka verdens bedste barselsgave! Så nu har både barnevogn (som var en arver fra mandens søsters børn) og klapvogn (som vi i øvrigt også fik brugt) fået nye ejere, og vi har en helt ny – og noget indskrænket – vognpark i kælderen. Virkelig dejligt. Begge vogne var efterhånden så ramponerede at de kun duede til backup-køretøjer eller altanudstyr, men de har også været brugt til tre børn hver, så man må sige at de har tjent deres virke.

Nå, nu står den lige om lidt på projekt-hjemmelavede-pastaplader til aftenens lasagne, og min søde mand er lige kommet hjem med roser – så blev dagen lige en tand bedre 🙂 God fredag til alle!

Reklamer

Hverdagens små kampe

Er I klar over hvor svært det er for en kraftigt hostende, meget gravid og altid tissetrængende kvinde at følge med en knap 3-årig på en løbecykel?… Og selvom jeg faktisk synes Irma er god til at stoppe ved kantstenene, så skal det jo nok lige passe at hun glemmer det, der hvor den prustende mor simpelthen er for langsom! Fik også flere gange kommentaren: “Kom nu, mor”… Så kan jeg lære at hundse med min lille fis, når jeg ikke selv kan klare mosten…

Det gælder ellers bare om at nyde de gode stunder i de her dage. Irma er i seriøs kamp med alt hvad jeg siger for tiden. Alt lige fra indtagelse af morgenmad og “nej, du må ikke gå med bar mås ned i børnehaven” til lange dramatiske tudeture over at jeg ikke vil bringe prinsessen hendes sut på et sølvfad eller lade hende spille lige så meget Ipad som hun vil… I morges sov hende og jeg dejligt længe og vågnede først da faren var på vej ud af døren til arbejde. Irma fik lov til at se lidt tegnefilm mens jeg gik i bad, og da filmen var færdig, sad der en komplet frøken umulig i sofaen… Hvor dælen hun var kommet fra, aner jeg ikke! Irma råbte, højt og kommanderende: “Jeg vil ha’ min lyserøde sut, NUUUUU!!!” Den brune der lå i sofaen blev kastet så langt væk som muligt. Helt forkert farve jo… Min plan med nu-går-jeg-lige-ud-i-køkkenet-og-venter-til-du-er-kølet-af lykkedes på ingen måde. Råbemaskinen lå nu på gulvet og brølede kommanderer ud til højre og venstre… Og jeg endte med at gå ind til hende igen, tvangs-kramme hende til ro og minde hende om at alle sutterne befandt sig ude i køkkenet, hvor hun ved hjælp af en skammel, nemt kunne betjene sig selv (ja, det er ordret sådan jeg taler til min datter…nånej…).

Efter lidt morgenmad gik det bedre – indtil damen skulle have tøj på og altså ikke måtte cykle barmåset ned i børnehaven (jeg ved det, komplet urimelig mor!!)… og sådan går dagene for tiden. Så når Irma kommer ind og putter i vores seng i de spæde morgentimer, og ikke er helt vågen, så grovnyder jeg at dele hovedpude med den lille møffer. I fred og ro og uden sure miner.

Og jeg ved jo godt hvad alt det her handler om. Det handler dels om at vi i den grad er nået til trodsalderen selvstændighedsalderen, hvor grænser skal testes og lunter antændes… Og så handler det om at Irma for tiden har en mor, der simpelthen ikke kan det hun plejer. Ofte finder Irma tæpper, madrasser og alt muligt andet legegrej frem, for så skal vi lege hule (og nej, der er INGEN komfortabel måde at være i en hule på når terminen er så tæt på som den er), slå koldbøtter (behøver jeg forklare?…) eller lege en af de mange lege de laver i børnehaven – som næsten alle sammen involverer kravlen rundt på gulvet, ligge sig på maven, hoppe op og ned eller andet i den retning… Og det er sgu lidt op af bakke med den vigør…
Så selvom lillesøster selvfølgelig ikke bliver inde i maven for evigt (vel????), så ønsker jeg sådan at hun kommer lige om lidt. Udfordringerne bliver selvsagt nogle andre, men lige nu er den tykke mave bare ikke længere en acceptabel undskyldning for at sige nej til en sjov leg.

