Fontænen udeblev

Hvor hurtigt kan man egentlig spise en pose kanelgifler?..  Jeg faldt vist i graviditetsfælden og kom til både at spise hotdog og kanelgifler, meget sund frokost…ups!

Nå, men i dag har jeg simpelthen været til akupunktur – det lykkedes mig at finde en, som ikke var bange for at sætte fødslen i gang, eller sige at jeg ikke må drikke kolde ting. Efter en halv times behandling med 5-6 nåle, burde det ifølge behandleren være nok. Og nu venter jeg bare på resultatet som eftersigende skulle ske inden for et døgns tid.

Men jeg er selvfølgelig lidt skuffet – jeg forvandlede mig ikke til den menneskelige fontæne som jeg havde regnet med, pokkers! Kryds lige fingre for at alt vandet fosser ud af kroppen på mig 🙂

Reklamer

Aftapning afslået!

Pokkers, pokkers, pokkers!! Akupunktøren ville ikke gennemføre behandlingen når jeg er så langt henne, han mente at kunne sætte gang i veerne, og ‘det ønsker du jo ikke på nuværende tidspunkt’…njaa….og dog!

Han kunne til gengæld give mig et par fifs, som jeg jo så kan benytte resten af december. Ifølge akupunktøren skal jeg:

  • Spise ananas (har åbenbart en god effekt på milten, som er den, jeg har problemer med. Giv så slip på vandet, din lede milt!!!)
  • Kun drikke varme eller tempererede drikke
  • Holde mig varm for enhver pris (milten er heller ikke så gode venner med kulde)

Ikke just svære guidelines, og han mente at især drikkevarerne ville have en væsentlig effekt indenfor et par uger. Tja, alternativet er at finde en anden akupunktør, som gerne vil gennemføre behandlingen, og det ved jeg ikke rigtig om jeg er frisk på.

Jeg drikker min te og tænker over det…

Forberedelse og aftapning..

I fredags var vi til fødselsforberedelse for anden gang. Denne gang handlede det om smertelindring af enhver slags, og hele forløbet omkring fødslen. Nogen synes måske at det kan være skræmmende at høre om, men jeg synes at viden giver ro på – i hvert fald i det her tilfælde! Jeg synes det er meget behageligt at kende de forskellige muligheder, både indenfor bedøvelser, blokader, alternative muligheder og fødestillinger. Og jeg er meget tryg ved at vide, at jeg kan ignorere nogle af de nyhedsbreve og bøger der foreskriver, at man skal have lavet en ønskeliste over hvordan man tænker fødslen skal forløbe – for hvordan kan jeg på nogen måde lave sådan en liste når jeg ikke kender min egen smertetærskel (hvad fødsler angår..) eller i det hele taget ved hvordan alting vil løbe af stablen?!? Jordemoderen forklarede derimod at det bedste var, hvis vi holdt os åbne overfor alle muligheder, men at vi altid havde muligheden for selv at foreslå noget eller simpelthen sige nej til jordemoderens forslag. Måske banalt, ja, men dælme godt at få gentaget!!

Afslutningsvist spurgte jeg om de havde nogle gode forslag til hvad man kan stille op med al den overskydende væskesamling i kroppen – og her foreslog de begge (jordemoder og jordemoder-studerende) at jeg skulle opsøge en akupunktør. Der er ingen garantier for at det virker, men muligheden foreligger. Jeg har aldrig prøvet det før, men det skal jo ikke afvises af den grund. Så tiden er nu bestilt, og jeg glæder mig til aftapningen – ja, okay, jeg har en forestilling om, at lige så snart nålen stikkes ind, så pibler vandet ud… Måske har jeg et andet billede efter på onsdag, men lad mig lige blive lidt i troen… 😉

Hænder, fødder, tøj & sko…

Og her gik jeg og troede, at jeg når jeg gik på barsel, ville aktiviteten på bloggen stige massivt…Godt så – jeg håber I bærer over med mig. Mit personlige aktivitetsniveau er også gået hastigt ned, hvilket nok er meget godt. I går sad jeg i møde hele dagen, og det kan min krop bare ikke håndtere mere – det her med at sidde på en hård stol i mange timer i streg gjorde, at jeg praktisk talt var grydeklar da jeg landede herhjemme kl 17. Så ved man det!