Hvis ikke der sker noget af sig selv inden for det næste døgn, skal jeg til jordemoder i morgen eftermiddag (på terminsdagen), og her satser jeg gevaldigt på at der kan blive trykket på nogle knapper! Sæt-igang-knappen for eksempel…

Fredagsstatus

Der burde klart være mere aktivitet på bloggen – taget i betragtning at jeg jo er den hjemmegående, trætte bold, der ikke laver ret meget andet end at drikke pebermyntethe, hoster, agerer hausfrau og ALT muligt andet usandsynligt spændende. Så nej, stilheden betyder ikke at lillesøster har meldt sin ankomst! Og er begyndt at tro, at hun har arvet sin mors provokerende gen, og bare overhovedet ikke gider gøre hvad der bliver sagt. Det er fandme tidligt at være trodsig (og jo jo, termin er først d. 15., men da Irma ankom 4 dage før tid, havde jeg da en klar forventning om at lillesøster ville komme endnu tidligere…)

Nå, tilbage til dagens væsentlige pointer. For jeg har været heldig x 2 i denne uge! Først vandt jeg en konkurrence ovre hos Julia, og Irma er nu indehaver af et meget fint eksemplar af Super Charlie, en spritny billedbog af Camilla Läckberg (som vist ikke behøver yderligere introduktion). Bogen handler om en lille dreng, der ved en tilfældighed får et drys stjernestøv og derfor har superkræfter. Hans storebror bliver drillet af en bølle ovre på skolen, og Charlie går i træningslejr for at udvikle sine evner så han kan hjælpe storebror. Det er en rigtig sød historie, og selvom målgruppen nok er lidt større end Irma, kunne jeg sagtens korte teksten lidt ned og fange hendes opmærksomhed hele vejen igennem historien. Illustrationerne er rigtig fine, og sådan lidt retro. De understøtter historien supergodt. Så mange tak for den dejlige præmie! Den skal nok blive læst et hav af gange 🙂

Og nu til ugens anden heldighed! For jeg var til forældresamtale i børnehaven i tirsdags. Og sjældent har jeg da været så opløftet. Utroligt som rosende ord om ens afkom, kan give smil på læben! Irma har gået på Stjernestuen i lidt over 2 måneder, og hun er faldet SÅ godt til. Hun skeler slet ikke til sin vuggestue (som jo ligger i den anden ende af gangen), fordi hun har så travlt med at lege med de nye venner. Pædagogerne var virkelig positivt overraskede over hende, indkørslen var gået så nemt, og alt det her med bleerne kører også bare på skinner. Hun er sprogligt rigtig godt med, og det betyder også at mange af de større piger rigtig ofte inviterer hende med til lege. Hun er altid aktiv når der er sanglege og fællessang, og er generelt god til at deltage i fællesaktiviteterne. Hun er tryg ved alle de tre faste pædagoger og er god til at søge dem, hvis hun er ked af det, eller lige har brug for en krammer. Og hun er tilmed også den, der kommer og fortæller hvis en af de andre børn er kede af det (her var jeg seriøst ved at revne af stolthed!).

Selvfølgelig var der også et par punkter, som vi gerne må øve herhjemme. Irma er en kende doven når det kommer til garderobesituationen. Hvis hun kan få nogen til at hjælpe sig med støvler og jakke, så er det bare nemmere… Hun er topivrig når det kommer til spisesituationen – vil gerne servicere alle omkring bordet, øse op og sørge for at alle andre har noget på tallerkenerne. Også så ivrig at hun “kommer til” at kravle hen over bordet for at nå skålen med mad, så Noa også lige kan få lidt mere… Så det med at sidde på numsen ved bordet er selvsagt lidt af en udfordring! Grovmotorisk er hun heller ikke den bedste, og nok fordi hun er lidt af en kylling – tror simpelthen at hun er blevet tidligt bevidst om at hun kan slå sig. Så de vil gerne anbefale at vi begynder til noget gymnastik eller leger nogle vildere lege. Så jagten på noget sjovt er hermed skudt i gang (og når det så er sagt, så er jeg lidt bange for at det med klodsetheden og de grovmotoriske udfordringer nok lidt er mine geners fejl…undskyld, min skat!)

Men som afrunding på samtalen kom der lige et par guldkorn mere: Irma er sådan en pige, der hviler i sig selv og sagtens kan finde ud af sige nej, hvis der er noget hun ikke lige har lyst til. Hun er helt sin egen og lidt af en ener. Så kunne morens hjerte heller ikke rumme mere den dag!!

 

Flere gratis ting, tak

Så har jeg skrabet sammen af gratis stuff. De her gratis pakker, som jeg også skrev kort om da jeg var gravid med Irma. Og der er ikke meget der har ændret sig på 3 år. Der er stadig virkelig mange gode ting i de her pakker: bleer, babyolie, lotion, skumservietter, vådservietter, legetøj og blespand. Men er du tosset, hvor har jeg også smidt mange brochurer, breve, gamle blade og reklamer direkte i papircontaineren. Den absolut bedste gratispakke var den fra Rema1000, som kun havde pakket deres egne produkter, men undladt at pakke reklamer eller små prøvepakker. Her var jeg virkelig positivt overrasket. Men derimod var pakken fra Matas en virkelig tynd kop the. Dog skal andre interesserede ikke snydes: De fine pakker har jeg hentet i Matas, Babysam og fra Libero.

Bortset fra det, så sidder jeg her som én stor hormonbombe. Der burde være regler for hvad gravide må se i fjernsynet. Ikke noget med børn, der bliver kidnappet og måske slået ihjel, og ikke noget med forældre, der har kræftramte børn… Hvornår lærer jeg det??? Har været inde og lægge dynen lidt tættere om det sovende barn 8-10 gange her til aften… Og apropos gravid, så er det altså lidt af en udfordring af være blevet smittet med børnehavehoste (jada, det er da bestemt den tekniske term!!), når bækkenbunden i forvejen er hårdt spændt for. Så hvis jeg havde lyst til at dovne den her i den sidste gravidtid, så skal jeg lige sørge for at gøre det mens jeg strammer godt og grundigt op – ind imellem hosteturene…Måske meget passende at der også var et par Tena med i de der gratispakker…

Nyt fra barselsfronten

Jeg lavede en Maude i går. Gik simpelthen i seng inden Irma blev puttet. Ikke på den dramatiske måde, bare på den der nu-kan-jeg-ikke-længere-befinde-mig-i-lodret-position… Men jeg håber virkelig ikke at det er der, de næste uger er på vej hen. Det er sgu for kedeligt. Men måske havde det også lidt at gøre med, at Irma natten forinden gerne ville ligge i arm og hoste mig ind i ansigtet… Og jeg er ikke så god til at få sovet i løbet af dagen (burde nok øve mig lidt, men igen: Det er bare en tand for kedeligt!) Jeg fik dog endelig taget mig sammen til at få vasket al babytøjet i går – du godeste hvor er det småt!! Jeg havde helt glemt hvor lille en body i str. 50 egentlig er!! Til gengæld brugte jeg det meste af en time på at sortere og lægge alt tøjet sammen, ahmen altså! Det bliver jeg vist lige nødt til at finde en tidsøkonomisk løsning på. Det holder virkelig ikke. Overvejer en cykeltur i Søstrene Grene efter nogle kasser og kurve til at have alt det små i.

Nu kommer jeg lige fra jordemoder – 3. og næstsidste tjek. Tror vist den faggruppe må være de mest sympatiske og rummelige mennesker! Måske har jeg været heldig, men jeg har KUN mødt virkelig søde og kloge kvinder med den uddannelse. Nå, men nu er mine streptokokker noteret i journalsystemet, og jeg har fået svar på alle mine spørgsmål. Jeg har gennemgået en penicillinkur og kan klart mærke at mine plukkeveer er aftaget. Men på hospitalet før og under fødslen skal jeg have 2 skud antibiotika, gerne med 4 timers mellemrum… Så vi skal komme ud på hospitalet i god tid. Hvis ikke jeg når at få de to skud, men fx kun det ene, så skal vi blive til babyovervågning i temmelig mange timer efterfølgende. Og det er selvfølgelig dejligt med så meget kontrol og hånd i hanke med tingene, men havde klart foretrukket at der ikke var flere ting at huske på, end tasken med baby- og morgrej og pasning af Irma. Det synes jeg faktisk er rigeligt.