Desuden lader det til at mine lemmer – hænder og fødder – nu har indtaget den størrelse, som de har tænkt sig at beholde resten af graviditeten. At mine fødder og ankler hæver er jo ikke en nyhed, og min vielsesring har ligesom også sat større mærker end normalt længe, men nu har fødderne nået den størrelse, som kun virker i gummistøvler, og min venstre arm (yndlingsarmen) falder konstant i søvn og jeg kan ikke længere lave en knytnæve…

I søndags var vi til navnefest i Lyngby, og på vej derop skulle vi ind forbi Nørreport station – jeg har på dette tidspunkt ét par, forholdsvist udtrådte, stiletter som jeg stadig kan passe, og dem har jeg valgt at tage på. På Nørreport træder jeg i et lille (hælformet?) hul, og her efterlader jeg store dele af hælen… Eftersom jeg ikke synes jeg er helt klar til at overgive mig 100% til gummistøvlerne, tog jeg i går eftermiddags en rask beslutning og kørte forbi Tøj&Sko – nu har jeg købt flade, sorte, læder(agtige) støvler i en størrelse jeg kan passe…

Jeg accepterer naturligvis tingenes tilstand – men jeg er sgu ikke tilfreds!!

Hvalfornemmelser

Jeg synes ellers ikke jeg har været plaget af det, men i dag har jeg virkelig følt mig stor og kluntet. Når det fx tager det meste af et minut at komme op fra sofaen.. eller når der ikke findes det rigtige sted at sidde/ligge/stå… Så synes jeg faktisk at der er MEGET langt til d. 29. december!!

Jeg satser på at det er en hurtigt forbipasserende søndagsfornemmelse – naivt måske, men alternativet er simpelthen uacceptabelt.

Vi var til fødselsforberedelse for første gang i fredags. Vi hørte om graviditetsgener (ovenstående blev pudsigt nok ikke drøftet…), om hvornår man bør reagere på generne og kontakte jordemoderen, og så så vi fødselsfilm (lærerige, men frygteligt meget fra 80’erne!!).

Der var en af de andre gravide, der spurgte om, hvad man skal gøre hvis veerne melder deres ankomst nytårsnat, og man gerne vil have en taxa til hospitalet – i en vis fart!!
Og her var det meget betryggende at høre flere ting: 1) At taxaselskaberne prioriterer dem med veer frem for fulde mennesker, der skal til fest. 2) At hospitalerne har en secret hotline til taxa og kan komme igennem når ingen andre kan, og endelig 3) At de ikke er blege for at sende en ambulance, hvis intet andet kan komme frem.

Der faldt en ret stor sten fra mit hjerte! Nu mangler jeg bare at lægge en slagplan for hvordan jeg kommer op fra den madras jeg ligger på inde i vores stue. Hmmmm….

Ankler søges!

anklerJeg ved godt jeg er utrolig sparsom med billeder af min gravide krop – men det gælder sådan set ikke kun her på bloggen, men også generelt. Vi har virkelig været dårlige til at fotografere mavens vækst, hvilket jo i bagklogskabens klare lys, er lidt dumt… Jeg har flere gange prøvet at tage billeder selv, men hver gang jeg prøver, bliver det til et brystbillede – ikke just blog-egnet.

Vi har stadig ikke fået taget det helt gode billede, men jeg kan i stedet supplere med et lidt andet gravid-billede: Mine hobbitfødder…

Denne uge har været helt slem, jeg har simpelthen haft så hævede fødder hver dag. Så nu sidder jeg med benene oppe, og skal helt sikkert også sove med benene hævet i nat…