Har i øvrigt været i gang med den helt store hjerneøvelse – og jeg er indtil videre ikke bestået… Vi fik en rigtig fin Leander-vugge af min svigermor da Irma var helt nyfødt. Og den skal naturligvis i brug igen. Nu har jeg fundet den frem, og kan se at hele pakken (undtagen træbund og metalbeslag naturligvis) kan vaskes. Det vil jeg gerne benytte mig af, men jeg kan overhovedet ikke få vuggen afmonteret det ikke-vaskbare… Lidt pinligt. Men hvis nogen tilfældigvis har skilt sådan en djævel ad, så vil jeg meget gerne høre om det!! Og meget gerne uden brug af saks og efterfølgende gaffatape…

Kun halvvejs

Dagen er kun nået til frokost, men alligevel har den allerede været proppet med ups and downs. Vi er for tiden ved at lægge an til en kampstrategi hvad angår det, at være flere sovende i sengen end to, og nogle nætter forløber det usandsynligt let! I morges vågnede Irma efter vi begge havde været i bad, og først da faren kværnede kaffe – i sin egen seng! Første up! Første down var desværre en møgdårlig aflevering, hvor jeg endte med næsten at skubbe barnet fra mig og lukke døren til stuen. Hader det SÅ meget!! Hun har helt sikkert glemt oplevelsen efter to minutter, men den sidder nok i min mave et godt stykke tid endnu. Normalt kunne jeg godt bare være gået sammen med Irma igen – jeg er jo på barsel – men lige i dag skulle jeg køre bilen på værft, og anede ikke om ventetiden derude blev 5 minutter eller 4 timer… Dagens andet up var da jeg selv fandt ud til værkstedet UDEN gps! (Og til de irriterende højre-venstre-kendere og jeg-har-et-indre-kompas-typer: Ssssshhhhhhh!!!!!) Godt nok har jeg boet i København i over 13 år, og har endda været på værkstedet før, men jeg synes faktisk jeg var pænt sej, da jeg ankom uden sved på læben og i god tid!!

Det næste der skete var vel en slags 50/50. Bilen har i stykke tid lugtet en kende brændt efter kørsel (ikke videre betryggende) og vi har været seriøst urolige for om at det var ac-anlægget, der skulle skiftes eller noget andet kostbart. Men nænej, efter at have siddet i værkstedets venteværelse i et kvarters tid, fik jeg besked om at bilen var færdig: “Nu har vi fjernet den plasticpose, der havde brændt sig fast til udstødningen”… Og naturligvis er jeg da utrolig taknemmelig for ikke at skulle betale 5000 kr for et eller andet horribelt, men det er sgu da en kende pinligt, at køre på værksted pga. en plasticpose!! Fakturaen lyder på 436 kr, og jeg går ud fra at det er den faste takst, det koster, at køre en bil op på rampen og ned igen…

Dagens andet down var et besøg på apoteket. Her skulle jeg hente den penicillin-kur jeg er blevet sendt på af lægen grundet streptokokker. Efter mit sidste lægetjek havde de fundet hvide bloglegemer i urinen og disse er altså tegn på det. I langt langt de fleste tilfælde sker der ikke noget ved, men det kan dog forårsage en helvedes masse plukkeveer (jatak!!!) og en tidlig fødsel… Pis! Sætter straks min lid til ekstra bækkenbundsøvelser og forsøger at overbevise mig selv om at det nok skal virke…

Umiddelbart efter jeg havde været inde og hente mine piller, var der en voksen mand, der næsten stoppede sin cykel for at sige noget til mig. Har aldrig set manden før, men med indbygget service-gen er det ret ofte at jeg bliver spurgt om vej (ironisk nok…) eller andet, og jeg hjælper altid folk så godt jeg kan. Jeg skruede altså den mine på, der indikerer “jeg er klar til dit spørgsmål”, hvorpå manden udbryder “Hvor er du smuk!” i et utroligt høj stemmeleje. Det var jeg mildt sagt ikke forberedt på og fik let rødmende bare sagt tak mens jeg gik videre… Og så kan det da godt være at manden både var fuld og tosset, men det vælger jeg altså på alle måder at se bort fra på den her regnvejrsdag. Nogle dage skal man bare hapse de komplimenter man kan få! 🙂

 

Begrænsninger!

Plukkeveerne er tilsyneladende kommet for at blive. Og det er ved at være temmelig opslidende. Måske er hende den lille prut verdens mest utålmodige væsen, men så meget før tid vil jeg altså ikke lukke hende ud. Selvom det her graviditet er ved at miste sin charme i en allerhelvedes fart…Og al den her sidden ned betyder jo også at jeg på ingen måde har nået de ting, som jeg gerne ville nå. Jeg har endnu ikke været i kælderen efter Irmas aflagte babytøj, er endnu ikke færdig med at rydde op i lejligheden og gøre plads til bebs, og har på ingen måde overblik over hvad vi mangler. Og da jeg i morges åbnede min til tider ret irriterende gravid-app iPregnant fordi jeg nu er indtrådt i en ny uge i min graviditet, kunne jeg med gys læse: “Hopefully most everything baby-related is finished, checklists are complete and you are ready for your new arrival. Take the time to nurture yourself and relax”… Sikke noget pis! 

I stedet for at gøre klar til min utålmodige baby, har jeg til gengæld set alt seværdigt på DR NU, læst alt (jo jo, ALT!) der står på nettet, og er begyndt at forberede mig på Irmas pakkekalender… Ikke ligefrem nødvendige ting. Er sgu lidt skuffet over egen selvdiciplin og krop, hrmpf! Så hvis der er nogle, der brænder inde med nogle motiverende vendinger eller sågar er villige til at komme og heppe (gerne med pompom’er!), vil jeg sætte afskyeligt meget pris på det. 

Svagelig

Hrmpf! Jeg er overhovedet ikke tilfreds med min krop. Og ikke på den der sædvanlige nu-sidder-der-igen-lige-2-kilo-for-meget-i-klemme-i-linningen-utilfredshed. Men på den her måde hvor jeg faktisk bliver nødt til at sidde ned, helt roligt, med benene oppe i en halv times tid, bare fordi jeg har gjort rent. Og ikke bare det, de næste par timer ved jeg bare at plukkeveerne strømmer ned over mig. Altså! Det er sgu da ufedt. Og nu sidder der selvfølgelig nogle smarte damer og læser med her, som tænker, at det jo er den bedste grund til at overlade rengøringen til manden. Og jo jo , det kan der naturligvis være noget om, men lad lige rødstrømpen falde og tænk praktisk: Jeg går jo hjemme, og har kun mig selv og en stor mave at tage vare på, og så er det skisme da smart at få det der rengøring af vejen inden familien lander på matriklen. Er virkelig ikke tilfreds med at der er noget jeg ikke kan. Fx er det ved at være ret svært at finde noget i kummefryseren – kan jo ikke nå ned til der hvor maden ligger mere… Og tænker bl.a. også at den der SERIØST tiltrængte vinduespudsning må vente til engang i foråret, hvis jeg skal gøre det. Lige nu stoler jeg ikke helt nok på balancen, motorikken og smidigheden til at kaste mig ud i fikse stillinger med overkroppen ud af vinduet i 2. sals højde…

Og så er det i øvrigt nu at der godt må krydses fingre, for ejendomsmægleren har måske fundet en køber. Vi var ellers landet på et stadie, hvor vi havde affundet os med tingenes tilstand. Og kunne egentlig godt se fordelene ved at bruge vinter og forår på at spare lidt mere op, kigge lidt mere på hvor vi egentlig gerne vil bo, og bare nyde at Irma er SÅ glad for sin børnehave. Men hvis køberen er der, sælger vi naturligvis, og så må vi finde ud af hvad dulen vi gør. Jeg læser med ovre hos Øglemor, hvor hun fortæller om det her med at være tvunget ud i flytninger (ja, i flertal!) fordi lejligheden blev hurtigere solgt end huset blev fundet… Og ja, det lyder sgu da fælt bekendt. Men hvis andre kan gøre det, kan vi vel også… Tja, jeg ved snart ikke helt hvad jeg håber på…

Nå, nu har fødderne vist hvilet nok. Der var vist noget med en gennemtisset topmadras, der skulle kigges på – nogle gange er de små hverdagsdramaer, bare SÅ ophidsende 😉

Slikke-is

Ja, det er ikke noget frækt.. bare Irmas ord for en slikkepind. Hun fik en fin rød (og garanteret ukorrekt og farvestof-fyldt…) slikpind hos frisøren i går. Og den eneste gang hun har fået en før, var hos, ja: frisøren. Og den var en absolut formildner af alt hvad der kunne forekomme af modstand hos lille fis, der helst ikke vil have rørt ved sit hår… Men der er åbenbart andre boller på suppen når vi er ved den søde frisør på Gammel Køge Landevej. Jeg har skrevet om hende før, men jeg bliver nødt til lige at anbefale stedet igen. SÅ god og virkelig i børnehøjde – med tegnefilm og slikke-is 🙂 Og jeg var så optaget af selve klipningen, at jeg selvfølgelig glemte at tage billeder… eeeehhh! Skal virkelig stramme op på billedfronten!!

Irma og jeg holdt fri i går – eller, Irma holdt fri sammen med mig, der jo nyder den skøøøøøønne barselstid. Og vi var på besøg hos morfaren det meste af dagen. Det var en fed dag, hvor Irma både holdt en mindre sangopvisning for morfaren og jeg, og fortalte et hav af røverhistorier fra børnehaven. Det føles meget luksusagtigt at tage sådan nogle dage med Irma, hvor ingen af os er syge, men bare kan hygge sammen på fuld skrald.

Inden frisør og morfar bød dagen i går på lægebesøg. Ikke noget alvorligt, bare et graviditetstjek. Irma var meget optaget af hele seancen, og snakkede næsten mere med lægen end jeg gjorde… Jeg blev til gengæld også ret mundlam da jeg trådte op på vægten, men ikke et ord mere om det…  Og det er fedt at høre at Irma er begyndt at blive mere modtagelig overfor når folk spørger hende om storesøsterrollen: “Nå, så du skal snart være storesøster”, “så kommer der snart en lillesøster derhjemme”, eller lægesekretæren i går, der begyndte at fortælle Irma, at det jo nok ikke bliver så sjovt i starten med en baby, der stjæler mors opmærksomhed… øøøhh tak?? Irma svarer fint og snakker med, nogle gange dog enten om hendes egen tykke mave, eller om at hun skal være storebror… Nåja, det hele kan jo ikke være lige rigtigt. Så mangler vi jo så bare at moren og hjemmet bliver klar til baby, og jeg er så småt gået i gang med redebyggeri vol. 2. Det handler i første omgang om seriøs oprydning – for hvor filan skal lillefisen være, sove, pusles og alt det andet?? Vi skal lige have indrettet os lidt mere fikst. Hvilket vel egentlig betyder, at jeg fylder i store sække, og finder på fikse løsninger, og manden slæber sække til storskrald og flytter møbler… Velkommen tilbage til 50’erne, og sæt så i gang!!

Glemsom igen igen

En ting er at tage graviditetstøj på om morgenen, kæmpe med at få sko på, og sidde fast i den alt for bløde sofa i stuen. Noget andet er tilsyneladende at jeg to minutter efter glemmer at jeg ikke både har plads til en taske på styret og en tyk mave når jeg stiger op på cyklen… Eller at jeg her forleden prøvede at smyge mig ind ad en dør på klem “hvis jeg lige trækker maven ind, så går det jo nok”… Trækker maven ind, fnys!! Min hjerne løber tilsyneladende om hjørner med mig, så jeg op til flere gange om dagen glemmer at jeg er gravid, men når jeg smækker de fede ben op på bordet om aftenen, kommer det ret kraftigt tilbage! Sad faktisk lige med en tanke jeg også tror jeg havde i min sidste graviditet: Kan det være at jordemoder, læge og scanninger har været forkert på den? Er jeg i virkeligheden længere henne end uge 32?… Med andre ord: ind med graviditet, ud med logisk, realistisk sans OG ud med tillid til videnskab og sundhedsvæsen… Det kan umuligt være sundt!!

I øvrigt kan jeg lige komme med en update på hvordan børnehavebarnet har det efter to uger i børnehave. Hun er SÅ glad!!! Afleveringerne går rigtig godt og vi får at vide om eftermiddagen, at Irma er god til at være med, at hun snakker og synger og griner, og så er det kun når moren kommer og henter, at filmen knækker og hun blir pylret. Og jeg mener virkelig KUN når det er moren. For pædagogerne var ved at dø af grin da faren hentede i dag. Og Irma var overskudsagtig og viste ham tegninger og sang sange… Altså!!! Det er med andre ord mig der er en pyllermor, og det er vist hermed dokumenteret… Men hvad gør man dog ikke for at have et lykkeligt barn 🙂